Han er kun 26 år gammel, men er allerede en garvet skuespiller med mere end 10 års tv- og filmroller bag sig. Ryan Gosling er født og opvokset i Canada, men flyttede til Los Angeles som 16-årig, hvor han først medvirkede i en lang række tv-serier og siden fik et solidt gennembrud som jødisk nynazist i Henry Beans fremragende The Believer.
Og nu er han Danmarksaktuel i to nye, meget forskellige film, Gregory Hoblits ikke uinteressante Hollywood-thriller Fracture og Ryan Flecks uafhængigt producerede drama Half Nelson, der fortjent indbragte Gosling en Oscarnominering. I begge film har Gosling rollen som ung, anfægtet mand, der forsøger at finde sig selv, men der er alligevel en verden til forskel på den selvsikre statsanklager, grænsende til det arrogante, som Gosling spiller i Fracture (2007), og den engagerede, dygtige, men også crackafhængige skolelærer, han spiller i Half Nelson (2006).
Gosling, der bestemt har udseendet med sig, bruger i høj grad sin gestik og sit kropssprog til at lade publikum vide, hvad der foregår under overfladen, hvilket som regel ikke er så lidt, og selv om han er ung - og ser ung ud - fornemmer man ofte, at han har været steder og set ting.
Mister fodfæstet
Gregory Hoblit, der debuterede med den spændende thriller Primal Fear og siden har rodet med både overnaturligt gys i Fallen og metafysisk drama i Frequency, er en stil- og genrebevidst instruktør, der helst arbejder med karakterdrevne, psykologisk interessante historier. Som f.eks. Fracture, der har Gosling i hovedrollen som den ambitiøse, assisterende statsanklager Willy Beechum med en sejrsrate på 97 procent og på vej til et velbetalt job i det private erhvervsliv.
Men ingeniøren Ted Crawford (Anthony Hopkins) kaster grus i maskineriet, da han skyder sin kone, tilstår og siden trækker tilståelsen tilbage for så at udfordre Willy - der allerede er på vej videre og således ikke er på vagt - til en lille omgang hvem-er-klogest. Crawford har, viser det sig, planlagt mordet på sin kone i lang tid, og han har også planlagt, hvordan han kan slippe af sted med det, selv om alle ved, at det er ham, der har gjort det. Så langt så godt - den højtflyvende Willy tvinges ned på jorden igen og må afgøre med sig selv, om karrieren eller det at få dømt Ted Crawford er det vigtigste for ham.
Hopkins benytter sig af mindst tre forskellige dialekter af britisk-engelsk i Fracture, men er også denne gang værd at se og høre på - han må være en formidabel 'modstander' for enhver ung skuespiller. Gosling formår dog at holde trit med veteranen, og i begyndelsen af Fracture udstråler Willy overskud og afslappethed, men efterhånden som Crawford strammer skruen, bliver han mere stiv og knap så dansende. Det er dygtigt spillet af Gosling, der ikke siger meget, men alligevel får udtrykt alt med måden, han bevæger sig på, ansigtet og øjnene, der afslører, hvor meget på røven han er.
Så er det blot ærgerligt, at logikken ikke holder helt til sidste billede i Fracture, der er for lang og ikke slutter så stærkt, som den burde - måske fordi Hoblit er for fokuseret på hovedpersonernes indbyrdes spil til for alvor at bekymre sig om det tunge, moralsk-etiske materiale, filmen også jonglerer med.
Det indre liv
Anderledes forholder det sig med det indfølte drama Half Nelson, hvor Ryan Gosling, nu med fuldskæg, er en livstræt skolelærer, Dan Dunne, som har det bedst, når han står foran sine elever, alle sorte, og ser stort på læseplanen og på sin egen måde underviser dem i dialektik og overfører det på den amerikanske borgerrettighedskamp. Han er engagerende og vil have dem til at tænke selv og ikke blot godtage alt det, de læser eller får at vide.
Men Dan er også narkoman, og han må sniffe kokain og ryge crack for at klare sig gennem dagen. Hans ekskæreste, der er blevet clean og snart skal giftes, besøger ham og minder ham om, hvor ødelagt han er, mens en middag med Dans forældre, et par middelklasse-hippier og tidligere politiske aktivister, der nægter at se, hvor galt det står til med deres søn, kun understreger, hvor alene han også er. 68'erne svigter deres børn, som til gengæld har svært ved at finde ud af at være voksne.
Dan knytter et lidt usædvanligt venskab til en af sine elever, den alvorlige, stærke 13-årige Drey (Shareeka Epps), der er alene med sin hårdtarbejdende mor. Dreys storebror er i fængsel for narkohandel, og brorens veltalende, charmerende makker, Frank (Anthony Mackie), prøver at få Drey til at sælge stoffer. Ikke fordi han vil korrumpere hende, men fordi han vil give hende en mulighed for at tjene penge. Heldigvis er Drey en fornuftig pige, der gerne vil hjælpe Dan, ligesom han gerne vil hjælpe hende - det bliver aldrig sagt direkte, men man mere end fornemmer det i den forsigtige måde, de nærmer sig hinanden på.
Livets farvand
Ryan Fleck og Anna Boden, der har skrevet Half Nelson sammen, undgår de mange faldgruber og klicheer, der kan ødelægge et velmenende og i sidste ende opbyggeligt drama som dette, der tilmed betræder velkendt grund. Fleck, der også har instrueret, falder ikke for fristelsen til at spænde handlingen for hårdt op med udvendig og unødvendig dramatik. Han har en dyb forståelse for sine personer, og takket være underspillede, stærke præstationer fra Gosling og Epps fremstår Dan og Drey som et par helt almindelige mennesker, der begge har brug for noget at holde fast i og nogen, som kan hjælpe dem med at navigere i det vanskelige farvand, der er livet.
Meget unge Epps er et lysende talent, og Gosling forstår sin paradoksale figur til bunds, smerten og desperationen er til at få øje på side om side med engagementet og ønsket om at forandre verden.
Der er håb i Half Nelson, hvis titel hentyder til et brydergreb, hvor man både skubber fremad og trækker tilbage - ligesom hovedpersonerne i filmen, der på én gang er fanget og har brug for at udvikle sig, både den i perioder selvdestruktive Dan og den forvirrede Drey, inden de går helt i stykker.
Fracture. Instruktion: Gregory Hoblit. Manuskript: Daniel Pyne og Glenn Gers. Amerikansk (CinemaxX, Falkoner, Metropol og Palads i København og en lang række biografer i provinsen)Half Nelson. Instruktion: Ryan Fleck. Manuskript: Ryan Fleck og Anna Boden. Amerikansk (Grand i København, Café Biografen i Odense, Øst for Paradis i Århus)
