Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Den afklarede Ingmar Bergman

Jørn Donners interviewfilm fra 1998 bringer ikke så meget nyt, men leverer en fint afbalanceret indsigt i den nyligt afdødes mesters liv og værk
Kultur
17. august 2007

Den 80-årige Ingmar Bergmans ansigt er modsætningsrigt som manden selv. Omkring de levende øjne ligner overansigtet endnu en ung mands - kun halsens rynker røber oldingen.

Man får god mulighed for at studere det prægtige fjæs i Bergman-kenderen Jörn Donners portrætfilm, som næsten udelukkende koncentrerer sig om en statisk samtale med mesteren. Indfletningen af nogle familiebilleder og ganske få klip fra filmene virker noget tilfældig og halvhjertet.

Og gevinsten ved at få den kejtet-arrogante Donner selv med ind i billedet er til at overskue.

Den store løgnhals

Hvilket ikke hindrer den gamle troldmand i stadig at spinde sit net af visdom og charme. Han var altid en næsten lige så stor mester i at give interviews som i at lave film. Det er den afklarede Bergman, vi ser her. Han forklarer, at han overlevede sin berygtede autoritære opdragelse ved at lyve. Og man kan tilføje, at han som fiktionens behersker på en måde har løjet hele sit liv. Er det naivt, når man her fornemmer, at han nu for alvor føler, at sandhedens time er kommet?

I hvert fald hugger han sine svar ud på en så dybtfølt måde, at de virker ærlige og kommer godt rundt om grundstenene i hans liv og arbejde. Indtil han i 1971 flyttede til Fårø med sin fjerde og sidste kone, har han aldrig dyrket hjemme- og familieliv i normal forstand, og han har besvær med at huske, hvor gamle hans børn er. Han levede med en kolossal arbejdsdisciplin for at holde sit private kaos fra livet. Barndommen var hovedinspirationen og verdensberømmelsen mere en hæmsko end en ansporing. Biografiernes og artiklernes Bergman var som en fremmed for ham - han vidste bedre.

Tilkæmpet ligevægt

Filmen giver et smukt indblik i et kunstnersind, der dyrker selvanalysen af nødvendighed, uden koketteri. Den store achiever fortæller ligefremt om præstationsangst og om nødvendigheden af at have "bevogtede" dæmoner med på det arbejde, hvor hans regler lykkeligvis gælder. Men så snart filmoptagelserne slutter, får dæmonerne frit spil ude i det virkelige livs grumhed.

Optaget i 1998 på et tidspunkt, hvor Bergman har overvundet den værste smerte over hustruens død tre år før, har filmen et afdæmpet heroisk skær. Bergman fremtræder med en aura af følsom værdighed og hårdt tilkæmpet ligevægt. Og slutningen er inspireret: Bergman ses endelig ude i den Fårøske natur, først i profil, så energisk vandrende ned mod det vand, han elsker. Endnu beslutsom, endnu ung.

Ingmar Bergman - om hans liv og arbejde. Instruktion: Jörn Donner. Svensk (Husets Biograf og Øst for Paradis, Århus )

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her