En af de største overraskelser ved David Mitchells Black Swan Green er, at den er så lettilgængelig. Allerede med debutromanen Ghostwritten (1999), hvis ni spidsfindigt sammenvævede historier udspiller sig ni forskellige steder i verden, demonstrerede den britiske forfatter en forbløffende portion mod i sin omgang med den slags litterære konventioner, der ikke appellerer til det brede publikum.
Med romanerne Number9Dream (2001), om en søns søgen efter sin far i et surrealistisk Japan, og Cloud Atlas (2004) blev der skruet yderligere op for ambitionerne, de syrede indslag og de strukturelle eksperimenter.
Sidstnævnte titel, hvis handling blandt andet udgøres af historierne om en musiker fra 1930'ernes Belgien, en litterær agent, der holdes indespærret, en post-apokalyptisk vision fra en øbo, et futuristisk interview med klonen Somni-451 og dagbogsnotater fra en amerikaner på vej hjem til San Fransisco i midten af 1900-tallet, blev Mitchells store gennembrud og i øvrigt bemærket ved de fleste engelsksprogede prisuddelinger.
Forfatteren var endnu ikke fyldt 35 år, hans værker oversat til mere end 10 sprog, to gange var han blevet nomineret til en Booker-pris - og spørgsmålet lød derfor: Hvor går man hen, når alt går godt, og man har etableret sig som en af tidens mest eksperimenterende, komplicerede og idérige yngre stemmer?
England i krig
Black Swan Green, som nu foreligger på dansk, som den første, men forhåbentlig ikke sidste af Mitchells titler, er en lige-ud-ad-landevejen bildungsroman, der fortælles af Jason Taylor, en 13-årig dreng, der kaldes 'Tingen' af sin storesøster og i øvrigt forsøger at skjule, at han har ødelagt sin farfars armbåndsur, at han stammer, og at han er god til at digte.
Det sidste under pennenavnet Eliot Bolivar, fordi han frygter, at han ellers ville have endnu sværere, end tilfældet er, med at finde sin plads i det skarptskårne hier-arki, der hersker blandt drengene på hans skole.
"Hvis de vidste, at den Eliot Bolivar, der får digte trykt i Black Swan Greens menighedsblad, er mig, ville de slæbe mig om bag tennisbanerne og snitte mig i stumper og stykker med sløve knive og derefter spraymale et Sex Pistols-logo på min gravsten," som Jason selv udtrykker det, inden han bliver valgt til det ene af de to hold i British Bulldogs, der går ud på at skræmme, vælte og slå modstanderne for at erobre deres territorium.
Vi skriver i øvrigt 1982, og selv om Black Swan Green måske ikke er verdens røvhul - "men man har en forbandet god udsigt til det herfra" - så synes landsbyen med sin smukke natur og iskolde spændinger på mange måder at afspejle den generelle stemning i et Storbritannien fanget mellem elegiske myter og en ubarmhjertig virkelighed præget af vold, fremmedhad, arbejdsløshed, en truende minestrejke og en krig, der ikke går som forventet på den anden side af jordkloden.
Jason lægger ikke skjul på, at han synes, at Thatcher "er total suveræn", og hendes ord på tv, om at "den eneste måde, man kan stoppe en tyran i skolegården på, er at vise tyrannen, at hvis han slår dig, så kan du uden mindste problem slå tilbage med langt større kraft!" rammer ham naturligvis dybt.
Forbandede ungdom
Som Jason var David Mitchell 13 år i 1982, han stammede som dreng, voksede op i landsbyen Hanley Swan, hvor han skrev digte til det lokale menighedsblad - og det er i øvrigt forfatterens far og mor, der har stået for enkelte af de grafiske indslag i form af blandt andet skemaer, avisudklip og kærestehjerter, der optræder på bogens sider og understreger Jasons på én gang vidende og barnlige natur.
Så naturligvis klarer drengen skærene, selv om han ikke helt forstår, hvad der gemmer sig bag hans forældres tavshed over middagsbordet, hvorfor Superman vil opgive superkræfterne for at komme i lag med Lois Lane, og hvad der egentlig foregår på Falklandsøerne.
Enkelte figurer tangerer det karikerede, og et par pudsige optrin ligner spil for galleriet, blandt andet afsnittet med den lyrikinteresserede pensionist Eva van Outryve de Commelynch, hvis far er komponist i Cloud Atlas.
Men generer gør de ikke, så lad os nøjes med at kalde disse elementer for underholdende svinkeærinder på Jasons etårige rejse mod at finde sit ståsted i en verden fyldt med hemmeligheder, popsange, kærester, venskaber, intriger - og tvivlsomme råd om at slå igen, når du får én på hovedet.
I et dybt medrivende anslag og i en poetisk tone, der buldrer af alvor, har David Mitchell skrevet en af den slags levende, lune og intelligente romaner, der skriger efter at blive kaldt vor tids Forbandede ungdom. Om Black Swan Green fortjener det, vil tiden afgøre.
David Mitchell: Black Swan GreenOversat af Henrik Andersen. Borgen. 445 sider. 299,95 kr. ISBN 978-87-21-02834-3. Udkommer 20. april
