Den tidligere kriminalreporter Michael Connolly har siden debuten i 1992 med Det sorte ekko etableret sig som en af tidens mest veloplagte og intelligente forfattere indenfor sin genre. Det har også danske læsere fået vished for, idet vi næsten hvert år bliver beriget med en ny roman fra hans hånd.
Er man som denne signatur dedikeret fan af forfatteren, gør det intet, at vi er lidt bagud med udgivelserne. Tværtimod. Det opfordrer til at læse originalen, så snart den udkommer, ligesom man har en god undskyldning for at genlæse værket, når den danske version dukker op. En sand luksus i en tid, hvor stabler af ligegyldige og murstenstykke svenske femikrimier ellers truer med at vælte en beskeden anmelders skrivebord.
I Malstrøm er vi atter i selskab med Harry Bosch, der låner sit navn fra en hollandsk 1500-talsmaler, hvis speciale var kulørte dommedagsmotiver, og sin opvækst fra James Ellroy, hvis mor blev dræbt, da han var dreng.
Læg dertil, at Harry gjorde tjeneste i Vietnam og har svært ved at håndtere alkohol og chefer, og det bør stå klart for enhver, at vi befinder os i et mandhaftigt spændingsfelt mellem Nietzsche og Chandler; der skal mildt sagt ikke meget til, før Harry ender i rendestenen mellem de monstre fra det sydlige Californiens nådesløse gader, han er på jagt efter.
Outsidere
Malstrøm kan snildt læses som en opfølger til Connellys De parallelle mord, hvori en massemorder spreder skræk og rædsel med blandt andet FBI-agenten Rachel Walling i hælene. Hun blev siden degraderet, mens Harry er gået på selvvalgt pension og nu opererer som privatdetektiv.
Da enken efter Harrys gamle makker, FBI-agenten Terry McCaleb, som vi kender fra Blodspor og Mørkere end natten, beder ham se på nærmere sagen om hendes mands dødsfald, krydser de to outsidere spor.
Walling er nemlig af FBI blevet kaldt ind i varmen til en lille flække i ørkenen mellem Los Angeles og Las Vegas, hvor noget kunne tyde på, at massemorderen Poeten, som vi kender fra De parallelle mord står bag en række mareridtsagtige forbrydelser.
Om han også er manden bag McCalebs død, skal ikke røbes her, men i hvert peger Harrys efterforskning mod samme lille by i ørkenen. Hvilket FBI naturligvis stiller sig noget uforstående overfor-
Patent på myrdede mødre
Da Michael Connolly i et brev til førnævnte James Ellroy engang spurgte, om det var i orden, at han lod sig inspirere af Ellroys opvækst til Bosch-figuren, ringede Ellroy til Connelly og sagde: "Desværre har jeg ikke patent på myrdede mødre, så held og lykke med arbejdet."
At Ellroy heller ikke har patent på at skrive gode bøger om hårdtplagede og knalddygtige efterforskere fra det sydlige Californien, sætter Michael Connelly en tyk streg under med Malstrøm. Eneste anke herfra er de mange referencer til tidligere værker. Udover allerede nævnte læser Walling De parallelle mord, mens andre diskuterer, hvordan de blev fremstillet i Clint Eastwoods filmversion af Blodspor.
Bevares, ganske morsomt, men også en smule distraherende for en ellers mesterligt afviklet kriminalintrige båret af forfatterens detaljerede kendskab til regionens spændinger, politiets arbejdsmetoder samt af hans uprætentiøse og effektive sprogtone (om Poeten hedder det, at han "havde overtaget bilen efter en mand ved navn Elijah Willows, som ikke havde brug for den længere."
Så kan vi selv gætte, hvorfor Elijah ikke havde det!).
Det skal sluttelig med, at tonen rammes på kornet af oversætter Søren K. Barsøe, der vist blot har over-set, at tegneserien SpongeBob SquarePants, som Boschs datter elsker at se, på dansk hedder Svampebob Firkant. Det er til at leve med.
