Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Et mord og en masse mennesker

Raymond Carvers moralske problemstillinger flyttes stemningsfuldt til de store australske landskaber i det psykologiske drama 'Jindabyne' med Gabriel Byrne og Laura Linney som storspillende samlingspunkt
Kultur
13. april 2007

Fire helt almindelige mænd finder et kvindelig på deres årlige fisketur til et naturskønt område. I stedet for at vende tilbage til civilisationen og melde fundet bestemmer de sig for lige at blive hængende weekenden over og nyde det fantastiske fiskevejr.

Så enkelt er det stærke set-up i australske Ray Lawrences psykologiske drama Jindabyne, der på sin egen afdæmpede maner viser, hvordan alle handlinger har konsekvenser. Ikke mindst ikke-handlen kan føre voldsomme reaktioner med sig, hvilket mekanikeren Stewart (Gabriel Byrne) også oplever i sit ægteskab med den frustrerede Claire (Laura Linney).

Folder viften ud

Da Stewart og vennerne vender hjem fra fisketuren til hård kritik fra politiet og moralsk fordømmelse i den lille by Jindabyne, sætter det hans allerede pressede ægteskab på endnu en prøve, for Claire vil ikke længere bare glemme ting og fortsætte, som om ingenting er sket. Det fungerer ikke i deres ægteskab, og det fungerer heller ikke for parrets mange venner, der støt forsøger at skovle livets små som store problemer ind under livets brogede gulvtæppe, som de løbende snubler i.

Jindabyne tager i løbet af sine to timers spilletid fat i ikke så få skæbner. Gabriel Byrne og Laura Linney står i centrum med det spiddende portræt af et ægteskab, hvor begge pludselig bliver opmærksom på de fremtrædende grå hår, mærker trætheden og undrer sig over, hvordan de egentlig er havnet her. Blandt de andre gribende møder er historiens to børn, Stewart og Claires forskræmte søn Tom og vennernes datter Caylin-Calandria, som har mistet sin mor og nu bor med sine bedsteforældre, der ikke aner, hvordan de skal tackle hendes sorg.

Ray Lawrence folder langsomt viften af personer omkring Stewart og Claire ud, og det fremgår hurtigt, at Jindabyne i hvert fald psykologisk ikke er en helt så 'tidy town', som byens velkomstskilt gerne vil bilde nye besøgende som os ind.

Forstyrrende problemer

Nå ja, så er der jo også et mord. Det er faktisk filmens første scene, hvor der sikkert etableres en thriller-tone med en vejrbidt ældre mands luren på en kvinde i en bil, som han får til at holde ind til siden. Hvad der siden sker, slipper vi for at overvære, indtil liget smides i floden. I resten af historien lurer morderen løbende på sidelinjen, men filmen er ikke optaget af hans bevæggrunde eller jagten på ham. Stewart og fiskevennerne overtager i stedet rollen som skurke, og forbrydelsen er således mere et afsæt for at sætte deres hverdag på spidsen end grundlaget for et traditionelt opklaringsarbejde.

Samtidig giver morderens tilstedeværelse anledning til suspense i de mange billeder af de store landskaber, hvor man kan føle sig helt alene i verden, men, som den belurende kamerastil indikerer, altid risikere at være overvåget af nogen. Ray Lawrence udnytter til fulde den hillbilly/vildmarksstemning, som til hver en tid kan få ikke så få filmfans til at høre banjotemaet fra John Boormans Deliverance for deres indre øre.

Jindabyne bygger på Raymond Carvers novelle So Much Water So Close to Home, der også blev brugt som fragment i Robert Altmans Short Cuts. En central forandring fra forlægget er, at det her er en aboriginal-kvinde, der myrdes, hvilket i anden halvdel af filmen flytter historiens fokus fra de spændende personlige problemer til en mere samfundsorienteret skildring af racekonflikterne mellem hvide tilflyttere og urbefolkningen. Her mister filmen sin intensitet, og dens klimaks ved en begravelsesceremoni for den myrdede kvinde virker uforløst i forhold til, hvor meget man tidligere har engageret sig i karaktererne.

Indtil da er man dog opslugt af filmens skæbner og stemning med de mange moralske og yderst menneskelige problemstillinger i persongalleriet og miljøet. Skal man surfe eller slide som mekaniker? Er man en kvinde, hvis man forlader sit barn? Hvad stiller man op med svigermor? Og skal man tage sin fortjente fiskepause i solskinnet eller gøre sin pligt? Spørgsmålene i Jindabyne er velformulerede og mange. De lette løsninger befriende få.

Jindabyne. Instruktion: Ray Lawrence. Manuskript: Beatrix Christian efter novelle af Raymond Carver. Australsk (Dagmar, Grand og Vester Vov Vov, København, Øst for Paradis, Århus og Café-biografen, Odense)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her