Med krimien Paranoia satte Gretelise Holm i 2002 gang i den danske femi-krimi-bølge. Siden har hun skrevet opfølgerne Robinson-mordene og Under fuld bedøvelse, og efter to års pause udkommer nu den fjerde krimi i serien. Nedtælling til mord hedder den.
Detektiv-figuren er naturligvis igen den aldrende journalist Karen Sommer, Gretelise Holms helt egen gensplejsning af Agatha Christies Miss Marple og Liza Marklunds Annika Bengtzon. Det gæve kvindfolk arbejder stadig på den sydsjællandske provinsavis, men da der nu er gået et par år, er hun efterhånden, navnet til trods, for alvor på vej ind i sit livs efterår. Den søde pensionisttilværelse venter lige om hjørnet, og Karen er ved at blive udfaset på avisen.
I den forbindelse har hun besluttet at skrue ned for de journalistiske ambitioner. Ikke mere kritisk journalistik. Ganske enkelt. Men helt så enkelt skal det selvfølgelig ikke gå. Hun vikles ind i en kompleks sag om globaliseringens grumme konsekvenser - en sag, den journalistiske jagthund ikke kan lade ligge.
De liberale
I den meget omtalte mockumentary-film AFR tog instruktøren Morten Hartz Kaplers i foråret livet af selveste statsministeren. Gretelise Holm nøjes med at likvidere integrationsministeren, Anne Elisabeth Bülow. Men det gør hun til gengæld også godt og grundigt. På sin morgenløbetur bliver den kvindelige minister og godsejer skudt både i hovedet og hjertet og får derefter skåret symboler på kinderne med en kniv.
Anne Elisabeth er fra De liberale, får vi at vide. Og hvem det mon kan være, vil de fleste kunne regne ud.
Den asketiske og beregnende partiformand og statsminister har krydret sine argumenter for at deltage i Irak-krigen med udtalelser om, at den danske regering opførte sig fejt under Anden Verdenskrig. Han er gift med en jævn og folkelig kvinde, som hans spindoktor råder ham til at lufte i medierne for at vække folkets sympati, og hans regering er plaget af uheldige personsager: En minister har udtalt, at ulighed skaber dynamik i samfundet; en anden er blevet afsløret i ikke at overholde sin bopælspligt; en tredje har taget imod gratis tøj fra et modehus og så videre.
Drabet på integrationsministeren sker i første kapitel. Dernæst spoler Gretelise Holm 34 dage tilbage og arbejder sig langsomt frem mod tidspunktet for forbrydelsen, sådan at vi lidt over halvvejs igennem bogen igen når frem til den blodige morgen på integrationsministerens gods og først herefter får lov at følge efterspillet. Titlen på bogen er med andre ord en selvreferentiel kommentar, der knytter an til det bagvendte kompositionsprincip.
I løbet af de 34 dage før mordet trækkes der tråde mellem Litauen og Danmark - hvilket Gretelise Holm for øvrigt allerede gjorde i Paranoia. Karen sendes til Litauen for at skrive et par artikler om de enorme danske svinefabrikker i landet.
Besøget er arrangeret af den åleglatte Hans Kernel, indehaveren af Hands and Brains International, et firma der bistår andre firmaer i at outsource produktion af varer og tjenesteydelser til fattige lande med lave lønninger og samtidig importere billig arbejdskraft fra samme lande til Danmark.
Kernel påstår hårdnakket, at denne form for globalisering ikke har nogen tabere. "Det er en win-win-situation," som han siger i gusten managementjargon.
Men det er da vist ikke helt rigtigt. Tæt på en af de danske svinefarme støder Karen ind i en gammel babushka, der netop er en af globaliseringens tabere. Hun sidder fattig og ensom tilbage, mens hendes sidste støtte, barnebarnet Zigis, er rejst til Danmark for at søge lykken.
Og da Karen hjemme i Danmark forsøger at opsøge Zigis med hjemmestrikkede sokker fra bedstemor, viser det sig sågar, at han på mystisk vis er forsvundet. Til gengæld støder Karen ind i hans litauiske veninde Reda, der må arbejde som prostitueret under kummerlige forhold.
Pudsigt nok viser det sig, at selv samme Zigis er blevet hyret til at male en lade på integrationsministerens gods, før han forsvandt. Og pudsigt nok viser det sig også, at hans veninde Reda er kusine til De liberales spindoktors promiskuøse kone, der netop har været til en ikke helt sober fest på - gæt engang - integrationsministerens gods.
Dybt kapitalkritisk
På en måde minder Gretelise Holms krimier om Sjöwall og Wahlöös gode gamle serie om Martin Beck & co. Selv for den skandinaviske krimi er hendes bøger ualmindelig samfundsengagerede og dybt kapitalkritiske, og på samme måde som det svenske makkerpar arbejder Holm i hver af sine krimier med et specifikt samfundsrelateret tema, som alt i sidste ende kan føres tilbage til.
I Nedtælling til mord er det globaliseringen, forstået som grumme kapitalisters udnyttelse af arbejdskraft fra fattige lande, der er udgangspunktet for alt ondt. Gretelise Holms samfundskritik fungerer flot og er bestemt på sin plads i globaliseringens tidsalder, hvor trafficking og slavelignende forhold for fattige arbejdere fra østlandene og den tredje verden er hverdagskost. Det er tydeligt, at forfatteren, der selv er tidligere journalist, har researchet grundigt og virkelig ved, hvad hun taler om.
Men man må indvende, at Holm bliver nødt til at opfinde lidt for mange sammenfald for at knytte de forskellige spor i det ganske komplicerede plot sammen i en helhed.
Sammenhængen kommer til at fremstå som lige lovlig konstrueret. Her havde en mere simpel plotkonstruktion kunnet understøtte den dokumentariske realisme, Holm synes at tilstræbe, langt bedre.
NEDTÆLLING TIL MORD
- Gretelise Holm
- 294 sider
- 249 kr.
- Aschehoug.
- ISBN 978-87-11-31450-0
