Læsetid: 4 min.

Gys til maven og til hjertet

Gyseren kan gå to veje. Reuter og Mouritzen, to af dansk børnelitteraturs stadig velskrivende veteraner, anviser hver sin
I Bjarne Reuters nye gyser, -Skyggernes hus-, indlogerer 11 elever og deres to lærere sig i det gamle hus Pemba, der er opkaldt efter et skib, der forliste i Bermudatrekanten i 1934. Og Reuter kan sit kram, han mestrer til fulde gysergenrens psykologiske virkemidler.

I Bjarne Reuters nye gyser, -Skyggernes hus-, indlogerer 11 elever og deres to lærere sig i det gamle hus Pemba, der er opkaldt efter et skib, der forliste i Bermudatrekanten i 1934. Og Reuter kan sit kram, han mestrer til fulde gysergenrens psykologiske virkemidler.

William Koechling

13. juli 2007

Lad mig starte med at slå det fast: Skyggernes hus er Bjarne Reuter, når han er allerbedst. En suverænt orkestreret psykologisk gyser med et plot, der har karakter af en raffineret spejlingshistorie, hvor et skibsforlis i 1934 twistes sammen med en nutidig historie om en klasse fra en elitær musikskole på lejrskole i et gammelt hus ved Kattegat.

Huset hedder Pemba, opkaldt efter det skib, som brødrene Max og Edward Savannah lod bygge for overskuddet fra salg af krydderier i Zanzibar. Skibet forsvandt sporløst i tågerne i Bermuda-trekanten med 13 personer om bord, hvorfor brødrene aldrig fik set det færdige hus. De ligeledes 13 skolefolk (11 elever plus to lærere), som dukker op i huset 70 år senere, deler uafvidende et skæbnefællesskab med skibspassagerne, et forløb Reuter skriver frem hængt op på den mystificerende strofe, der citeres på titelbladet:

"Himmel, men ikke sind, skifter de, der sejler over havet."

Og vi ved fra starten, at elever og lærere forsvinder, bare ikke hvordan.

Apokalyptisk crescendo

Handlingen kører i to spor. Beskrivelsen af skoleklassens koloniophold alternerer med klip fra dagbogsblade fra skibsrejsen. Sammenhængen mellem de to lag (og et afgørende velturneret missing link) afdækkes med den rette suspense-fremkaldende dosering, og usikkerheden holdes ved lige af det forhold, at romanens synsvinkelbærer, lærerinden Eva, som tidligere alkoholiker har problemer med at finde ud af, om stemningen i det mystiske, rullende og svajende hus skyldes hendes hallucinationer eller virkelige, dæmoniske kræfter.

Læg dertil, at gruppen af unge, der bærer på en hemmelighed, hvis rituelle karakter antydes allerede i åbningskapitlet, samtidig er præget af et benhårdt mobberi med flossede nerver og hysteriske reaktioner til følge.

At uhyggen ikke skyldes huset, men hidrører fra henholdsvis lærerne og eleverne, der begge bærer på en tyngende skyld og en frygtelig sandhed, er en overordnet pointe, der med rystende effekt sætter forholdet mellem skyld og straf i relief. Alt krakelerer til sidst i et næsten apokalyptisk crescendo, hvor den mystiske sluse i husets kælder spiller en afgørende rolle.

Filmreferencer

Romanen bygger delvist på Reuters egen 7a fra 1992 med en næsten identisk baggrundshistorie om det forsvundne skib, men med såvel ny dramaturgi som handlingsgang. Uhyggen er i passager så hårrejsende, at man næsten hører dissonant, isnende gysermusik for sit indre øre.

Reuter mestrer til fulde gysergenrens psykologiske virkemidler og trækker derudover på filmreferencer til eksempelvis australske Peter Weirs moderne gyserklassiker Picnic at Hanging Rock (på dansk: Udflugten, 1975), hvor tre skolepiger og deres lærer ligeledes forsvinder på uforklarlig vis.

Skyggernes hus er ikke en roman, der griber fat i hjertekulen, men skrivehåndværket og det ikke uefne filmiske touch i scenegangen med velplacerede set ups skaber et suggestivt rædselskabinet, der går lige i maveregionen.

Dans med djævlen

Gyserveteranen Peter Mouritzen har alle dage været optaget af hankønnets eksistentielle dilemmaer, og hele hans konstant genreudforskende forfatterskab lader sig overordnet læse som en original gennemskrivning af det grundlæggende misforhold mellem drenge-/manderoller og en omverden, som ikke er i stand til at rumme de 'forbudte følelser', der altid er i spil i forsøget på at træde i karakter som menneske.

Mouritzens seneste værk, Danser med djævle, som består af tre noveller og et afsluttende, fortællende digt, skriver sig med tæt, sproglig konsistens ind i denne tematik.

Samlingen er navngivet efter det afsluttende digt, som med fyndig, lakonisk humor beskriver Mouritzens traumatiske oplevelse af danseskolen som et "fnisernes skafot" og en "drengefangerfælde", der martrer den usikre drengesjæl med suicidale fantasier.

Og denne dans med djævle er ligeledes gennemgående i de tre noveller, der handler om ensomheden og desperationen hos drenge, der sidder i saksen og kommer ud for uhyggelige og grænseoverskridende oplevelser, når forbudte ønsker går i opfyldelse og udløser katastrofale udgangspositioner.

Fanden er løs

Novellerne handler om jul og isvinter og fungerer som en slags omvendte juleeventyr, hvor forestillingen om lykkebringende gaveønsker og familiær juleidyl afmonteres med gysende slagkraft.

I "Dukkerne fra Guatemala" handler det om drengen Bent, som sætter en skæbnesvanger handlingskæde i gang, da han for at blive af med sin plageånder gør brug af de tre 'bekymringsdukker', moderen forærer ham.

I "Drengen der gik over gevind" bliver ønsket om at få en kamæleon i julegave til en makaber forvandlingshistorie, hvor magtkampen mellem mor og søn får helt uventede konsekvenser.

Og i "De syngende snemænd" kombineres skildringen af en lammende arktisk isvinter og en ægteskabelig frostknude med allegorisk raffinement i det overrumplende og surreelle scenarie, der udfolder sig, da en række snemænd pludselig stiller sig op i haven "som et kor, der gjorde sig parat til koncert", og forløser den næsten ubærlige følelsesmæssige spænding i drengen Bjørn.

Jo, fanden er med diabolsk, hjerteskærende inspiration igen løs i Mouritzens fiktionsforsøg på at bringe os fra gyset til lyset - og det hele sekunderes gnistrende veloplagt i Søren Jessens ledsagende illustrationer, som med skarpskåren træfsikkerhed får de djævelske påhit til at foretage et par ekstra forvredne dansetrin.

n

Peter Mouritzen: Danser med djævle, ill. af Søren Jessen, 48 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 978-87-638-0577-3.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu