Læsetid: 3 min.

Imellem to stole

Begsort komedie eller kulørt melodrama - Paprika Steen kan ikke vælge, hvad hun vil i sin nye film som instruktør, 'Til døden os skiller'
28. september 2007

Det er slet ikke så yndigt at følges ad. I hvert fald ikke, hvis man er Jan og Bente, hovedpersonerne i Paprika Steens nye film, hendes anden i instruktørstolen. De elsker vist nok stadig hinanden, men har svært ved at være i stue sammen. Når Jan (Lars Brygmann) kommer hjem efter en lang dag på Sverigesbåden, hvor han er restaurantchef, er Bente (Sidse Babett Knudsen) ofte i så dårligt et humør, at hun ender med at tæve ham. Og han møder så op sit arbejde med blåt øje og armen i gips og finder på de mærkeligste historier om, hvordan han er kommet til skade, mens han styrer sit køkken, som var det en militæroperation, og skælder ud på kunderne, hvis ikke de efter hans mening opfører sig ordentligt.

Det kan ikke blive ved med at gå, siger Jans chef, kaptajnen (Søren Pilmark), der gerne vil Jan det bedste, men er nødt til at beordre ham til at søge hjælp hos en psykolog. Og Jan havner ved en fejltagelse i en gruppe for, ikke voldsofre, men voldsmænd, hvor han møder de bøvede, hårdtslående automekanikere Rudy (Nikolaj Kopernicus) og Alf (Rasmus Bjerg) og ad omveje forsøger at lære, hvordan man - han - bør forholde sig, når nu man får bank af sin ægtefælle.

Maniodepressivt uhyre

Så langt så godt. Paprika Steens begsorte komedie, Til Døden os skiller, der har manuskript af Anders Thomas Jensen, viser tænder og vender en velkendt og potentielt kedelig, socialrealistisk konflikt på hovedet og får megen sjov ud af den. Inspirationen fra Coen-brødrenes Fargo er indlysende, og Brygmann er forrygende morsom som den stive, nervøse tøffelhelt og skrankepave, der efter arbejdstid tager i operaen i Helsingborg og overværer den samme forestilling igen og igen, mens han græder og mindes bedre tider. Og Babett Knudsen er intet mindre end hårrejsende som et maniodepressivt uhyre af voldelig utilregnelighed.

Men så er det også, efter en god halv time, at filmen begynder at falde fra hinanden - primært fordi den har ambitioner om at være andet og mere end 'blot' en sort komedie. Paprika Steen og Anders Thomas Jensen vil både melodrama, store følelser og opera.

Det er ikke tilfældigt, at Jan lytter til opera, finder vi ud af. Han og Bente har en fortid sammen som aspirerende operasangere - hun var et lysende talent - men en ulykke satte en stopper for skønsangen, og siden da er det bare gået nedad bakke for deres ægteskab.

Pludselig vendes tingene på hovedet én gang til, og det, der var en komedie, bliver langsomt til en (kulørt) tragedie om to mennesker, der ikke kan finde ud af at kommunikere.

Sjov er filmen ikke længere - heller ikke gribende, fordi den ikke i tilstrækkelig grad bekymrer sig om sammenhæng og troværdigt udvikling i sine hovedpersoners psykologi.

Postulat

Det skift, der sker midtvejs i filmen, er ét stort postulat, og bedre bliver det bestemt ikke af, at en ganske forandret Bente uden at blinke knytter sig til de operaelskende Alf og Rudy, som er folkekomiske papfigurer af den uopfindsomme slags, der desværre stadig er for mange af i dansk film.

Brygmann og Babett Knudsen forsøger energisk at spille sig ud af problemerne, men på det tidspunkt har man for længst mistet interessen for den evindeligt nørdede Jan og den lige så ustandseligt overgearede Bente - de er for grelt tegnede som henholdsvis klovn og monster i begyndelsen, til at man siden evner at investere rigtige følelser i dem - og for filmen som andet end et skizofrent stykke underholdning, der i øvrigt tager sig alt for god tid og visuelt er påfaldende uinspireret.

Paprika Steens instruktørdebut, det knugende drama Lad de små børn, var anderledes stringent iscenesat med sans for psykologi og stærke følelser. Den sorte komedie kræver en usvigelig sikker stilsans - en grundtone, som publikum kan swinge med på i mangel af sympatiske kræfter, og den mangler her.

Paprika Steen har udfordret sig selv, men mistet fodfæstet denne gang.

Til døden os skillerInstruktion: Paprika Steen. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Dansk (En hulens bunke biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu