Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

KORTERE SAGT - JAZZ

Kultur
29. januar 2007

Perleflodens stille strøm

* Musikken vokser frem, sart og neddysset; guitar, puslende trommer og akustisk bas og snart også to saxofoner i kælen leg. Guitaristen Jakob Bros nye plade, Pearl River, lever et stille liv. Det er, som om musikerne lader sig omslutte og opsluge af de langsomt bølgende melodier og stemninger.
Det er ikke altid så suggestivt, som det måske lyder, men Bros kompositioner er, når de fungerer bedst, som det er tilfældet bl.a. med den smukke, glasagtige »Elephant« og den messende »Chinatown«, eksempler på den melodiske enkelheds slidstyrke. Bros musik og dens åbent pulserende karakter står tydeligt i gæld til den indflydelsesrige Paul Motian, som sidder ved trommerne, og i hvis gruppe Bro har spillet i en årrække.
Det er i det hele taget et fornemt amerikansk hold, danskeren har omkring sig. Foruden Motian bassisten Ben Street og de to markante, yngre tenorsaxofonister, Chris Cheek og Mark Turner.
Selvom man afgjort savner en større variation i musikkens udtryk og anvendelse af (fast) rytmik, er den åbne, stille strøm i perlefloden udtryk for et personligt og kunstnerisk begavet musikalsk univers.

Jakob Bro: Pearl River (Loveland Records)

Forfriskende air condition

* Ordene ’frisk pust over landet’ har fået en ganske bestemt odør, efter at Dansk Folkeparti tog patent på dem i dets valgreklamer. Ellers kunne man have brugt vendingen på triodebuten, Ventilator.
Mark Solborg (guitar) og Jesper Løvdal (sax, klarinet m.m.) er etablerede navne i den nye danske jazz, mens Anders Provis (slagtøj) er mere ubeskrevet. Deres kollektivt skabte musik har strukturer og temaer, men er samtidig rig på spontanitet. Pladen har en stærk indre sammenhæng med de i alt tolv stykker musiks begrænsede spilletid på gennemsnitligt 3-4 minutter. Det skaber variation og gør godt i en musik, der kan opleves kompleks, når trioen slipper abstraktionerne løs.
Løvdal høres ellers mest på lyriske klarinetter, og der er visse mindelser om Jimmy Giuffres abstrakte klarinettrio fra 1960’erne. Klarinetter eller en lokkende fløjte danser til rumlende trommer eller sætter sig blidt op imod guitarens knaster og elektriske svirren.
Ventilator udnytter kontrasterne mellem deres instrumenter på smukkeste vis, og sørger for en lille omgang forfriskende air condition til dansk jazz.

Ventilator: Ventilator (ILK Records)

Botanik for viderekomne

* Fri musik, intuitiv musik, x-musik, avantgarde? Svært barn har mange navne. En sådan frit akkumuleret musik dyrker trioen, Expanded Botanics, der udgav sin første cd i 2003.
Bag det florerende navn står danskerne Peter Ole Jørgensen (slagtøj) og Jakob Riis (laptop), foruden den i England bosatte Philipp Wachsmann (violin, elektronik). For at nærme sig musikken er det ikke nok at have studeret udvidet botanik. Her hjælper ingen papirer fra Landbohøjskolen. Disse tidsler, stængler og mærkværdigt knopskydende lydblomster er af en ganske anden verden. Hvad der kræves, er en betragtelig musikalsk rummelighed og gerne en bevidsthed om den avantgardistiske tradition i både jazzen og kunstmusikken for improvisation og lydlig konkretisme. Musikken danner mønstre af abstrakt karakter, uafhængig af tonalitet og fast puls. Der er megen puslen, ringlen, knagen og skæren undervejs, men kagen vil ikke rigtig mele sig for trioen.
Personligt blev jeg vakt af detaljer og lydkontraster i den lange, meditativt rumlende »Dormitory«. Og sådan kan man sikkert samle sig nogle sære svampe rundt om i den botaniske have.

Expanded Botanics: Refugium (Ninth World Music)

Anderskov på dansk

*Pianisten Jacob Anderskov kaster sig her for første gang over anden musik end sin egen.

11 danske højskolesange, kendte og elskede for deres slidstyrke, trækkes igennem Anderskovs værksted for omarbejdelser, motiveret af hans lyst til at hylde den danske sangskat ved at nytolke den. Det virker fint og smukt i Carl Nielsens "Sænk kun dit hoved", hvor klaveret og Anders Bankes klarinet leverer det smukkeste parløb. Mere problematisk bliver det, når Anderskov benytter sig af en hel blæsergruppe med bl.a. Peter Dahlgren (basun), Ned Ferm, Laura Toxværd (sax) og Jonas Müller (trompet). Da kommer det i de løst strukturerede arrangementer let til at virke som et umage møde mellem grovkornet gruppejazz og nydelige højskolesange - hvilket det så er.

Det går bl.a. ud over "Det lysner over agres felt" og "Sig nærmer tiden". Men dermed ikke sagt, at der ikke er kvaliteter i musikken. Især i sangene med balladekarakter er der en koncentreret poetisk charme, bl.a. i samtalen mellem Anderskovs fabulerende klaver og Per Ole Jørgensens tyst boblende trommer, som det sker i "Septembers himmel er så blå".

Jacob Anderskov: På dansk (ILK Records)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her