Læsetid: 6 min.

Drengen, der blev en mand

Med den dramatiske 'Harry Potter and the Deathly Hallows' afslutter J.K. Rowling sin storslåedeog dybt moralske dannelsesfortælling om drengen, der blev en mand og undervejs reddede verden fra den onde selv
Harry Potter-bøgerne er blevet populære hos både børn og voksne, og forlaget begyndte allerede tidligt at trykke både kulørte, børnevenlige omslag til de yngste læsere og mere afdæmpede, anonyme omslag til de ældre, der ikke var meget for at indrømme, at de læste bøger mest møntet på børn.

Harry Potter-bøgerne er blevet populære hos både børn og voksne, og forlaget begyndte allerede tidligt at trykke både kulørte, børnevenlige omslag til de yngste læsere og mere afdæmpede, anonyme omslag til de ældre, der ikke var meget for at indrømme, at de læste bøger mest møntet på børn.

23. juli 2007

Det ender med et brag, ikke en klynken. Så meget kan jeg vist godt afsløre om slutningen på J.K. Rowlings syvende og sidste bog om troldmandslærlingen Harry Potter og hans fantastiske eventyr, Harry Potter and the Deathly Hallows (Harry Potter og Dødsregalierne på dansk), der udkom på engelsk i hele verden natten til lørdag.

Nogle dør, andre overlever og bliver gift og får børn - hvem, må man selv læse sig til i den 600 sider lange, dramatiske bog - og man forlader Rowlings univers og personer stakåndet, måske med en lille klump i halsen, men i godt humør og med håb for fremtiden.

Det er en værdig afslutning på den britiske forfatters fænomen af en saga, som til og med den sjette bog har solgt 325 millioner bøger på verdensplan, og som også fik denne anmelder til, natten til lørdag, at stå i kø for at erhverve sig bind syv og efter mange måneders, ja, års, spekulationer finde ud af, hvordan det mon går Potter & Co. i deres sidste og afgørende konfrontation med den onde Lord Voldemort.

Dumbledore og Grass

Bogen begynder ikke overraskende, hvor den foregående bog slap: Albus Dumbledore, Hogwarts legendariske rektor og Harrys mentor, er død for Sirius Snapes hånd, og krigen mellem godt og ondt, mellem Voldemort og hans Death Eaters på den ene side og snart 17-årige, forældreløse Harry Potter og hans tilhængere på den anden, efter flere års tilløb er nært forestående.

Voldemort tager kontrollen med Ministeriet for Magi og begynder at sprede løgne om Harry og Dumbledore, hvorfor Harry og hans to nærmeste venner, Ron og Hermione, er nødt til sammen med mange andre at tage flugten, mens Voldemorts folk begynder en regulær magisk-etnisk udrensning af alle, der ikke er børn af eller selv er fuldblodstroldmænd og -hekse.

Der trækkes blandt andet tråde til Anden Verdenskrig, Hitlers pogromer og den europæiske modstandskamp i Harry Potter and the Deathly Hallows, og man er aldrig i tvivl om, hvad det er for en historie, Rowling vil fortælle os: Det de valg, vi foretager, der definerer og som mennesker, og de valg vil altid have konsekvenser.

Er man forblændet og besat af magt, og vælger man som Voldemorts tilhængere den nemme udvej, det være sig af begær eller frygt, nemlig overgivelse til det onde i stedet for kamp, sætter man sin menneskelighed over styr.

Om noget er Voldemort jo 'blot' et stakkels vildfarent menneske, og det er lidt af en genistreg fra Rowlings side, at hun menneskeliggør og konkretiserer ondskaben - oven i købet forsøger at forklare den - og således pålægger os ansvaret for vores egen, eksistentielle udvikling.

Den svære vej

Titlens Deathly Hallows, Dødsregalierne, er tre magiske stykker værktøj, som sætter dets ejermand i stand til at besejre døden, hvorfor de også gennem tiderne har været eftertragtet af alle de store troldmænd, også Dumbledore, der i sine unge år slet ikke var så viis og fornuftig, som han siden skulle blive - man kan næsten kalde ham den magiske verdens svar på Günther Grass.

Harry, Ron og Hermoine har valgt at følge deres hjerter og samvittighed, og det er den svære vej, hvor de hele tiden skal holde hovedet koldt og tungen lige i munden for ikke fysisk og moralsk at træde ved siden af.

Dumbledore har lagt en række spor ud, som de skal tyde på deres vej mod at finde de såkaldte horcruxer, hvor Voldemort opbevarer dele af sin sjæl, som, hvis de tilintetgøres, kan gøre det meget vanskeligt for ham at overleve.

Men det er heller ikke nemt for dem at regne ud, hvad det er, Dumbledore vil have dem til at gøre, og ikke mindst Harry, der hører flere og flere grimme historier om sit store forbillede, begynder at tvivle på, om Dumbledore nu også har villet ham det godt.

Samtidig tærer det hårde liv under jorden på forholdet mellem de tre venner. Gennem det meste af et år må de holde sig skjult, mens de hele tiden tænker på familie og venner og Harry på Rons lillesøster, Ginny, som den unge mand har forelsket sig stormende i.

Bogens midterstykke er helliget trekløverets forsøg på at finde Voldemorts horcruxer og Harrys mange tanker om Dumbledore, om sine forældre og om hans mærkelige, tætte forbindelse til Voldemort, der slog forældrene ihjel, da Harry var spæd, men ikke kunne dræbe ham.

Går i stå

Rowling er tidligere blevet angrebet for i sine meget lange bøger at bruge for meget tid på den slags psykologisk udæskning af sine personer, der vel lige så meget har til formål at forklare for læserne, hvad der egentlig foregår, men som regel har det tjent sit formål, og man er kommet endog meget tæt på især Harry og fået stor forståelse for hans ikke altid lige rationelle måde at agere på.

Jeg må dog også indrømme, at jeg midtvejs i Harry Potter and the Deathly Hallows var lige ved at have fået nok.

Over flere hundrede sider oplever man Harry, Ron og Hermione køre fuldstændig fast i deres jagt på horcruxerne og begynde at vende sig mod hinanden, mens Voldemort langsomt og sikkert tryner hele den magiske verden, så det giver genlyd i de almindelige menneskers, mugglernes, verden.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor trekløveret ikke kaster sig mere direkte ind i kampen, men det gør det ikke mindre frustrerende, at de ikke gør det, og man føler indimellem, at handlingen næsten er gået i stå, mens de ævler og kævler, og Harrys tvivlen på Dumbledore trods alt når lidt urealistiske højder.

Moralsk fortælling

Det ændrer dog ikke ved, at J.K. Rowling har begået endnu en velskrevet, dødspændende og i glimt også morsom pageturner, som står sig stærkt i forhold til de foregående seks bind i Harry Potter-serien.

Harry Potter and the Deathly Hallows er ikke den bedste bog, men især i begyndelsen og i slutningen rives man med af forfatterens suveræne evne til at skabe spænding.

Der er meget, der skal forklares, mange løse ender, som skal bindes sammen, i sidste bind af så omfattende en saga som Harry Potters, og det sætter af og til en naturlig stopper for det ellers hæsblæsende tempo, men det er også i de mere stille øjeblikke, at Rowling holder fast i de mennesker, personer, gode som onde, der gør hendes historier til meget mere end dygtigt konstruerede genrestykker.

Hun har altid formået at holde en god balance mellem det personlige og det actionprægede, det almindelige og det fantastiske, og hendes på alle måder gennemført troværdige, magiske univers er rodfæstet i en genkendelig hverdag og følelser, små som store, som vi alle tumler med, hvilket er en af de vigtigste grunde til, at bøgerne om Harry Potter er blevet så populære. Han er nem at identificere sig med.

Det har sikkert været fristende, men Rowling, der vist er det, man kalder tvivlende kristen, undgår behændigt at gøre historien om Harry Potter til en moderne frelsermyte og giver os i stedet - som J.R.R. Tolkien i Ringenes Herre - en begavet, storslået og dybt moralsk og eksistentiel dannelsesfortælling om drengen, der blev mand og undervejs fandt sig selv og reddede verden - på trods af frygt og tvivl og med hjælp fra sine, viste det sig, mange venner.

J.K. Rowling: Harry Potter and the Deathly Hallows. Bloomsbury. 607 s., 199 kr.

Udkommer på dansk 10. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu