Læsetid: 3 min.

Det forhåndenværende søms princip

På Einstürzende Neubautens 25 års jubilæums koncertturne lyder de tyske avantgardeveteraner stadig mere originale, dynamiske og potente end alle nutidens retrorockbands lagt oven på hinanden og ganget med fire
19. april 2005

Det er så svært at gå tilbage til år 0. Det hjælper, hvis man er gennemført dilettant - inspireret, helt sikkert, ja, ligefrem genial, men helt uden at kere sig en hujende hattefis om gældende normer. Modsat nutidens retrorockbølge, der nok hørmer af entusiasme, men også emmer af en fatal mangel på originalitet, skete der omkring 1979-1980 de vildeste ting og sager i Berlin, Manchester og London.

Frem til midten af årtiet fik rockens herskende sæder og skikke et velfortjent los i derrieren og blev kørt gennem den ondeste klangkværn af tøjlesløse indfald. Der alle gjorde, hvad de kunne for at ignorere og modvirke 1970'ernes mangesidige manøvrer hen mod ekvilibrisme, overspændte koncepter og konsolideringen af den såkaldte stadionrock.

I det daværende Vestberlin kaldte udøverne af denne dødsdrom-rock sig for 'die geniale Dilettanten', og musikken knyttedes tæt til andre samtidige bestræbelser inden for billedkunst ('die neuen Wilden'), performance, litteratur, film og fotografi, alt sammen samlet under banneret Neue Deutsche Welle.

Centralt i denne bevægelse stod industrial-ensemblet Einstürzende Neubauten, der med en imponerende mangel på traditionel musikalsk kunnen, men også med modsvarende dødsforagt kastede sig over nogle af industrisamfundets værste støjkilder - slag- og trykluftbor, vinkelslibere, motorsave, hammer/ambolt, rystepudsere, døde dyrekroppe, metal af enhver tænkelig art samt alskens hjemmekonstruerede lysgivere, der alle forvandledes til fuldgyldige instrumenter i gruppens hænder - og kombinerede dem med et monotont, teutonisk og effektivt stammebeat, undergangsmættede, originale tekster på tysk og en fremtoning som en derangeret specialenhed inden for ingeniørtropperne! Alt foregik efter det forhåndenværende søms princip tilsat en kostplan, der mestendels bestod af speed og alkohol. Det var tider, var det.

Rejste sig frådende

Centreret omkring de tre originale medlemmer - forsanger, sprechstallmeister og hovedstrateg Blixa Bargeld, monsterbassisten Alexander Hacke (oprindelig von Borsig) og rockens måske mest fandenivoldske slagtøjspiller, den uforlignelige N.U. Unruh og suppleret med yderligere tre lidt senere tilkomne Neubauten-folk på slagtøj, guitar og keyboards - trawlede gruppen søndag aften gennem et bagkatalog bestående af 25 års kontrær antirock med en sådan autoritet, potens og energi, at det uvægerligt kom til at sætte ideforladtheden på vor tids musikscene grelt i relief.

Materialet strakte sig tilbage til kæberaslende skæringer fra banebrydende værker som Kollaps (1982) og Halber Mensch (1985) og frem til numre fra sidste års mere afdæmpede, melodisk-ambiente Perpetuum Mobile. Hvis titelnummer vel at mærke stadig rejste sig frådende i starten af aftenens andet sæt.

Mens ekstranummeret - det 35 minutter lange 'Grundstück' fra gruppens kommende cd - med sine hidsige sætstykker og mange tempo- og stilskift fremviste stort set alle ensemblets udtryksmåder og facetter, selvom også det heftige 'Redukt', der afsluttede første sæt, kan gøre krav på samme egenskab. Stormfuldt var også a capella-nummeret 'Salamandrina', det af skønhed voldsomt plagede 'Sabrina', det Weimarrepublik-søsyge 'Selbstportrait mit Kater', mens 'Was Ist Ist' næsten lignede rock'n'roll.

Men der var ikke et dødt øjeblik under den tre timer lange seance i selskab med det imponerende lydhøre og medlevende publikum.

Fortjener kanonisering

Det kan godt undre, at et så originalt ensemble - udover Kraftwerk og måske Can taler vi nok det mest stilskabende tyske rocknavn nogensinde - ikke for længst er kanoniseret ud over enhver beskrivelse, men det skyldes nok både den trælse angelsaksiske dominans på markedet samt det faktum, at imødekommenhed overfor markedet aldrig har været den dominerende drivkraft i gesjæften Einstürzende Neubautens strategier.

Men når vi nu engang blev velsignet med en sådan opvisning i ensemblets vidtspændende alsidighed, som tilfældet var søndag aften, må der stilles spørgsmålstegn ved nogle af de anmelderroser, der tilfalder tidens utallige rockbands, som der alle går tolv på dusinet af, thi det her er umiskendeligt the real shit.

Hvilket bliver dobbelt tydeligt, nu hvor gruppen ikke længere er afhængige af hverken stoffer eller choktaktikker, men i stedet blot koncentrerer sig om det musikalske. For selvom de er autodidakte, så det hugger, mestrer gruppen nu om stunder sin metier til fuldkommenhed og for at føje spot til skade, så swingede det guddødeme også.

Alt i alt befandt vi os stille og roligt i verdensklasse her.

PS: Efter koncerten kunne publikum købe to nybrændte cd'er med optagelserne fra samme aften. Cool.

Koncerten kan stadig erhverves i fuld længde via hjemmesiden www.neubauten.org - sammesteds hvor gruppens kommende album bør bestilles, da det ikke kommer ud i normal handel

Einstürzende Neubauten. Live i Store Vega, søndag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu