Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Fortællingernes indre rejseliv

Litteraten Lars Peter Rømhild som den gode guide i sin nye bog 'Læseglæder'
Kultur
27. september 2007

Lars Peter Rømhild var en af de få, der fastholdt læseglæden og sansen for den skønne fiktion på litteraturstudiet ved universiteterne, da faget skulle videnskabeliggøres og tekstteorierne tog magten, mens marxismen forkæledes som basis og overbygningen vaklede.

Den pensionerede lektor fra Københavns Universitet har nu gavmildt udmøntet sine studier i en let tilgængelig og meget appetitlig præsentation af ikke mindre end 100 bedste romaner og fortællinger under fællestitlen Læseglæder.

Den slags skal gøre engang imellem, som da Jens Kruuse for et halvt hundred år siden skrev Mesterværker om tredive stykker verdenslitteratur, inklusive den danske, lige som nu Rømhild, der måler ham skæppen fuld, og Bo Hakon Jørgensen, der for 10 år siden skrev sine Mastetoppe om 100 danske digte.

Inspirerende og hjælpsomme værker, der sender en til reolerne i forventning eller genkendelse. Rømhild driver os i øvrigt på langfart med sin personlige kanon, der er morsom ved også at benytte biveje, når han f.eks. langt foretrækker Pontoppidans lille fortælling "Det store Spøgelse" frem for hans store romaner og trækker en særhed som Goldschmidts novelle "Fotografierne og Mephistopheles" frem i lyset blandt giganterne Goethe, Gogol, Gontjarov og Grass, for nu at nævne G-forfatterne i den alfabetisk ordnede bog.

Slægtskaber

Det er jo ingen litteraturhistorie, selv om Rømhild leverer mangvink og historiske anvisninger, ikke mindst om genrer, som er et gammelt speciale fra hans bog om Slags (1985).

Det slående er de indre slægtskaber i digtningens vide verden. Det skyldes dels fælles eksistentielle vilkår, dels at digterne læser hinanden, som han siger om den ellers næsten blinde Jorge Luis Borges og hans hukommelse:

"I sjælden grad gælder for ham den litteraturhistoriske trivialitet, at en digter er en læser. Det har han tit digtet på - og om."

Det gøres af alle, så indirekte det end foregår. De rejser med en enorm bagage, som nu Cervantes og Diderot, der tidsforskudt flakker om med Don Quijote og fatalisten Jacques, og efterfølges af Mark Twain med Huck Finn og Hasek med Soldat Svejk, ligesom Thorkild Hansen sender sine folk til Det lykkelige Arabien.

Gælder det om at finde det første eksempel på en roman, ja, så er der f.eks. den anonyme Lazarillo de Tormes fra 1554, hvis det da ikke er antikkens Lukian med En sand Historie fra det andet århundrede, der peger frem mod alle de fantastiske rejser i inderverdenen, hvor også Holbergs Niels Klim er med, mens den sene Hamsun lader sin Landstryger-trilogi blive på landjorden.

Bogen har mange invitationer, udtalte og uudtalte sammenligninger og animationer til læseren, der f.eks. falder i mellemtekstlige tanker om forholdet mellem Flauberts Madame Bovary og Jacobsens Marie Grubbe. Den fordomsfrie (ja,ja) fortolker og vejleder nyder den gode fortælling, der kører på skabeloner, typer eller eventyrets opfindsomme trivialiteter, Boccaccio, Tusind og én nat eller Victor Hugos kulørte De elendige. Mønstrene i den uendelige fantasi kan skimtes i bøgernes store samtale.

Rømhilds egen skabelon er tredelt med først en biografisk præsentation og placering af forfatteren, derefter et praktisk handlingsreferat og endelig en uddybende karakteristik, afsluttet med praktiske noter og omgærdet af brogede illustrationer. Og nu kommer så heldigvis de lange vinteraftener, der dog ikke slår til for selv den mest forslugne, der skal hamle op med Rømhilds lange læseliv. Men tak for det gode puf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her