Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Vil amerikanerne stille Bush for en rigsret?

En tidligere forbundsanklager forestiller sig i en ny bog, hvordan en retssag mod præsidenten skal føres. Sigtelsen: Sammensværgelse for at besvige det amerikanske folk om de sande motiver for at starte en krig mod Irak
Kultur
19. maj 2007

Efter seks års styre under præsident George W. Bush er der god grund til at reflektere over et åbenlyst paradoks i USA's nyere historie.

Richard Nixon trådte tilbage i 1973, da det stod klart, at Repræsentanternes Hus ville rejse tiltale mod præsidenten i en rigsretssag. Hans forseelse var at have organiseret et cover-up efter Washington Posts afsløring af de republikanske blikkenslageres indbrud i det demokratiske partis hovedkvarter i Watergate-bygningen.

I 1999 førte Senatet rigsretssag mod præsident Bill Clinton. Tiltalen gik på, at han havde løjet om sit forhold til Monica Lewinsky i et forhør med justitsministeriets sær-anklager. Et flertal på 55 mod 45 senatorer frikendte præsidenten. To-tredjedele af befolkningen var imod rigsretssagen, for hvem i denne verden har ikke løjet om erotiske sidespring?

I 2002-2003 brugte præsident George W. Bush løgne, halve sandheder, bedrageriske og vildledende erklæringer om Saddam Husseins regime (og specifikt dets medansvar for 11. september 2001) til at overbevise Kongressen og den amerikanske befolkning om, at Irak udgjorde en overhængende sikkerhedstrussel mod USA.

Truslen var ifølge Bush så presserende, at der ikke var tid til at lade FN's våbeninspektører afslutte deres eftersøgning af Iraks formodede arsenal af biologiske og kemiske våben og hemmelige planer om at anskaffe kapacitet til fremstilling af en atombombe. Invasionen skulle iværksættes så hurtigt som muligt.

Tyren skal tirres først

Det iøjnefaldende paradoks er, at Repræsentanternes Hus efter alt at dømme ikke vil rejse tiltale mod præsident Bush i de sidste to år af hans anden embedsperiode. Det til trods for, at han bevisligt har ført det amerikanske folk bag lyset (svig i juridisk sprog), hvis følger har været ufatteligt store menneskelige ofre og uforbederlig skade påført USA's internationale anseelse og stilling i verden.

Hvis der nogensinde har været grund til at afsætte en amerikansk præsident ved en rigsretssag ført i Senatet, synes George W. Bush at være den mest oplagte kandidat. Et flertal af den amerikanske befolkning er øjensynlig enig. 51 pct. af de udspurgte i en meningsmåling foretaget af Newsweek sagde, at anlæggelse af rigsretssag burde være enten en høj eller en lav prioritet i den nyvalgte Kongres. 44 procent afviste idéen. Den nye formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, svarede, at Demokraterne ikke planlægger at rejse tiltale. Men som tidligere kongresmedlem, demokraten Elizabeth Holtzman, har skrevet i The Nation Magazine, forefindes der alternative ruter. Selv sad hun i Repræsentanternes Hus i 1972-73 og erindrer, at en rigsretssag først kom på tale en rum tid efter starten på kongreshøringerne om Watergate-affæren.

Demokraterne bør derfor bruge deres majoritetsstatus til at indkalde vidner i høringer om Bushs falske fremstilling af truslen fra Irak. Det kan ifølge Holtzman sætte en bevægelse i skred, som i sidste ende fører til en rigsretssag. Men der er brug for en udløsende faktor - en sensationel afsløring om Bushs svigefulde kampagne - som gør amerikanerne stjernetossede på præsidenten.

Det er nu ikke, fordi politikerne i Kongressen mangler bevismateriale. I det sidste års tid er flere bøger om Bushs forbrydelser mod forfatningen med opfordringer til en rigsretssag udkommet. Men ingen af dem er blevet omtalt i mainstream-medier. Det gælder f.eks. Elizabeth De La Vegas nyligt udgivne United States v. George W. Bush et al. - en hypotetisk storjurys tiltalerejsning mod præsidenten for at have overtrådt den amerikanske straffelovs forbud mod sammensværgelser indgået (mellem mindst to individer) for at besvige USA (i dette tilfælde Kongressen).

Nu kan en præsident ikke stilles for en almindelig kriminel forbundsdomstol. Ifølge forfatningen skal der føres rigsretssag, hvis han mistænkes for at have begået lovbrud. Det er op til Repræsentanternes Hus som anklagemyndighed at afgøre, hvilken forseelse der begrunder tiltale. Det er her, at De La Vegas indsamling af offentlige dokumenter og erklæringer fra Bush og hans ministre samt hendes gennemgang af straffelovens paragraf 371, altså hvilke type beviser og indicier der skal til for at fælde dom, kan blive praktisk anvendelig for Kongressen.

De La Vega ved, hvad hun taler om. Hun er tidligere assisterende forbundsanklager i Minneapolis og har i sin karriere vundet mange bedragerisager, specielt mod organiseret kriminalitet. Over 240 sider gennemgår hun minutiøst talrige eksempler på forskellige typer svig begået af Bush & Co. i forløbet op til invasionen af Irak.

Velorienterede læsere kender historien i store træk. Alligevel gør det indtryk at genlæse den bedrageriske public relations-kampagne, Det Hvide Hus satte i gang i 2002 for at overbevise amerikanerne om, hvor dødelig en trussel Saddam Hussein udgjorde, vel vidende at det var usandt. Sidstnævnte gør De La Vega meget ud af. Hun peger konstant på, hvad Bush-regeringen må have vidst om masseødelæggelsesvåbens eksistens i Irak og Saddam Husseins ikke-eksisterende forbindelser til al-Qaeda. Det stod i tilgængelige klassificerede og offentlige dokumenter.

Styrkerne skal bare hjem

Og som bekendt er det også bedrageri, hvis en myndighedsperson undlader at oplyse offentligheden om fakta, som modsiger regeringens linje. Det specialiserede Bush sig i.

De La Vega er realistisk. Hun ved, at der skal meget til for at trække Demokraterne op af starthullerne. De tør ikke risikere pelsen. Derfor undlader hun at spekulere. Den eneste realistiske mulighed for rigsretssag er nok en yderligere forværring af situationen i Irak. Hvis præsidenten fortsat insisterer på at eskalere krigen, kan der gå panik i republikanske lovgivere, som ikke ønsker at blive slagtet ved valget i 2008.

Demokraternes åbenlyse motiv til at afsætte Bush er derimod, at de ikke ønsker at få overrakt Irak-krigen på en sølvplatte i 2009. Det kunne blive en katastrofe for en Demokratisk præsident. Styrkerne skal derfor hjem inden udgangen af 2008. Men hvordan få en stædig præsident til at makke ret?

Elizabeth De La Vega:United States v. George W. Bush, Seven Stories Press, 2006, 256 sider, 14.95 dollars.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her