Læsetid: 6 min.

Moderne dyrefabler ad libitum

Her er en herlig broget buket af nye slidstærke danske billedbøger, som både vil give frydefulde grin og stof til samtale om stort og småt i telt og sommerhus
18. august 2007

Digteren, fortælleren og folkloristen Eske K. Mathiesen er nu sammen med illustratoren Thomas Balle ude med anden ombæring af sine rablende rim om krager. Denne gang er det de royale annaler, der stilles til skue i Kragernes konger, der former sig som en frydefuld gennemgang af 20 kragekonger, som spiddes og hudflettes af det veloplagte makkerpar.

Vendingen 'krage søger mage' betyder, at man helst vil omgås ligesindede, og vist er det, at disse lidt klodsede, forpjuskede og flabede fugle i mangt og meget synes at ligne os mennesker ganske meget m.h.t. dårskaber, lidenskaber og ekstravagante karaktertræk. Eksempelvis hedder det om nummer syv i rækken:

"Kong Krage den Syvende elskede krige/ det bedste var en kommando at skrige:/ Næbbet i stilling! Frem! Ingen tøven!/ Nu giver vi fjenden et los i røven."

Og om en senere ætling:

"Derefter kom Kong Krage den Syttende/ som også blev kaldt Kong Krage den Spyttende/ Når han holdt pause fra det griseri/ spilled' han og hans hof-ugle Hjerterfri."

Mathiesen er en elegant, rytmestærk rimrytter, som tvangfrit drysser ramsaltede udsagn ned over de buttede fjerkræ, som en Thomas Balle i topform afbilder med et finurligt blik for morsomme, meddigtende (og ofte tids- og stilbrydende) detaljer, som når han eksempelvis afbilder den gabende kedsommelige Kong Krage den Glemte med en tv-fjernbetjening, og på den fjertende Kong Krage den Fjortendes klaverlåg viser et eksemplar af børnesangbogen 'De små prutter' side om side med billeder af Tordenskjold og Christian d. 4.

Niveauet er kragemuntert koglende og gennemført 'kongenialt' -for nu afslutningsvis at genbruge titlen på Kong Krage den Kloges foretrukne bog.

Ålens hævn

Vi bliver i fuglenes rige med makkerparret Christina Hesselholdt og Tine Modeweg-Hansens syvende fællesværk Den grådige skarv, som giver fantasien og vanetænkningen en ordentlig en på goddag'en.

Hesselholdt kan noget med at få fantasien og realismen til at krydsbefrugte hinanden med sære tankemæssige topskud, som der så bygges en fortælling op på.

Her handler det i prosaisk referat om en skarv, som himlen - efter eget udsagn - i et uopmærksomt sekund taber ud af sin ene hånd med det resultat, at fuglen dratter ned på jorden og vælter farmands cykel. Hvis man altså skal tro den beretning, han påbegynder, da mor og Amalie kommer hjem fra skole og på fortovet ser en død kæmpeål. Ifølge faderen har den blødende skarv gylpet ålen op, hvorefter den er gået ind på et nærliggende værtshus, ikke for at få sig en øl, men for i sin fortumlede tilstand at få fred, ro og mørke. En Falckredder, der tror den er en hejre, forsøger at få den på dyrehospitalet, men skarven vågner op til dåd og insisterer på, at ålen først skal hentes. Tilbage hos familien konstaterer moderen, at den efterhånden halvt opløste ål nok "har fået en tanke", og den metafor tilbagefører Hesselholdt helt konkret ved overraskende at skifte til ålens synsvinkel.

"Jeg fik den, tænkte ålen, jeg fik den ned fra himlen. Det var mig, der gjorde det, lange mig. Det var min hævn. Jeg fik den. Ned fra himlen. Lange mig."

Ålen får således sin hævn, inden skarven på sidste opslag i andet forsøg endelig får slugt ålen, inden turen går til hospitalet.

Modeweg-Hansen illustrerer dette spøjst udtænkte mix af hverdagsrealisme og elaboreret fantastik med en smittende her-og-nu energi, hvor der med pludselige vinkelskift veksles mellem detaljemættede helbilleder og dramatiske close-ups af den døde ål og den sårede krage. Det er frækt, drilsk og underfundigt.

Herlig højtlæsning

Grådighed er ligeledes temaet i Den sultne kat, et gammelt eventyr, som førnævnte Eske K. Mathiesen har lavet en let, mundret modernisering af. Billedsiden varetages med spindende veloplagthed af Ursula Seeberg, som i 2007 modtog Kulturministeriets Illustratorpris.

Den meget sultne kat når at fortære fem spande mælk, 17 mus, en hare (Hare Rumpehopper), vipstjerten Vipperøv, grisen Krøllegris, en habitklædt statsminister (betitlet Statsmedister) og en diseselfimsende Fimsebus, inden den møder sin skæbne i skikkelse af en slagterdreng, som med et velplaceret hug sprætter kattens mave op og befrier de høfligt bukkende 'mavefanger'. Med det nødtørftigt sammenflikkede maveskind støttet til en rollator vakler katten derefter hen til skrædderen og får maven syet sammen igen, inden den totalt udmattet prøver at synke ned i en mareridtsplaget søvn. Denne herlige højtlæsningsbog bringes helt til dørs af Ursula Seeberg. Der er en mættet stoflighed med en næsten pastoral fedme i de folkloristisk inspirerede landskabsbilleder og en fin scenisk og farvegradueret variation i forløbet, hvor nærbillederne af den skiftevis indsmigrende og satanisk hvæsende kat trækker det optimale drama ud af fortællingen. Ikke mindst i det vidunderlige nærbillede, hvor det yderste af et par ministerben med brune lædersko stikker ud af kæften på den guløjede kat.

En hybrid

Som bekendt er grådighed også en af de i alt syv dødssynder, og dem har forfatteren og illustratoren Dorte Karrebæk taget under yderst personlig behandling i Den sorte bog, som er en af de efterhånden mange hybridformer mellem billedbog, tegneserie, sædeskildring og samtidskommentar, selvsamme Karrebæk med uformindsket eksperimenterelyst er ophavskvinde til.

Historisk set er beskrivelsen af de syv dødssynder forbundet med middelalderen, og denne kobling er allerede til stede på omslaget, som fremstår kulsort og med nedfældede tegninger af de menneskelignende insekt-arter, forfatteren til lejligheden har konstrueret.

Gennemgangen af deres individuelle særpræg med hensyn til yngelpleje og forplantningsadfærd ses på de kobberstikslignende plancher, som en dreng i bogens start finder i den sorte notesbog, en forbiløbende mand taber ud af sin bukselomme. I notesbogens forord har manden noteret følgende:

"I mange år har jeg arbejdet med at fremelske særlige anlæg hos insekter. Jeg har isoleret syv egenskaber, som er fremherskende i den verden, vi lever i, og indpodet dem i syv forskellige arter, som jeg nøje beskriver på de følgende sider. Tilbage er kun at iagttage, hvordan insekterne videre vil udvikle sig".

Drengen går nu i gang med at konstruere en insektkasse og påbegynder indfangningen af de syv skabninger, som efter et grundigt studie under drengens lup bliver naglet fast i kassen.

Bogens hovedforløb udgøres af de tegneserieagtige beskrivelser af drengens iagttagelser, hvor Karrebæk udfolder hele sin artistiske værktøjskasse med langsnablede, mangearmede og multipattede krydsninger af allehånde mutanter mellem menneske og insekt.

Og her bliver havesyge, hovmod, nydelsessyge, misundelse, vrede, frådseri og dovenskab med ramsaltet humor indfældet som karakteregenskaber, der kaster lange skygger ind over de adfærdsmønstre, vi kan iagttage hos os selv som trendy, storforbrugende friværdi-danskere.

Det er ikke ubetinget flatterende at kigge på, men Karrebæk serverer det med et idemæssigt overskud og en charmeberiget vulgaritet, man skal være et skarn for ikke at nyde.

Carlo, Simba og Røvlund

Afslutningsvis skal jeg også lige gøre opmærksom på, at Karrebæk og gemalen Oskar K. ligeledes er aktuelle med tredje bind af serien om De tre (III) alias hundene Carlo og Simba samt kattekillingen Røvlund. Den prosaiske undertitel er - da Røvlund ønskede sig en negerdreng, men fik en lille autist til halv pris, og med denne lovende varedeklaration er der blændet op for en gang anarkistisk frikassé med politisk ukorrekte råvarer. Tekst og billede er som i de to forgængere fuldt integreret med et totalt hjemmegjort system bestående af talebobler, pop up-bokse, rebusser, pile og diverse morsomme fiktionsmarkører, så der på hver side er adskillige indgange til teksten.

Børn, der er lige ved at knække læsekoden, vil stormuntre sig - og vi andre barnlige sjæle er også i den grad underholdt. Der er ikke det tabu, der ikke betrædes, i fortællingen om, hvordan det går, da en lille harekilling ender i frostboks og mikroovn, parallelt med at Røvlund aflægger besøg på et børnehjem, hvor der er halv pris på autister, og Carlo går på elskovsjagt i Cirkuskroen.

Det handler (som i Den sorte bog ) om dårskab, omsorgssvigt, besværlig kærlighed og almindelig eksistentiel retningsforstyrrethed og serveres med tungen helt lige i munden som en blanding af splat, komedie og alvorsfuld samtids'roman' i et skønt samlet hug.

Kragernes konge. Af Eske K. Mathiesen, ill. af Thomas Balle, 32 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 978-87-638-0463-9.

Den grådige skarv. Af Christina Hesselholdt, ill. af Tine Modeweg-Hansen, 32 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 978-87-638-0426-4.

Den sultne kat. Af Eske K. Mathiesen, ill. af Ursula Seeberg, 32 s., kr. 199,- Høst & Søn. ISBN: 978-87-14-11907-2.

Den sorte bog. Af Dorte Karrebæk, ill. af forf., 76 s., kr. 299,- Alma. ISBN: 978-87-7243-238-0.

De tre (III) - da Røvlund ønskede sig en negerdreng, men fik en autist til halv pris. Af Oskar K., Ill. af Dorte Karrebæk, 128 s., kr. 160,- Dansklærerforeningens Forlag. ISBN: 978-87-7996-265-1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu