Læsetid: 3 min.

KORTERE SAGT - JAZZ

Grill Music (ILK Records) Lovedale Der er tændt op i grillkullene hos Lovedale, gruppen, der i 2004 udsendte et af årets mest veloplagte danske jazzplader
2. oktober 2006

Grill Music (ILK Records)
Lovedale

Der er tændt op i grillkullene hos Lovedale, gruppen, der i 2004 udsendte et af årets mest veloplagte danske jazzplader. Kvartetten består fortsat af Jesper Løvdal (saxofon), der har lagt navn til, samt Jonas Westergaard (bas), Anders Mogensen (trommer) og Jacob Anderskov (klaver). På det nye opus deles de om at levere materialet, og som gæst høres den amerikansk-asiatiske trompetist, Cuong Vu, kendt fra bl.a. Pat Metheny Group. Der gås til fadene fra starten med den begivenhedsrige 'Grill', hvor en velspillende Anderskov lægger for med en typisk fabulerende solo, og hvor Løvdal og Vu spiller sig op i kollektiv røg og damp.

Kompositionerne er ikke så markante, som på forgængeren, men gruppen charmerer igen med en kombination af dristighed, selvsikkerhed og indfølt talent. Grillen holdes varm pladen igennem, for det kollektive udtryk er stærkt, Mogensen bærer med saft og kraft, og der er fornemme soloindsatser. Vu gør en overraskende ekspressiv figur i Anderskovs 'Into Orbit', og ikke mindst Løvdal får ristet sig en velswingende tenorsolo i 'Ups and Downs', der står som pladens måske mest forfriskende indslag.

Artist In Residence (Blue Note)
Jason Moran

Godt nok består den ombejlede amerikanske pianist Jason Morans nye plade af materiale, som han ved tre lejligheder blev bedt om at komponere i 2005. Men den både avantgardistisk indstillede og stærkt traditionsbevidste musiker med den personlige spillestil og hang til bl.a. filosofi, arkitektur og design har omarbejdet sine kompositioner til et helt nyt forløb på denne spændende cd. Her er han bl.a. optaget af at lade musikken afspejle sort musikalsk identitet og socialhistorie med ledetråde til slaveri, frihedskamp og selvbevidsthed. Det gør han med en fortsat dramatisk, varieret men i forhold til tidligere mindre demonstrativ musik, der vinder ved at være mere poetisk og pudsig. Moran samarbejder igen med The Bandwagon alias Marvin Sewell (guitar), Tarus Mateen (bas) og Nasheet Waits (trommer) plus en række gæster. Også diminutiv perkussion og reallydoptagelser (fødder i grus, morgenregn, blyant på papir) indlemmes på interessant vis i de musikalske forløb. Morans rytmisk legende, spontane spil med træk af blues, jazzhistorie og vestlig kunstmusik når her ind imellem et særlig fordybet musikalsk udtryk.

Continuo (Razdaz Records)
Avishai Cohen

Den israelsk-amerikanske bassist, Avishai Cohen, er en spændende musiker med en efterhånden lang meritliste. På sin nye plade høres han (igen) i kernesamarbejde med pianisten Sam Barsh og trommeslageren Guiliana. Man fornemmer den dybe forståelse, der eksisterer de tre musikere imellem efter flere års intenst samarbejde og turnévirksomhed. Cohen behersker en kraftfuld fingerteknik og et smukt buespil. Hans kompositioner veksler her mellem gennemkomponerede passager og driftige rundgange, åbne for solistisk udfoldelse. Man fornemmer den mellemøstlige tone i materialet og i kraft af Amos Hoffman, der høres på oud i flere stykker. I 'Emotional Storm' er ouden doseret som en vigtig knivspids smagfuld krydderi, og i den dansende, rytmisk drilske 'Continuo', slår de arabiske strenge gnister.

Cohens kompositioner har sit eget dragende skær: mørke, melodiske og rytmisk fremadrettede, og de er fornemt bragt til live af trioen. Barsh er en pianist, der er værd at lægge mærke til med et indlevet spil, der kan eksplodere i liflige tonekaskader. Continuo er en personlig plade med energi og liv, som man gerne vender tilbage til.

The Nomad Diaries (Blue Note)
Chris Minh Doky

Vi hører sjældent den danske bassist herhjemme, fordi han bor i USA (og i hele verden) som en konstant aktiv, international jazzartist i stadig efterspørgsel. Således mimer han et af sine forbilleder, NHØP, ikke blot med sit musikalske nomadeliv, men også som en viderefører af sublim basteknik, udmøntet i smukt formulerede toner som melodibærer såvel som i sit driftigt swingende akkompagnement. Minh Doky er også barn af sin tid. Her vil det sige jazz som nutidsmusik med Mads B. B. Kroghs, George Whittys og Michael Parsbergs elektroniske technobeats, laptopknas og lækre keyboardflader, der blander sig med hans velformede spil på akustisk bas. Materialet, optaget og bearbejdet rundt om i alverdens storbyer, er for det meste groovebaseret og ikke videre substantielt. Til gengæld er musikken meget stemningsfuld og ind imellem stærkt fængende i rytmisk henseende. Og Dokys tætte samarbejde med ovenstående folk har givet pladen en egen lydlig identitet, varieret med solistiske indsatser fra bl.a. el-guitaristen Mike Stern, saxofonisten Michael Brecker samt pianisterne Jacob Christoffersen og Kasper Villaume.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu