Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Ned ad bakke for Luc Besson

Kultur
11. august 2006

I begyndelsen af 1980'erne var Luc Besson en af hovedskikkelserne bag den såkaldte Cinema du look-bølge; film, som tog deres stikord fra reklameæstetik og den da dugfriske trendsætter MTV og satte stil over substans og attitude over autenticitet.

Man skulle derfor tro, at det er ment som en morsomhed, når Besson i Angel-A lader sin superfotogene kvindelige hovedrolle (spillet af danske Rie Rasmussen, som med sit aflange legeme ligner en udsultet amazone) bedyre, at det er det indre, der tæller.

Men det er vist ramme alvor, for Angel-A har seriøse sager som selvhad og selvmord på plakaten. I en historie om guddommelig indgriben, som står i en vis gæld til Frank Capras klassiker It's a Wonderful Life (1946), møder vi André (Jamel Debbouze), en ikke alt for kvik fupmager, som også står i gæld - men det til nogle af Paris' mest nedrige personager.

Just som han vil kaste sig i Seinen, møder han den slagfærdige Angel-A (Rasmussen), som hedder, som hun gør, fordi hun er sendt fra himlen. Måske hun kan give André livsmodet og selvrespekten tilbage og gøre ham klogere på sig selv?

Måske, men desværre kan Besson stadig ikke gøre nogen klogere på noget. Han trives bedst med figurer, som er farverige og excentriske på en i heldigste fald todimensional facon, og mister hurtigt orienteringen, når han forsøger at indfange mellemregningerne i menneskelig interaktion.

Debbouze og Rasmussens kæmper bravt, men forgæves, mod deres tynde figurer og en dialog fuld af overfladiske overvejelser og pseudo-eksistentialistisk snik-snak.

I sidste ende handler Angel-A dog om just den slags kærlighed, som gør sig brandgodt på et biograflærred. Men undervejs mod den højtsvungne, sentimentale finale er luften ofte lummertung af karlekammernyfigenhed overfor den kvindelige seksualitet komplet med et plat smut forbi den skamredne 'kvinden-som-skøge'-tematik.

Anderledes subtil og suggestiv er Anja Garbareks jazzede og duvende lydside, og også Thierry Arbogasts sort-hvide billeder af prægtige Paris synes at skrige efter noget at knytte an til eller kommentere på. At fyre et æstetisk arsenal af den kaliber af på så banalt et manuskript svarer groft sagt til at smøre læbestift på et svin.

Angel-A. Instruktion og manuskript: Luc Besson. Fransk (Dagmar i København, Metropol i Århus, Biocity i Odense og Astoria i Aalborg)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her