Hvis der er noget musik i verden, som ingen nogensinde har brændt for, er det nok Haydn. Der er ingen ild; ikke fra komponisten, ikke fra dirigenten, ikke fra pianisten eller de velopdragne symfonikere, som trasker gennem hans pæne, lunkne, ufornærmende stykker. Trut-trut, pling-pling. Haydn er indbegrebet af en udbredt misforståelse om klassisk musik: At hvis du skal lokke nye lyttere til, skal du spille mellemvaren. Ikke dekadent-ironisk Richard Strauss, ikke tekno-kontrapunktisk, overklogt Bach, ikke apokalyptisk overspændt Wagner, stenet Morton Feldman eller disharmonisk skærende Alban Berg, men mediumvenligt, skide-ligegyldigt Vivaldi-trut og Haydn-pling.
At Haydn siver ud af højttalerne, da jeg tænder for P2's eftermiddagsflade, P2 Plus, svarer derfor udmærket til mine fordomme. Men altså: At P2 har lagt sine eftermiddage om fra emneprogrammer som Alfabet om litteratur og Kunstmagasinet om kunst til et ubestemmeligt flow, der opkaldt efter kabelnettets restmateriale-kanaler, dét er svært at elske.
Jeg forstår ikke, hvorfor man skal tænde, når man ikke aner, om der kommer en time om rockscenen i Skanderborg eller lidt blandet om en tv-messe og noget egnsteater - helt umotiveret afbrudt af maksimalt kedelig musik: Haydn, Vivaldi, og i fin forlængelse også jazzens svar på Vivaldi, Pat Metheny. Jeg er klar over, at den beigebrune musikprofil har den effekt, at ingen decideret rejser sig og slukker af bar oprørthed over musikken, men den gør ved gud også, at man ikke tænder på grund af den.
Fanget i en kultursektion
Okay, før det her bliver decideret pinligt omstillings-uparat, må jeg hellere erkende, at min lignende bekymring over den lignende omlægning på P1 blev gjort totalt til skamme. Eftermiddagene har vist sig aldeles velegnet til en flade af nyheder og analyser, eller også løses opgaven bare dygtigt, eller timingen sent på eftermiddagen er bedre, eller også er nyhedsstof bare mere egnet til flow end kulturstof.
Der var perler imellem, som et timelangt interview med den 91-årige forfatter Finn Methling, der erklærede, at "vi er alle hinandens børn". Og der er i redaktionerne formodentlig fyldt med dygtige folk, hvis produkter i montager og Alfabet og Radioklassikeren og temaaftner, jeg har haft glæde af hundrede gange. Men jeg venter stadig på en god grund til at tænde for P2 Plus af egen fri vilje. Haydn kan ikke gøre det.
Det har gennem flere år tydeligt været holdningen på dagbladet Information, at begreberne musik og koncert ikke omfatter den såkaldt klassiske musik.
Men nu er der faktisk en af Informations medarbejdere, som har skrevet om det. Minsandten!
Hun indleder med en lodret løgn.
Og hun er meget ivrig efter at kundgøre for alle, at hun intet har ud af at høre musik af en af de største komponister, der nogen sinde har levet. Derefter påstår hun, at de, som spiller Haydns musik, keder sig lige så meget ved den, som hun selv gør.
At hun udstiller sig selv på den måde er ikke interessant; kun pinligt.
Men det er interessant som udtryk for Informations holdning til klassisk musik, at omtale af den, når den forekommer, har en sådan kvalitet.
På dette område må Information være Den Mest Ringe.
Det har gennem flere år tydeligt været holdningen på dagbladet Information, at begreberne musik og kon-cert ikke omfatter den såkaldt klassiske musik.
Men nu er der faktisk en af Informations medarbejdere, som har skrevet om det. Minsandten!
Hun indleder med en lodret løgn.
Og hun er meget ivrig efter at kundgøre for alle, at hun intet har ud af at høre musik af en af de største komponister, der nogen sinde har levet. Derefter påstår hun, at de, som spiller Haydns musik, keder sig li-ge så meget ved den, som hun selv gør.
At hun udstiller sig selv på den måde er ikke interessant; kun pinligt.
Men det er interessant som udtryk for Informations holdning til klassisk musik, at omtale af den, når den forekommer, har en sådan kvalitet.
På dette område må Information være Den Mest Ringe.