Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ytr! Ytr! Ytr!

Insisteren på ytringsretten er en del af det nutidige menneskes selvfremføring, påpeger ny bog
Kultur
14. august 2007

Åh nej, ytringsfriheden, gider vi høre mere om den? Er der ikke sagt rigeligt? Muligvis, men hvis nogle mener, der er mere at sige, gør vi klogt i at lade, som om vi lytter. Ellers fornægter vi deres ytringsret, og det er nogenlunde det groveste, man kan finde på i vores samfund.

I bogen Det støjende samfund fremhæver sociologen og journalisten Jeppe Villadsen, hvorledes ytringsfriheden er blevet kult. At insistere på retten til at bralre op er blevet nutidsmenneskets fremføring af sig selv. Med Villadsens ord:

"Ytringsfriheden har opnået en ukrænkelighedsstatus, en hellighed, der gør, at en henvisning til ytringsfriheden automatisk skærer som en skalpel gennem enhver mudret debat."

Villadsen bruger tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen som eksempel på, hvor galt man kan komme af sted ved at tage sig ud som én, der ikke anerkender ytringsfriheden. Da Nyrup i sin sidste valgduel mod Anders Fogh i 2001 gav sig til at flå sider ud af Foghs minimalstatsbog, fik det en absolut utilsigtet chokvirkning på tv:

"Med sideudrivningen var Nyrup havnet i rollen som censor. Som én, der - på en meget demonstrativ facon - ville fratage Fogh retten til at skrive og mene, som han vil. Og det er værre end nogen politiske synspunkter, der måtte være at finde i bogen."

Gentagen fadæse

Men bogflåningen var i virkeligheden en gentagelse af en tidligere Nyrup-fadæse, mener Villadsen: Da Nyrup fra Folketingets talerstol sagde til Dansk Folkeparti: "Stuerene - det bliver I aldrig."

Villadsen vurderer:

"Bemærkningen er blevet brugt mod Nyrup lige siden, fordi han med den forsøgte at diskvalificere en politisk aktør ved så at sige at sparke tale-taburetten væk under vedkommende. Det slipper man ikke godt fra i dagens rettighedsbevidste samtaledemokrati. Nyrup overholdt ikke spillereglerne og dermed var det pludselig ham selv, der ikke var stueren."

Nutidens rettighedstænkning er ifølge Villadsen blevet en moralsk orden til erstatning af visnede religioner og ideologier:

"Samtidig har rettighedstænkningen i de senere år vist sig at gå godt i spænd med neoliberale strømninger, der i stigende grad placerer individet i rollen som forbruger, og hvor politikken individualiseres, så der i voksende omfang foreslås private løsninger på kollektive problemer."

Hvem har egentlig udstyret os med ytringsretten? Villadsen er gået på detektivarbejde:

"I Den amerikanske Uafhængighedserklæring tales der om 'naturens og Guds love' og om, 'at alle mennesker er skabt lige og af deres skaber forlenet med visse umistelige rettigheder'. I de franske menneskerettigheder er skaberen væk. Der tales dog stadig om 'naturlige, hellige og umistelige rettigheder'. I FN's menneskerettighedserklæring er både Gud, skaberen og det hellige forsvundet."

Fru Roosevelt gav op

Villadsen fortæller komisk om FN-erklæringen:

"På det første møde i erklæringens redaktionsudvalg kom en kinesisk konfucianist og en libanesisk thomist i et så hedt skænderi om rettighedernes filosofiske og metafysiske grundlag, at Eleanor Roosevelt, som ledede arbejdet med erklæringen, besluttede at udelade de religiøse og filosofiske forklaringer på rettighedernes eksistens."

Jeppe Villadsen fornemmer, at der også er en modreaktion på ytringstilbedelsen:

"Man synes dog at kunne spore en træthed. Folkelige og politiske strømninger, der er parate til at gøre indhug i den Andens ytringsfrihed uden samtidig at give køb på deres egen. Nok må være nok. Nazister, pædofile, religiøse fundamentalister og andre, hvis holdninger ikke er i overensstemmelse med det postmoralske frihedsbegreb, skal have fjernet deres platforme i den senmoderne offentlighedssfære."

Villadsen tilføjer:

"Blandt andet derfor er lighedstanken ikke i så høj kurs i dag som frihedstanken; lighedsidealet, og dermed fraskrivelsen af mulighed for at diskriminere, står i vejen for at nægte de uønskede taleret."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her