Læsetid: 3 min.

Skidegodt, Lasse

Lasse Spang Olsens nye film, 'Den Sorte Madonna' er fuld af ideer og gode skuespillere, men lider voldsomt under, at instruktøren ikke kan iscenesætte
9. marts 2007

"Baseret på en idé af Henning Bahs," står der på forteksterne til Lasse Spang Olsens nye film, Den Sorte Madonna, og man føler straks et lille håb spire: Af Nordisk Film har instruktøren fået overladt et skelet til en film af Erik Ballings mangeårige, kreative sparringspartner på ikke mindst Olsen Banden.

Det må da være et godt tegn, ikke mindst fordi Den Sorte Madonna er en krimikomedie lidt i stil med Olsen Banden. Samtidig er der så mange dygtige skuespillere på rollelisten - Anders W. Berthelsen, svenske Tuva Nuvotny, Nicolas Bro, Ole Thestrup, Birthe Neumann, ja, selv Benny alias Morten Grunwald er med.

Et sidste job

Forventningerne, der ellers var helt i bund, begynder at stige. Tilmed er traileren for Den Sorte Madonna fermt skruet sammen, og medforfatter på manuskriptet er Nikolaj Peyk, der også skrev Inkasso, den bedste af Lasse Spang Olsens film siden I Kina spiser de hunde. Måske er det faktisk lykkedes de to at finde en form, der fungerer, og hvor Spang Olsens drengerøvs-manerer bliver holdt lidt i ave af Peyks rappe dialog og solide persontegning. Historien om vaneforbryderen Kurt (Grunwald), der laver et sidste job for at kunne trække sig tilbage - han stjæler titlens Madonna, et værdifuldt, russisk ikon - er næppe original, men har dog potentiale til at blive en underholdende film.

Man bilder næsten sig selv ind, at instruktøren har lavet en god film, og i hovedet begynder man at formulere den kritiske oprejsning, han så vil have krav på. Men allerede efter 10 minutter ved man, at det ikke bliver denne gang, at Lasse Spang Olsen overgår ens forventninger.

Kurt får naturligvis problemer med den russiske mafia, og fordi han samtidig har den ærekære politimand Gustav (Berthelsen) og sine to makkere (Bro og Thestrup) i hælene, må han blande sin smukke stripper-datter Maria (Nuvotny) ind i sagerne, og hun er alt andet end glad for at høre fra sin forbryder-far, men har brug for de penge, madonnaen kan give.

Det resulterer naturligvis i en mere eller mindre hæsblæsende jagt fra Danmark til Rusland, hvor Gustav og Maria forelsker sig, og hvor Kurt og Maria bliver forsonet. Ganske forudsigeligt er det, men det ville ikke gøre så meget, hvis ellers iscenesættelsen, manuskriptet og skuespillet var i orden.

For slapt

Og det er det ikke. Lasse Spang Olsen har allieret sig med en stilbevidst fotograf, Jens Schlosser, men har ikke selv det fornødne overblik til at gøre actionsekvenserne - som han tydeligvis elsker - dynamiske og spændende. Både visuelt og dramaturgisk er der for mange hovsa-løsninger i filmen, hvor man fornemmer, at instruktøren har 'glemt' at få de nødvendige billeder med hjem, hvorfor han prøver at klippe sig ud af problemerne eller 'snyder' ved i efterarbejdet at tilføje replikker, der siges, mens personerne har ryggen til eller er uden for billedet. Det er ærlig talt for slapt. Dertil kommer, at nogle af skuespillerne er helt fejlcastede, især Birthe Neumann som den russiske mafias skruppelløse, danske forbindelse, eller lades i stikken af en instruktør, som ikke forstår at guide dem. Anders W. Berthelsen, der excellerer i at spille almindelige mennesker, synes på glatis i rollen som skarp-sleben strømer, der alligevel ikke er så skarp, mens Nicolas Bro og Ole Thestrup, der er tænkt som en slags forbryderverdenens Gøg & Gokke, roder umorsomt rundt uden for alvor at blive brugt.

Dialogen er ikke nær så vittig, som Spang Olsen må tro, hvilket blandt andet har at gøre med, at hans og skuespillernes timing er helt i skoven. Men der er nogle enkelte fine, romantiske scener mellem Maria og Gustav, hvor filmen ikke anstrenger sig så meget - de trækkes dog for langt, også på musiksiden, hvor kærlighedstemaet bruges og misbruges, og hendes besynderlige banden og hans holden vejret er hverken sødt eller sjovt, blot fjollet.

Gad vide, hvad Henning Bahs ville have sagt til Den Sorte Madonna, havde han stadig være i live - "skidegodt, Lasse"?

Jeg tror det ikke.

Den Sorte Madonna. Instruktion: Lasse Spang Olsen. Manuskript: Lasse Spang Olsen og Nikolaj Peyk. Dansk (Uhyggeligt mange biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu