Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Vild og viril ungdom

Justin Timberlake lyser op og brænder igennem i Nick Cassavetes' nyfigne og fiberfattige ensembledrama 'Alpha Dog'
Kultur
13. april 2007

47-årige Nick Cassavetes - søn af den legendariske independentfilmskaber John Cassavetes og den fremragende skuespillerinde Gena Rowlands - kan ikke beskyldes for at være en forudsigelig filmmager. I 2004 drejede han sydstatsromancen Notebook, som var så sukkerholdig og altmodisch, at den lignede et forsinket oprør mod alt, hvad faderen stod for. I Alpha Dog er det derimod småt med kærligheden. Her handler det om fatal mangel på moral og omtanke blandt en gruppe unge og materielt privilegerede småkriminelle i udkanten af Los Angeles.

Titlen refererer til Johnny Truelove (Emile Hirsch), som ikke mindst er øverst i hierarkiet, fordi hans assisterer sin far (Bruce Willis) med narkohandel. Figuren er baseret på en virkelig person med et uvirkeligt navn, Jesse James Hollywood, der kom på FBI's Most Wanted-liste i en alder af 20, den yngste nogensinde. Han blev pågrebet i 2005 og afventer nu retssag.

Dekadence

Johnny har en pekuniær høne at plukke med den voldelige stofmisbruger Jake (Ben Foster), som sin jødiske baggrund til trods også er nynazist (en sikker - men lidet subtil - måde at signalere selvhad tidligere set i den seks år gamle The Believer). Efter han og et par venner raserer Johnnys hjem, kidnapper Johnny som følge af en spontan indskydelse Jakes 15-årige og anderledes ligevægtige lillebror, Zack (Anton Yelchin). Gidslet er dog så træt at sin omklamrende mor (Sharon Stone), at han hilser den dramatiske drejning velkommen.

Johnnys ven Frankie (Justin Timberlake), spasmageren i flokken foruden den mest samvittighedsfulde, udpeges til fangevogter, og snart fatter han og Zack sympati for hinanden. Men efterhånden dæmrer det for Johnny, at kidnapning er en meget alvorlig forbrydelse, og han lægger planer for at slette sine spor.

Cassavetes har tydeligvis ønsket at lave en film, som lever på miljøskildring snarere end dramatisk fremdrift, hvilket jo er en ærlig sag. Men når man undervejs begynder at tvivle på, hvor ædle instruktørens hensigter er, skyldes det den manglende substans i hans studie af de vilde og virile unges løbske livsstil. Scene efter scene dvæler ved deres potrygning, petting, fuldskab, grovkornede machojargon, nøgenbadning og håndgemæng (om end ikke nødvendigvis i den rækkefølge), men fordi hovedparten af figurerne er psykologisk ukomplicerede størrelser, har udskejelserne omtrent samme tyngde og resonans som en MTV Spring Break Special. At Cassavetes har øre for komikken i den kronisk omtågede klikkes konfuse konversationer, er dog en formildende omstændighed.

Flere fejlgreb

De fleste af filmens få tilløb i retning af noget indfølt og oprigtigt ses i scenerne mellem Yelchin og Timberlake, hvis ubesværede charme, pantersmidige bevægelser og tatoverede Adoniskrop ikke savner opmærksomhed fra Cassavetes' kamera. De to er begunstiget med filmens mest interessante figurer, og da det dramatiske klimaks omsider oprinder, fungerer det, netop fordi det spiller på tillidsforholdet mellem Zack og Frankie.

Alpha Dogs kritiske dagsorden begrænser sig til en revselse af forældre, som ikke er deres opgave voksen, og en løftet pegefinger mod en ungdomspopulærkultur rig på skødesløs glorificering af vold og mandschauvinisme.

Sympatisk nok, men Cassavetes' film er for fejlkalkuleret og selvbeskuende til at overbevise som social kommentar: Når han forsøger at understrege historiens rødder i de rå realiteter ved at indflette et dokumentarfilmhold og interviewsituationer, virker det paradoksalt nok alt andet end autentisk (særlig skinger er en scene med en usminket Sharon Stone iført fat suit).

Pointen med den sporadiske brug af splitscreen er svær at få øje på, og titelsekvensens hjemmevideolignende optagelser af hovedpersonerne som ubekymrede børn til tonerne af 'Over the Rainbow' er et skoleeksempel på billig ironi.

Der er stadig kun én stor filmskaber med efternavnet Cassavetes.

Alpha Dog. Instruktion og manuskript: Nick Casssavetes. Amerikansk (Empire, Palads og CinemaxX i København samt fem biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her