Læsetid: 6 min.

Fru Shakespeare, formoder jeg

I sin nye bog, 'Shakespeare's Wife', gør Germaine Greer op med den tanke, at et geni trækkes med en uforstående, grim, skrap eller stupid kone. Måske var Shakespeares ukendte kone Ann bare en dygtig kvinde, der styrede hjem, børn og økonomi i mandens årelange fravær
I sin nye bog, 'Shakespeare's Wife', gør Germaine Greer op med den tanke, at et geni trækkes med en uforstående, grim, skrap eller stupid kone. Måske var Shakespeares ukendte kone Ann bare en dygtig kvinde, der styrede hjem, børn og økonomi i mandens årelange fravær
14. september 2007

I sit testamente efterlod Shakespeare sin kone Ann sin næstbedste seng, ikke andet. Var det tænkt som en sidste fornærmelse? Var det en indforstået vits mellem ægtefæller? Eller ville han blot sikre sig, at hun fik ægtesengen som minde? Ingen ved det. Faktisk ved vi heller ikke meget andet om ægteparrets forhold, ud over nogle få kolde fakta. Nemlig, at Ann og William blev gift i hjembyen Stratford i 1582, da han var 18, hun 26 og gravid i fjerde måned med datteren Susanna. I 1585 fik de tvillingparret Judith og Hamnet, og kort efter forlod digteren sin familie for at skabe sig en karriere i London, mens Ann aldrig rejste fra Stratford.

Disse sparsomme oplysninger efterlader "et hustru-formet tomrum i Shakespeares biografi", skriver den berømte feministiske tænker Germaine Greer i sin nye bog om Shakespeares kone, Shakespeare's Wife. Mere generelt stiller Greers store bog spørgsmål om, hvad nutiden kan udlede af alt det, de historiske kilder ikke fortæller. Bogen leverer selv svaret ved at demonstrere, hvor langt en begavet analytiker kan komme ad denne vej. Med stor omhu indrammer Greer tomrummet Ann Shakespeare ved at skildre det liv, der blev levet af kvinder som hende, gravet frem fra lokale arkiver og historiske værker samt samtidige breve, skuespil, fortællinger og visetekster. Beretningerne om almindelige mænds og kvinders liv i skyggen af tyranniske herremænd, syfilis og børnedødelighed er i sig selv fængslende dokumentation om livet under dronning Elizabeth, der skabte relativ fred og velstand i sit ørige, mens resten af Europa tørnede sammen i kostbare og nytteløse krige.

Naturligvis bidrog også kvinder til at skabe velstanden. England var det land i Europa, som først opdyrkede en 'moderne' storbykultur, hvor unge mænd søgte lykken i storbyen, mens kvinder og børn klarede produktionen derhjemme, med eller uden de penge, manden kunne skrabe sammen.

Om Ann fik penge af sin fraværende mand, eller tværtimod i perioder forsørgede ham, vides ikke. Men Greer forestiller sig, at Ann som mange andre kvinder, der levede alene med deres børn, forsørgede sig selv med småhandel, håndarbejde eller pengeudlån. Men ensomt var det vel: "Hvis Ann elskede Will, og vi af mangel på bevis for det modsatte beslutter, at det gjorde hun, må hun have savnet ham frygteligt, især i de lange mørke vinteraftener, når hun arbejdede ved ildens sidste gløder, mens hendes børn sov. - Det er Shakespeare selv, der giver stemme til de længselsfulde kvinder, som venter i uger og måneder på, at den mand, de elsker, skal vende tilbage. Hvis han ikke savnede Ann, vidste han i hvert fald, at hun savnede ham."

Sønnen døde som 11-årig

Mens elizabethansk dagligliv træder lyslevende frem i Germaine Greers bog, har hun ikke det store held med at kalde den mystiske Ann til live. Som menneske, mor, kone, søster med mere forbliver Ann ubeskrevet, fordi Greer ikke har fundet nyt om hende, men ligesom alle andre må nøjes med at gætte, formode og parallelslutte. F.eks. om, hvad Ann og Will kan have tænkt og følt, da sønnen Hamnet døde som 11-årig. Shakespeares liv er nemlig også i høj grad en lukket bog.

Fint nok gør Greer her op med mange historikeres lidt kyniske antagelse om, at børns død betød mindre for datidens forældre, fordi den høje børnedødelighed gjorde fænomenet mere 'acceptabelt'. Tværtimod, skriver Greer, var mange af de sammenbrud, der sendte folk ind på datidens sindssygehospitaler og asyler, udløst af netop deres børns død.

Myten om den dumme kone

Mest grundlæggende angriber feministen Greer i sin bog den udbredte patriarkalske antagelse, at et mandligt geni nødvendigvis må trækkes med en uforstående, grim, skrap eller stupid kone. Tænk på Sokrates og Xanthippe, Mozart og Constance! Mange Shakespeare-kendere har ment, at Will forlod sin kone, fordi han fandt hende fysisk frastødende, eller hun som analfabet ikke passede ind i de nye cirkler, han havde fundet som succesrig forfatter i London. Selv nyere biografier, som Stephen Greenblatts Will in the World (2004), vælger at se Ann som en snu bondepige, der (mis-)brugte sin graviditet til at tvinge sin fodslæbende kæreste til alteret, men aldrig kom til at begribe hans storhed: "It is entirely possible that Shakespeare's wife never read a word that he wrote," som Greenblatt skriver.

Samme melodi spiller filmen Shakespeare in Love, hvor digterens gnavne, aldrende kone lurer i baggrunden, mens smukke Will muntrer sig på lagnet med en kvik Gwyneth Paltrow.

Set med Greers øjne kan Ann udmærket have været en dygtig overlever, der fik det bedste ud af tingene og måske hemmeligt gassede sig en smule over mandens ry. At han var berømt, blev borgerne i Stratford efterhånden klar over, og det er kendt, at Ann fik forevist hans ildfulde sonetter til andre kvinder, bl.a. til en mystisk Dark Lady. De erotiske digte har været ikke blot en besk mundfuld, men har også gjort hende til yndlingsoffer for Stratfordsladderen. Med til mytologien om kunstnerkoner, der ikke forstår en dyt af mandens værker, hører, at kvinder var langt mere sårbare for sladder end mænd, fordi deres liv var bundet til nære samfund, hvor kontroversielle genier sjældent mødte forståelse. Måske spillede konerne uvidende for ikke at støde naboerne?

Digtet til hustruen

Germaine Greer søger naturligvis også at udgranske, hvad Shakespeare mente om ægteskab og kvinder og noterer sig, at Shakespeare ofte skildrer ægtefæller loyalt og ligeværdigt. Tilmed er ægtemanden (Othello, Leontes) den, der går fra snøvs og kongerige af f.eks. jalousi. Ikke fordi, Shakespeare ellers er kendt som idylliker. Hans skildringer af relationen mellem brødre har ofte en ram lugt af rivalisering.

Et omdrejningspunkt i Greers fremstilling er et ungdomsdigt af Shakespeare, der normalt anses for stilet til hustruen med et spil på Warwickshire-udtalen af hendes navn, Hathaway/ 'hate away':

Those lips that Love's own hand did make Breathed forth the sound that said 'I hate' To me that languish'd for her sake; But when she saw my woeful state Straight in her heart did mercy come, Chiding that tongue that ever sweet Was used in giving gentle doom, And taught it thus anew to greet: 'I hate' she alter'd with an end, That follow'd it as gentle day Doth follow night, who like a fiend/ From heaven to hell is flown away; 'I hate' from hate away she threw, And saved my life, saying 'not you'.

Heri erklærer digteren til slut, at hun heldigvis ikke hader ham, men frelste hans liv. Måske er det sandt. Måske var det den stabile Anns arbejde, der gjorde den 18-årige digterspire økonomisk uafhængig af sin forgældede far? Og senere var det måske hendes afkald på ham og hans arbejdskraft, der gjorde det muligt for ham at rejse til London og skabe sit liv og sine værker?

Når Shakespeare - evt. syg og svækket - tog hjem til Stratford, da han i 1613 afsluttede sit forfatterskab, var det måske netop fordi, det var hans hjem, og han aldrig følte båndet til hustru og døtre brudt.

Helt sikkert er det dog, at historiens største engelsksprogede digter døde tre år senere, 52 år gammel, og efterlod sig 154 større digte (sonetter) og mindst 37 skuespil. Ann overlevede ham med 10 år og blev begravet ved hans side. Begge parrets døtre giftede sig og fik selv børn i hendes levetid.

Germaine Greer: Shakespeare's Wife. 416 sider, 20 pund/ 225 dkr. Bloomsbury, er netop udkommet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu