Læsetid: 6 min.

At bedrage sig selv er farligst af alt

Peter Seebergs 'Samlede noveller' demonstrerer tydeligt, hvori hans fornyende indsats bestod
I -Samlede noveller- får Peter Seebergs humor fuld stemme, samtidig med at hans alvor får ansigt med en ærlighed, der på én gang kan opleves som nådesløst hård - og nåderig.

I -Samlede noveller- får Peter Seebergs humor fuld stemme, samtidig med at hans alvor får ansigt med en ærlighed, der på én gang kan opleves som nådesløst hård - og nåderig.

27. september 2007

Gyldendals serie af kilotunge samleudgaver, de efterhånden velkendte 'Gråsorte Gravsten', har hidtil kun omfattet digte af bl.a. Per Højholt og Klaus Rifbjerg, men udstraktes i går til kortprosaen gennem udgivelsen af de i alt 175 fornemme tekster i Peter Seebergs novellesamlinger, fra Eftersøgningen (1962) til den syvende i rækken, udsendt posthumt med titlen En pludselig afbrydelse (2001).

Begrundelsen for det nye gråsorte gravmæle giver nærmest sig selv. For antikvariaterne har de syv gamle originaludgaver fra Arena, Samleren og Gyldendal længe været nemme at afsætte, endda ofte til ublu priser; optryk og paperbackudvalg har vidnet indiskutabelt om novellernes livskraft; og Seeberg læses i skolen, studeres på højere læreanstalter.

Hvorfor? Fordi han fornyede fortællekunsten herhjemme og havde held til at demonstrere, at kunstens sted ikke ligger fast, men hele tiden lader sig flytte. Har litteraturen et 'væsen', er det højst i biblioteksvæsenet. Alt andet står åbent, er til forhandling.

I de første 17 noveller fra 1962 består Peter Seebergs originalitet i den samtidige insisteren på realisme og absurditet. Nogle har klassificeret denne tidlige kortprosa i kategorien 'fantastisk fortælling' og gjort den til en slags filial af Villy Sørensens modernistiske kunsteventyr, de tidligere så yndede dybdepsykologiske rebusopgaver (Sære og Ufarlige historier (1953-55)), men i dag kan vi se, at der med Eftersøgningen skete noget andet, som i modsætning til Sørensen pegede flere årtier fremad.

Det er således i denne bog, vi finder for længst klassiske bidrag som "Spionen", "Patienten", "Braget" og "Hullet", historien om en flok mænd, der ledet af arbejdsformanden Graves graver et dybt hul for bagefter blot at kaste det til igen og tage fat på et nyt - en oplevelse, forfatteren i øvrigt kendte fra sit daglige virke som museumsmand.

Personerne i hans første noveller har ofte u-danske, fremmedartet klingende navne som Djap og Dust og Drain, Pietro, Locke eller Hawk. Det skal nemlig så direkte som muligt markeres, at vi befinder os i et yderligt stiliseret moderne univers: alle steder og ingen steder - almengjort, anonymt, og dog så enerverende velkendt.

Testamente og nekrolog

Men da Seeberg 12 år senere vender tilbage som novelleskaber, har han lige så markant skiftet spor. Figurerne har fået navne, en eftertænksom museumsmand har invaderet det moderne og modernistiske rum.

Bogen åbner således med "Testamente for dyrepasser ved Ålborg Zoologiske Have Eyvind Poulsen" og fortsætter med et sæt på samme tid grotesk humoristiske og gravalvorlige nekrologer over personer, der kunne være taget lige ud af en avis.

Dermed beholder forfatteren sin stilistiske præcision og fastholder sin livsfilosofiske spørgen, men gør samtidig to helt afgørende ting:

1) Hvad menneskeskildring og livstolkning angår, peger han på, at vore 'moderne' og indimellem førmoderne og eftermoderne liv aldrig henslæbes i en abstrakt anonymitet, men gennemføres og gennemopleves af nogen, som hele tiden sætter sig spor, i form ikke mindst af tekster, der viser, at det lille, såkaldt normale liv aldrig er spor normalt. Nej, hverdagen er kolossal, enestående, rig selv for en viktualiehandler, der kører sin bil rundt blandt bønderne og sælger skinke i skiver og glas med marinerede sild, eller for en kvinde, der halvdelen af natten blot ligger og venter på lyde fra trappen, imens hun tænker tilbage på, hvordan hun, dengang manden Just endnu var der, lod som om hun sov, når han, efter at have ringet kl. syv, kom hjem ved halv to-tiden og havde drukket og stod dér og kaldte ind ad brevsprækken. At give det oversete, upåfaldende liv fylde og stadigt skiftende stemmer var prosaisten Seebergs ene store bedrift.

2) Hvad genren, fortællingen, angår, ligger hans nyskabelse deri, at han erkender, hvor tæt den korte (og ultrakorte) prosa grænser op til alt muligt andet (vid)underligt end lige akkurat litteratur, og at han virkelig tager konsekvens deraf. Tydeligst, når han ligefrem lader sine 'noveller' udgøre af så forskellige genrer og undergenrer som brev, testamente, nekrolog, ansøgning, bønskrift, gæstebog, topografi, højttalermeddelelser, madopskrifter, lister og løsrevne notater, for slet ikke at tale om spørgeskema eller telefax, men også mere indirekte, idet han ligesom lader dagligdagens teksttyper 'slå ind' over grænsen til den klassiske prosa, således at fiktionen forankres solidt i en oplevet virkelighed.

Seebergs novellekunst forbliver hele vejen gennem 1970'erne, 80'erne og 90'erne forsøg, eksperimenter med form. Men hvor hans prosa i den første samling lægger sig et nyt sted, ca. midt imellem Kafka og Hemingway, som en absurd ny-realisme, får han i de seks andre bind lavet sin egen pivåbne portal fremad i litteraturen, til inspiration for de yngre, bl.a. Solvej Balle og Hans Otto Jørgensen, mens også, og især, Simon Fruelund og Peter Adolphsen.

Man kunne citere i læssevis fra skatkamret af fund, f.eks. fra de "Syv undskyldninger" i bogen, der kom efter Peter Seebergs død, og hvor en mand præsenterer sig sådan:

"Mit navn er Frede Frankenstein, ja, beklager, jeg er underassurandør og kommer nok ikke videre i livet."

I samme samling erklærer en kvinde:

"Jeg er vist helt glad, men jeg er ikke religiøs."

Det kunne lede hen til en betragtning over det spørgsmål, som har optaget forskningen på det seneste, nemlig hvorvidt nihilismen og afkaldet på en mening med livet hos den modne Seeberg kan siges at blive afløst af en slags paradoksal optimisme. Spørger man hans personer, får man ikke entydigt svar, for de er skiftevis glade og triste, sådan som mennesker nu kan være. Henvender vi os til hans fortællende stemmer, kan vi ganske vist i de sene tekster registrere en større mangfoldighed og bredde, men den humor, der af nogle litteraturhistorikere anvendes som bevis på et sindelags- eller stemningsskift hos forfatteren, den er der hele tiden lige fra 1962.

Humor og alvor

Hvad der derimod bliver tydeligt, når man i anledning af udgivelsen læser tekster lavet i løbet af 40 år, er en stadigt voksende sanddruhed på det enkelte menneskes vegne, en fastholdelse af det aldeles afgørende i ikke at bedrage sig selv. Et mellemværende af basalt indrepersonlig art, som hos Peter Seeberg vokser i alvor som i styrke.

"Aksel Sørensen havde oplevet nogle få personer, der tog livet let, men de bedrog sig selv, og det skulle man aldrig gøre. Det var det farligste af alt," læser man eksempelvis i "Kundeunderlaget" om købmanden, der bliver til "minimarked" og derefter til "nærbutik", alt imens han stedse drøfter med sig selv, om hans liderlighed eller hans selvrespekt skal have lov at gå af med sejren.

Man kan lyve for sig selv, hedder det i "Påstande" (også fra Halvdelen af natten (1997)), jojo, selvfølgelig kunne man da sagtens det, "men man kunne blive bange af det. Det var ikke godt, nej, det var rigtig dårligt. Noget af det dårligste, man kunne gøre, selv om man kunne spørge sig selv om, hvorfor i alverden man ville lyve for sig selv, når man lige ved siden af løgnen havde en sandhed eller noget i den retning. Var man virkelig så dårlig, at man måtte holde det hemmeligt for sig selv?"

Denne spørgen indad foregår uafhængigt af, om Peter Seeberg i de enkelte faser af sin produktion laver modernistiske myter eller postmoderne readymades. I Samlede noveller får hans humor fuld stemme, samtidig med at hans alvor får ansigt med en ærlighed, der på én gang kan opleves som nådesløst hård - og nåderig.

Peter Seeberg: Samlede noveller, Gyldendal - 880 sider- 275 kr. - ISBN 978-87-02-05962-5

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu