Læsetid: 4 min.

KORTERE SAGT - KLASSISK

16. oktober 2006

Beethoven 5 & 7
Dudamel & Bolívar Youth Orchestra of Venezuela, Deutsche Grammophon

Unge Gustavo Dudamel og hans ungdomsorkester kan få én til at høre Beethoven som for første gang. Ikke bare er det godt og utroligt livskraftigt og

ungdommeligt spillet, men det er simpelt hen en tung europæisk arv, der er løftet ud og sat ind i helt nye rammer, så der kastes glans og nye ører på værket.

I Venezuela startede der for 30 år siden en stærkt voksende undergrundsbevægelse, der engagerede unge i klassisk musik. I dag går der 250.000 unge på landets musikskoler, hvoraf 90 procent er fra alvorligt fattige kår. Man giver kriminelle børn et musikinstrument og en plads i et orkester. De ældre børn underviser de yngre, og seks dage om ugen er der 4 timers orkesterprøver. Det giver et orkester som dette, og det giver både børnene og musikken et nyt liv.

Orkesteret spiller med en sådan iver og hast, at man tænker: Er der ikke noget, de har glemt? Man synes måske ligefrem, der mangler en tyngde, men de spiller det, som var det en dans, og graver sig ikke dybere ned i sindets smøle. Det er enkelheden, det rytmiske aspekt, det rituelle, formaliseringen, der driver musikken med ung og ukuelig objektivitet. Og det er meget lærerigt.

Lover’s Adagios
Diverse kunstnere, Decca

Adagioer er blevet en genre for sig. En kategori i din web music store, så du kan fylde dine stuer med wellness og slippe for stressende første og sidste satser, og koncentrere dig om det lækre cremefyld. Decca har lavet en hel serie, hvor hver udgivelse er en dobbelt-cd med ’More than 2 hours of the world’s most peaceful music’ eller ’of the world’s most romantic classics’ og så videre, alt efter om det er Baroque Adagios, Beethoven Adagios, Cello Adagios, Choral Adagios, Christmas Adagios, Dreaming Adagios, Evening Adagios, Guitar Adagios, Harp Adagios, Heavenly Adagios, Lover’s Adagios, Midnight Adagios, Movie Adagios, Mozart Adagios, Romantic Adagios, Romantic Adagios II, Romantic Piano Adagios, Tchaikovsky Adagios, Violin Adagios, eller Relaxing Adagios..
I starten får man åndenød og kvababbelse, men efterhånden kan man tage mere og mere. I hvert fald kan Lover’s Adagios anbefales for sit gode udvalg.
Der er flere gengangere, så man behøver ikke hele serien, men må overveje hvilken Adagio-type, man er. Hvis man skal hjem gennem byen i bil i myldretid, er det især dejligt at vide, at man har mere end to en halv times stesoer på cd.

Bryn Terfel – Tutto Mozart
Sir Charles Mackerras og Scottish Chamber Orchestra, Deutsche Grammophon

Bryn Terfel er først og fremmest en Figaro, hvorfor de to Figaro-arier også omkranser hans Mozart-cd som første og sidste nummer. Der findes ikke noget bedre møde i dagens musikliv end det mellem Figaro og Bryn Terfel, der synger rollen så let og hjemligt og så fuldstændig gjort af rette stof.
Men grunden til at man skal lægge ørerne til denne Mozart-udgivelse nummer 17.000 er først og fremmest koncertarien ’Io ti lascio, o cara, addio’. »Jeg forlader dig, elskede, farvel, lev lykkeligere uden mig og glem mig«, synger han, og man sidder fast som på fluepapir. Bryn Terfel kan det dér Mozart-trick med ikke at tage noget alvorligt og hele tiden have en snert af noget skælmsk i sin stemme, indtil man pludselig er nået ad bagvejen ind til en afgrund af skønhed.
Selvom Bryn Terfel naturligvis kan synge hele repertoiret af bas-baritonarierne med sin fantastiske, gennemegaliserede stemme, er der ikke mere gåsehud til resten af cd’en. Han er for menneskelig til at være en god Don Giovanni og ikke desperat nok til at være greve.
Til gengæld er der højdepunker fra Sir Charles Mackerras og hans Scottish Chamber Orchestra.

Osvaldo Golijov: Ainadamar
Spano, Upshaw, O’Connor, Rivera, m.fl., Deutsche Grammophon

Ainadamar betyder tårekilde på arabisk og er navnet på en kilde nær Granada, hvor Lorca blev henrettet af fascisterne under den spanske borgerkrig. Det handler Golijovs opera om. I bedste flamenco-stil former operaen sig som én lang tårestrøm med karakteren Margarita Xirgu, skuespiller og veninde til Lorca, som den centrale grædekone.
Operaens handling udgøres af flashbacks oplevet af Xirgu refereret til hendes elev.
Som bleg nordbo kan man godt gå lidt død i al den lidenskab, der ligger i sorgen. Golijovs musiktableauer er dog smukke og ægte dramatiske, når han krydrer den episke fortælling med ensembler, kunstneriske som Verdis, eller arier, kontemplative som Bachs.
Kvindestemmerne væver sig opløftende smukt mellem hinanden og afbrydes med stor effekt af den mandlige henretters flamencosang. Kvaliteten af musikken ophøjer klichéerne til respektabel kunst, når de dødsdømte messer syndsforladelse og afbrydes af en lydoptagelse af revolver-skud, der behandles til en fuga i inciterende flamencorytme. Eller når kirkeklokker og flamencoguitar og sejrstrompet og kildevand til et langt orgelpunkt til sidst hæver musikken op over alle tårerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu