Læsetid: 2 min.

Manegens magiske blå elefanter

En eventyrlig cirkusverden med linedansere, trapezkunstnere og klovnenæser folder sig ud i Marionetteatret i Kongens Have. Desværre mangler forestillingen lidt drive
11. juli 2007

Først er der bare et ur der tikker. Så bliver der lavet kaffe til pianomusik. Og så falder lampeskærmen ned i hovedet på manden. Til stor jubel blandt de små tilskuere. Tilsidst ramler hele scenografien på Marionetteaterets lille scene i pavillonen i Kongens Have, hvor alle forbipasserende udover de bænkede små og store publikummer i år kan opleve cirkusartisteri.

Vores navnløse hovedperson, Paul Arne Kring, må derfor tage fat. Han tager teaterhat og briller på, finder stigen frem og går i gang med klister og tapetet med de blå elefanter. Pludselig vikles han ikke kun ind i tapet, men også ind i en magisk cirkusverden.

I sommeren 1966 startede kunstmaleren Helgo Jørgensen sine Mester Jakel-komedier i et hjørne af Kongens Have, og i dag er Marionetteatret en del af Københavns faste sommerunderholdning og et af de ældste stationære børneteatre i Danmark. Marionetteatret i Kongens Have blev i 2006 tildelt en Reumert for årets bedste børneteaterforestilling, Frikvarter'.

Og Birte Norst, lederen af teatret i dag, har også instrueret den simple og magiske CirkaCirkus'

Cirkusmagi à la Kleist

På ægte marionetteatermaner bliver man i CirkaCirkus ført ind i et enkelt, tavst og legende univers. Her kan de blå elefanter naturligvis vandre ned fra tapetet og give kram, drikke kaffe og forkølet trutte i snablen.

I maionetteaterverdenen kan trapezkunstnere i form af lommetærklæder også svæve frygtløst og poetisk oppe under teltets kuppel. Og vores tapetmand får på mærkværdigvis ikke bare to, men fire hænder med malerpensler i alle farver.

Han nøjes heller ikke med at male, men optræder også med dressur og som tryllekunstner inden cirkusprinssessen, altså linedanserinden kysser hans røde klovnenæse.

Små blå stiger leder linedanserinden tynd, skrøbelig og elegant som en maler-pensel op på hendes line. Og som Heinrich von Kleist i den berømte lille tekst fra romantikken, 'Om Marionet-teatret', der fremhæver det sværmeriske, mener: er linedanserinde-marionetten uden en rationel forstand netop i kraft af ikke at være bevidst mere naturligt yndig end en virkelig, menneske danserinde.

Manglende drive

Men det er svært at komme efter successen Frikvarter, og CirkaCirkus mangler desværre lidt dramaturgisk drive og præcision. En force i marionetteatret er netop enkelheden og de ordløse, magiske verdener, der dermed opstår. Men CirkaCirkus er næsten for enkel og sav-ner en skarpere tegning og en vildere fabulerende fremdrift.

Musikken arrangeret af Rolf Søborg Hansen, der og-så har stået for scenogra-fien, forsøger det og cirkusmusikken sammen med elefanterne ikke mindst - til stor glæde for publikum. En mor og hendes lille søn danser og hopper begejstret i græsset inden det bolschestribede cirkustæppe falder ned og forestillingen er for-bi.

Så trop alligevel op og nyd cirkusprinsessens elegance, trapezkunstnernes flugtninger under teltkuplen, klovnerierne og i særdeleshed de magiske blå elefanters ridt i Marionetteatrets manege i Kongens Have.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu