Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Pæneloppen på Ithaka

Jess Ørnsbo markerer sin 75-års dag med en travesterende romanhybrid fra et pensionat i Vendsyssel anno 1948
Kultur
27. august 2007

Klassikerne er altid moderne. De kan sluges igen og igen, og de bruges som råstof i nye tekster, hver gang de imiteres, parodieres, travesteres og molestreres.

Sidstnævnte er hvad der sker i Jess Ørnsbos roman Fru P, hvor han har taget et værk med mere end 2.600 år på bagen, nemlig Odysseen, og transformeret stoffet til sædeskildring fra samfundets bund.

Vi er ikke i Antikken, ikke på Ithaka, ikke i noget kongepalads, men på et lille lurvet pensionat i det nordlige Jylland, hvortil i 1948 en fhv. sortbørshandler ankommer i sit forsøg på efter besættelsestidens trængsler at vende hjem til sin trygge rede.

På reden, en værre redelighed, hersker hans hustru fru P - P for 'Pæneloppen' eller for 'pensernat'. Hun har ikke savnet sin mand, holder faktisk slet ikke af mænd. Hvorfor, spørger hun, er mænd "bare sådan nogle med hovedet i underbukserne", sådan nogle, der lækker, og råber hurra hver gang de lækker?

Personale og gæster

Under sig har værtinden sin mislykkede søn, dovendidrikken Telle, der ikke forstår sig på noget som helst udover at stjæle biler. Desuden en oldfrue, en ung tjenestepige og en udsmider. De er personalet for gæsterne: lektoren og direktøren og journalisten. Med regelmæssige mellemrum får huset endvidere besøg af betjent Rasmussen, der har ry som 'clairvoyant'. "Ikke over for alle personer og hændelser, men over for forbrydere og lovovertrædere og især dem, han allerede én gang har haft fingre i. Han har en indre næse, der kan fortælle ham, at der inde i det hus er ved at foregå noget ganske utilladeligt. Og ikke nok med det: Han kan også høre, hvad lovbryderne går og siger til hinanden."

Som læseren allerede kan høre, er Fru P på trods af skiftet i genre fra poesi og drama til prosa en vaskeægte uvasket Ørnsbo - rig på spøjse indfald og groteske absurditeter, kombineret med rå social realisme og munter misantropi.

Modsat og omvendt

Selv kalder han sin bog en 'omvendt' roman - omvendt i den forstand, at den vender op og ned på sit forlæg, men også omvendt som digterisk form:

Vor sortbørs-Odysseus er ingen helt og Fru P ingen trofast ventende hustru. Telemakos eller Telle er ikke den kække knøs, som vi følte med hos Homer, men bare et naragtigt skvat. Og værket har ingen harmonisk form - forfatteren har taget sin roman og kastet den op i luften og sat delene sammen efter mangfoldighedens og mangestemmighedens og mangetydighedens princip. Resultatet er en såre uklassisk polyfon rodekasse, en uægte ægte moderne hybrid skabt i et felt, hvori roman, drama, lyrik flimrende interfererer.

Som jeg læser Fru P, er den ikke så meget en menneskeskildring som kortlægningen af et sted, et opbevaringssted for personer, der ikke kan være noget andet sted. Sådan, netop sådan, ser Jess Ørnsbo på verden. På sit pensionat og på verden. Hertil passer hans sydende sortsyn egentlig udmærket, og får man ikke nogen "katharsisk forløsende" læseoplevelse ud af besøget på pensionatet, så får man i det mindste en stribe skægge, bizarre passager. Jeg har allerede citeret værtindens vrængende monolog om mænd (Jess Ørnsbos modsvar på slutkapitlet i Ulysses), men vi må også fremhæve de tre skøre sider, hvor en alkoholiseret kvindelig journalists afhuggede hånd skuer tilbage på alle de år, de to tilbragte sammen.

Hippie eller Hipo

En detalje i bogen har irriteret mig i en sådan grad, at den fortjener at anholdes. Der står om Shellhus-bombardementet i marts 1945, at sabotørerne ovre i England absolut ville bombe nogle tyskere i København, selv om englænderne sagde, det var for farligt. De bombede også en skole og slog børnene ihjel. Der var ingen tyskere i nærheden, men "bagefter kørte der en masse hippier rundt derude som ville de lege brandmænd."

Hippier??? Kan dette mon være et utidigt overgreb af en emsig korrekturlæser, der aldrig har hørt om Hipokorpset? Er det en fortænkt spidsfindighed, som Jess Ørnsbo har siddet og gnægget over i den rosenhave, han siges at have, og hvori han på sikker afstand af folk rendyrker sin misantropi? Er det en bevidst anakronisme, der peger på bogens 'lavethed'? Eller har Borgens Forlag blot kastet 75-års-fødselarens fejringsværk i gabet på et staveprogram tilvirket i USA?

Jess Ørnsbo: Fru P. En omvendt roman. 105 s. Kr. 199,95 (vejl.). Borgen. ISBN 978-87-21-02995-1. Udkom søndag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her