Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Modsætninger mødes

Tati og Tarantino, 'Askepot' og 'Bonnie og Clyde'. Faouzi Bensaïdis 'WWW: What a Wonderful World' favner uforfærdet vidt forskellige genrer og inspirationskilder
Kultur
31. august 2007

I ved, hvordan filmskabere har det med at udstyre deres figurer med symbolladede professioner. Kenza (Nezha Rahil) dirigerer yndefuldt trafikken i et af Casablancas største trafikknudepunkter. Havde hun dog bare samme kontrol over sit følelsesliv. Men faktisk har hun tabt sit hjerte til en mand (spillet af instruktøren selv), der lever af at gøre diskrete indhug i byens befolkningstal på fire millioner indbyggere.

Kenza ved ganske vist ikke, at Kamel, som manden hedder, er lejemorder. Hun aner heller ikke, at han er identisk med den stamkunde på veninden Souads bordel, Kenza af og til har i røret, fordi Souad - hvis mest af plotmæssige årsager - ikke ejer en telefon. Under disse samtaler er bånd knyttet og sød musik opstået.

Kenzas kærlighedsliv kompliceres af, at hun tidligere har oplevet at miste sine kære, og derfor føler sig som en ulykkesfugl. Der er også en udefrakommende komplikation i skikkelse af Hicham (El Mehdi Elaaroubi), en ung fodboldfan fuld af udlængsel, som på nettet hacker sig frem til en liste over Kamels fremtidige ofre - og beslutter sig for at se ham i aktion.

Lovens lækre arm

Jacques Tati og Quentin Tarantino må siges at være to meget temperamentsforskellige typer, og WWW: What a Wonderful World sætter da også nærmest en ære i at være en fragmenteret og ikke en helstøbt film.

Hvad enten hun befinder sig i midten af det store trafikkryds eller ej, har filmen dog et smukt og karismatisk omdrejningspunkt i Rahil, som i sin færdselsbetjentuniform tager sig frækkere ud, end politiet burde tillade. Fræk er også Bensaïdi, der har en vis fysisk lighed med Joseph Wiseman, som spillede skurken dr. No i den første Bond-film, bare på den narcissistiske facon, når han gør sig selv til mål for Kenzas begær. Men lige børn leger som bekendt bedst, og Rahil giver Kenza og hendes længsler en autentisk klangbund, som den stoiske, klichéprægede og aldrig for alvor interessante Kamel-figur mangler.

Når WWW ikke står stærkt som tragisk kærlighedshistorie, skyldes det også, at den dominerende af filmens hastigt vekslende fortælletoner er kæk og vidende på den der postmoderne facon, som skam kan være vældig vittig, men som også er let at børste af bagefter.

Et mere prosaisk problem er, at der i en scene er boomstang i billedet, hvilket virker kikset, selv hvis det fra instruktørens side er ment som endnu en måde at gøre os opmærksom på 'filmen som film'.

Heldigvis har Bensaïdi en del charmerede overraskelser i ærmet; en livfuld, Saul Bass-inspireret titelsekvens, smukke billedkompositioner, elegant-humoristisk billedbeskæring (som når han illustrerer Kamel og Kenzas ufuldkomne liv ved kun at filme halvdelen af deres ansigter) og en opfordring til tilskueren om at besøge Hichams hjemmeside (jeg var desværre ikke vaks nok til at grifle adressen ned, og kan derfor ikke sige, om den faktisk findes).

WWW er omtrent så kaotisk, som jeg forestiller mig Casablancas myldretidstrafik er, men ikke uden anarkistisk charme.

WWW: What a Wonderful World. Instruktion og manuskript: Faouzi Bensaïdi. Fransk-marokkansk-tysk (Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Århus og Café Biografen i Odense)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her