Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ballet med frynser og lir

Og kun et par autentiske Tarzan-svømmetag. Det er svært at lade være med at holde af Alexander Kølpin, men alligevel...
Nej, dette er hverken en reklame for Wolford-strømper eller stripklubben Wonderbar. Det er Alexander Kølpins nye lirkoreografi på Bellevue. Men jo, Anja Vang Kraghs frynsekostumer er indbydende.

Nej, dette er hverken en reklame for Wolford-strømper eller stripklubben Wonderbar. Det er Alexander Kølpins nye lirkoreografi på Bellevue. Men jo, Anja Vang Kraghs frynsekostumer er indbydende.

Jacob Boserup

Kultur
1. september 2007

Alexander Kølpin har karisma. Han skal bare sige goddag og velkommen til Sommerballetten - så føler man sig som publikum dybt lykkelig over, at man netop er så heldig at sidde hér på Bellevue Teatret, det helt rigtige sted.

Æstetisk kan man føle sig sikker på, at alt er så hipt, som det kan blive: Kostumerne, videoen, musikken, lyset, plakaten... Kølpin kan sin trend. Og så har han sin særlige, ærlige begejstring, som man ikke kan lade være med at lade sig rive med af. Hvor den mand dog er i live!

Alligevel går den ikke. Ikke i år. Sommerballet '07 er ellers en øjenlyst af de labreste: Anja Vang Kragh (fra Dior og Gasolin og snart Tartuffe) har skabt minimale kostumer, der gør kvindelænden mere forjættende end set længe, og som giver frynser et ultimativt come back.

På plakaten står sanseligheden godt nok på lyserøde fjer, men på scenen er fjerene revet væk til fordel for frynser, der folder sig drillende lokkende om kroppen. De tætsiddende kostumer har oven i købet evnen til hele tiden at forvandle form, hvordan mademoiselle Anja så end tryller lycra om til eventyr og transformation. Desuden har Kong Gulerod Film kastet et kamera rundt mellem de sushi-spisende dansere under prøverne, hvilket vises mellem balletterne - sjovt, om end for langt og for gentagende. Men med den dynamik, som Kølpin selv udstråler.

Wonder why

Desværre har Kølpin i år satset på dans skabt af sine dansere - og af sig selv. Og det får niveauet til at styrtdykke i denne ellers toptunede forestilling. Edhem Jesenkovic har godt nok koreograferet fine vagabonderier i sin Balkan Rhapsody, hvor ensomme kroppe støtter hinanden og alligevel falder, ude af stand til at tage fra med hænderne.

Og Alexandre Bourdat har smukke scener for kvinder med armene løftet i tænksomme vinkler med kys til Alvin Ailey - ligesom Francesco Nappa har skabt sjove sprællemandsfigurer med imponerende smidighed, (indtil man opdager, at flere forskellige dansere lægger fødder til spagaterne). Glimrende billeder, men koreografisk og dramaturgisk og musikalsk alt for ufokuserede.

Giv os 10 wonderminutter, ikke 20 wonder why!

Kølpin selv er helt ude at vende. Han er krøbet på natklub med tre afklædte kvinder om tre stripper-metalstænger. Og så får den ellers hele klichéspektret fra 'lår om pælen' til 'dobbeltkvindebondage op ad væggen' og 'triokvindetrekant med spredte ben'.

Øh... Måske er det (igen?) trendy at gå på stripbar.

Men i denne form er lir fuldstændig ligegyldig som koreografi betragtet.

For ikke at sige pinligt. Især fordi Kølpins tre dansere (som endda er krediteret som medkoreografer, aha!) er så imponerende dygtige og smukke og indbydende - og alt det andet, som et natteliv mellem stængerne smadrer. Wondervision eller ej.

Whereabouts

Kun tjekkiske koreograf Jirí Kylían spreder lys om sig. Sidste år var det hans Mozart-perle Petite Morte fra 1991, der løftede sommerballetten til skyerne med eminent lårdans af Natasá Novotná og Václav Kunes; (Den Kgl. Ballet danser også denne pas de deux, når Kylían indtager scenen med Silk & Knife den 27. oktober).

I år har Kølpin fået lov til at vise Kylíans Whereabouts Unknown fra 1993 med kirkesmuk musik af Arvo Pärt. Her 'svømmer' Natasá Novotná lodret med sine lange, præcise ben og sine Tarzan-agtige skuldre - indtil altså den virkelige Tarzan dukker op i Francesco Nappas behårede overkrop og løfter hende hen over sin ryg i de særeste lianvinkler i strømhvirvlerne. Men nej, lykke bliver det ikke. Bare et øjebliks samhørighed og kropshigen. For så må hun videre ned ad livsfloden...

Det må Alexander Kølpin også. Afsted med ham, væk fra koncept-tomgang og nattelir og ind i koreografien. Eller af sted med ham ud efter de koreografer, der vil kunne løfte Sommerballet 08. Helt op til kostumernes frynser.

Sommerballet 07: Playground af Francesco Nappa. Woman af Alexander Kølpin. Balkan Rhapsody af Edhem Jesenkovic. Whereabouts unknown af Jirí Kylían. Better Believe af Alexandre Bourdat. Kunstnerisk ledelse: Alexander Kølpin. Kostumer: Anja Vang Kragh. Film: Kong Gulerod Film. Copenhagen International Ballet på Bellevue Teatret til 20.sep.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her