Læsetid: 4 min.

To år i selskab med Anja Andersen

Aldrig har der været så mange klicheer samlet på ét sted som i Kristina Nya Glaffeys debutnoveller, 'Lykkejægere'. Gemmer der sig noget nedenunder? Ikke hvis man spørger forfatteren
1. september 2007

Kristina Nya Glaffeys første bog, Lykkejægere, er en samling portrætter, der beskriver ukendte og kendte danskere. Blandt de kendte genkender man straks Anja Andersen, Prins Henrik, Søren Ryge og Lars Larsen. Men det er ikke portrætter, der er ment som en indgang til personernes indre følelsesliv. Sproget består af en række genkendelige klicheer, der giver en overfladisk beskrivelse af de fire mediepersonligheder, og det er hele pointen.

"I mine tekster er overfladen det hele. Jeg spiller ikke på det der med, at der er en overflade, og så er der noget nedenunder," siger debutanten, der har konstrueret et kollektivt vi til at fortælle historien med. Et vi, der både tænker og synes en hel del om de fire personligheder, der reduceres til nogle i skræmmende grad bekendte tankebilleder.

- Når jeg læser dine portrætter, genkender jeg de klicheer, du benytter, fra mine egne tanker. Gør du også det?

"Ja helt sikkert, det er fuldstændig mine egne tanker. Det er det, der er det sjove. Vi har alle sammen en hel masse klicheer oven i vores hoveder, som vi styrer enormt meget efter. Jeg tror, at en stor del af vores tankemønstre er kædet sammen af en hel del utrolig tykke klicheer. Det er en måde, vi overskuer verden på. Og det er også charmen ved det. Det er noget, vi har til fælles," siger Kristina Nya Glaffey, der ikke ser nogle merbetydninger under klicheens overflade. Alligevel rummer teksterne også en kritik af den måde, vi bruger sproget på, ikke mindst mediernes måde at konstruere kendte menneskers identitet på:

"I mine portrætter beskæftiger jeg mig med nogle ret overfladiske ting, en række meget overfladiske udsagn. Og det gør også noget ved indholdet. Portrætterne bliver ligesom brugt til at hobe en masse faste vendinger op. De fokuserer mere på måden tingene bliver sagt på, end hvad der egentlig bliver sagt. Og det er vel i sidste ende også en eller anden form for kritik af mediernes måde at bruge klicheerne og sproget på," siger Kristina Nya Glaffey.

- Men skal vi da afskaffe dem?

"Nej, det synes jeg ikke. Det er altid en god ide at være opmærksom på dem, men jeg tror ikke, vi kan ændre den måde, vi tænker i klicheer på," siger Kristina Nya Glaffey og griner, da jeg påpeger, hvordan journalister bliver uddannet i at undgå klicheerne i mediesproget.

"Ja, det er jo sjovt, eftersom journalistikken er fyldt med klicheer. Jeg tror, der er en større fare for at sige noget klichefyldt, hvis man forsøger at undgå det. Hvis man ikke vil anerkende dem, så smutter de bagom én og tager røven på én, fordi de ligesom bare er der. Man er nødt til at se dem i øjnene."

I det hele taget er Kristina Nya Glaffey ikke meget for at sætte andre ord på sin debutbog end dem, der allerede står på siderne. Hvad hentyder titlen Lykkejægere f.eks. til?

"Jeg ledte virkelig længe efter en titel, fordi jeg ville finde et ord, der ikke betød andet, end det, der står," siger hun og signalerer , at titlen er uddebatteret.

- De fleste forfattere forsøger så vidt muligt at krænge og dreje sproget, så de kommer ud over klicheerne for at skabe noget nyt, men du gør det stik modsatte, hvorfor?

"Jeg forsøger at komme så langt ud i klicheen som overhovedet muligt. Man bliver jo nødt til at tage sproget alvorligt, når man vælger at arbejde med det som materiale. Der er en forestilling om, at sproget er befængt, og at man skal gøre det rent ved at mærke et eller andet, som jeg ikke ved, hvad er. Og dette noget, skal så komme ud igennem sproget. Jeg tror ikke på, at man kan undslippe klicheen, og hvis man forsøger på det, bliver det så meget mere iøjefaldende, at det er en kliche," siger Kristina Nya Glaffey, der ikke gerne går ind i en tolkning af, hvad klicheerne så betyder:

"I forhold til portrætterne af de kendte personer, afspejler de en eller anden form for ... åhh, jeg kan næsten ikke overskue at sige danskhed," siger hun og går i stå.

- Men, det lyser meget ud af det.

"Ja, men det afspejler forskellige forestillinger om, hvad det royale er, eller ideen om at gøre karriere, ideen om livsstil. Det siger noget om vores forestillinger om de ting, men jeg ved ikke, om der er noget under overfladen, end det der lige står."

Der ligger en del research bag novellesamlingen, der har været længe undervejs, da Kristina Nya Glaffey selv mener, at hun skriver ret langsomt. To år har det taget og en del timer foran fjernsynet med kvindehåndbold og Søren Ryges haveprogrammer, som forfatteren nu ville have set under alle omstændigheder. Også Lars Larsens selvbiografi, som erhvervsmanden omdelte til alle danske husstande i 2004, har fundet en ivrig læser.

"Jeg synes, det er meget fascinerende at læse noget af folk, som ikke er vant til at formulere sig skriftligt. Der er noget meget frit, over den måde, de skriver på. Selv om Lars Larsen har meget travlt med at fremstille sig selv på en bestemt måde, så kommer han alligevel til at afsløre sig selv og sige en masse ting, fordi han ikke er vant til at formulere sig skriftligt."

- Vil du også benytte dig af klicheen i din næste bog?

"Ja, klart. Jeg tror ikke, jeg har nogen chance for at undslippe den," siger Kristina Nya Glaffey.

Kristina Nya Glaffey er født i 1979 og er uddannet fra forfatterskolen i 2005

'Lykkejægere' af Kristina Nya Glaffey udkom på Gyldendal 31. august, den er på 102 sider og koster 175 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu