Læsetid: 4 min.

Polanskis vampyrfilm som gotisk 'grusical'

Musicalen 'Vampyrernes Dans' i Berlin bygget over Roman Polanskis kultfilm fra 1967 er et vellykket musikalsk stykke energiudladning i storladen iscenesættelse. Tro mod filmen og med knald på 80'er-rockhits og imponerende gotisk frønnet gyser-scenografi er den dømt til nyt kultshow. Den 73-årige mesterinstruktør var æresgæst ved premieren
16. december 2006

BERLIN - Filminstruktøren Roman Polanski vred i 1967 armen om på vampyrfilm-genren med sin parodiske og humorfyldte The Fearless Vampire Killers" ... Pardon me, your teeth are in my neck (på dansk: Vampyrernes Nat). Den blev med Polanskis accept omsat til musical med musik af Jim Steinman allerede i 1997 i Wien uden den store opmærksomhed, men med søndagens premiere i Berlin i det gamle smukke Theater des Westens i jugendstil har kultfilmen om en anderledes grev Dracula - her kaldet grev Kroloch - fået et sikkert comeback. Premieren i Berlin søndag var som at være del af et andet kultshow som Rocky Horror Picture Show, for mange af de 1.600 teatergængere var klædt ud med hugtænder, kunstblod løbende ned i damernes dybe udskæringer, bidmærker på halsen og morbid gotisk make up blandt smoking og aftenrober.

Hvidløgsranker overalt

Handlingen er kort fortalt helt som filmen, hvor den nørdede professor Anbronsius fra Königsbergs Universitet, der ved alt om vampyrer og er taget til Transsylvanien med sin unge assistent, studenten Alfred (i film-versionen spillet af Polanski selv). De indlogerer sig på en kro, hvor der hænger hvidløgsranker overalt og mange kors - hvilket gør den frygtløse professor vis på, at de er på rette spor i jagten på vampyrer. De lokale nægter, at der er et slot i miles omkreds, og at der er hvidløg - urkomisk, da alle bærer kæder af hvidløg om halsen af skræk for blodsugerne - så hele første akt bliver lidt langtrukkent med sangnumre, der handler om hvidløg. Kroejeren Chagals smukke datter Sarah (i filmen spillet af Polanskis daværende kone, Sharon Tate, der kort efter filmen blev bestialsk myrdet af Manson-klanen) er vampyrgreven helt forgabt i og bryder ind i kroen, mens hun er i skumbad, men når ikke at sætte tænderne i hende - men bortfører hende til sit slot. Senere bliver kroejeren og hans elskerinde tjenestepigen Magda bidt og dermed selv vampyrer i rastløs søgen efter varmt blod og dermed evigt liv - og flytter ind på slottet. Den distræte, men vanvittigt sjove professor og hans lidt noller, nydelige assistent får vished og må undersøge tingenes virkelig tilstand og ind på slottet - med livet - eller rettere halsen - som indsats for at tilintetgøre vampyrerne ved at slå en pæl i gennem deres hjerter.

Hele første akt foregår i en evigt drejende pandekagehus-agtig kro i flere etager i et snelandskab, som skabes ved at projicere snestorm på et gennemsigtigt net på forscenen. Grev Krolochs indtog i flagrende Dracula-kappe med lilla silkefoer, hugtænder i Sarahs badeværelse er imponerende - og superstjernen Thomas Borcherts enorme stemmepragt lægger en ekstra dimension til kraften og styrken. Og uden at være en typisk cremet musical-crooner. Han er frygtindgydende også i statur. Professorens assistent Alfreds duetter med krodatteren Sarah er lidt sødsuppeklæge ballader, men det glider over i 80'er-rockballader med trommer og tung guitar. Musikken er af Jim Steinman, der af flere omgange genbruger sit 80'er- hit "Total Eclipse of the Heart" (på tysk: Die Ewigkeit begint Heute Nacht) og Meat Loaf- nummeret "All coming back to me now". Musikken favner alt fra ballader, slaviske temaer og dunder-rock.

Rokokko møder punk

I anden akt letter forestillingen og er storslået både for øjne, øren og følelser. Her sættes alt den teknik, som den meget ambitiøse forestilling kan orkestrere af animation af slottet i snevejr, projiceret på tyndt net på forscenen, mens det himmelstræbende slot med flokke af flagermus minder om noget fra Ringenes Herre. Der er ulve med rødtlysende øjne i snelandskabet, mens professoren og Alfred begiver sig op mod slottet. De ender i et enormt gotisk helvede med frønnet falmet stof, kranier, store slumrende flagermus, hydrauliske søjler med slangemunde, vindeltrapper og hvad har vi af gyserrekvisitter. De to troskyldige kommer ned i krypten, hvor greven og hans homoseksuelle søn Herbert ligger og sover fra dagslyset. Både kroejeren og hans elskerinde, køkkenpigen Magda, ligger klemt ned i samme lille trækiste. Herbert spilles af norske Haldor Lægreid, der er vidunderlig morsom og farlig i sin svansede jagt på unge Alfred, som Herbert gør alt for at sætte tænderne i.

To af de mest fænomenale scener, som skal fremhæves, er kirkegårdsscenen, hvor en hel kirkegård med 16-18 sakrofag-grave glider ind i en 90-grader vinkel bagest fra scenerummet, vipper ned i vandret niveau, og gravene åbner sig og ud vælter vampyrerne i de mest groteske forklædninger, som minder om en blanding af en punkfest i Ungdomshuset og et modeshow for Vivienne Westwood - rokokko møder punk for fuld hammer, rock med hvæsende hugtænder og bloddryppende hager - "At suge blod er bare menneskeligt, vi er alle pattedyr (Saug-tiere), som de ironisk synger. Sidste og den helt store apoteose er vampyrballet på slottet i en utrolig kulisse af en gigantisk gotisk katedral-balsal, hvor ensemblet danser menuet i S/M og lak-kostumer - og professoren, assistenten Alfred og smukke Sarah spiller med på legen, men bliver som de eneste pludselig synlige i spejlene langs væggene - mens alle ægte vampyrer jo ikke har et spejlbillede - og så går den vilde jagt på de tre uberørte dødelige.

Moralen i den begsorte og humoristiske forestilling er, at ingen bliver reddet. Alle ender som vampyrer, der søger det evige liv som et narkotikum. Som den frodige tjenestepige Magda synger, efter hun blev bidt af en gal vampyr: "Tot zu sein ist komisch".

Roman Polanski gik som æresgæst på scenen og takkede på engelsk for en mageløs forestilling: "Jeg føler, jeg har været til en rockkoncert, og jeg fortryder, at dette ikke er blevet sat op i Berlin for længe siden" til en stående applaus fra de 1.600 specielt inviterede til gallaforestillingen med rød løber, hundredevis af fans og tv-kameraer foran teatret, der var ud til gaden illumineret som et gotisk slot.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu