Læsetid: 4 min.

I læsningens vold

Mikkel Birkegaards debutroman ’Libri di Luca’ kaster sig ind i strømmen af storsælgende og populære fantasy-bøger
Mikkel Birkegaards debutroman ’Libri di Luca’ kaster sig ind i strømmen af storsælgende og populære fantasy-bøger
4. september 2007

Mikkel Birkegaards debutroman Libri di Luca ligner på forhånd en genistreg for forlagets regnedrenge, en storsællert på et fantasy-marked der stadig har dampen oppe efter Da Vinci Mysteriet og Harry Potter-feberen. Og der er da heller ikke slået et lille brød op i markedsførings-afdelingen. Rettighederne til filmatisering er allerede solgt til Nordisk Film, og det engelske agentur Andrew Nurnberg står klar til at sælge rettighederne til hele verden.

Iscenesættelsen af den beskedne og hårdtarbejdende forfatter er kørt i stilling (det ved vi jo fra Harry Potter-bøgerne, hvor godt det virker). Over de sidste par uger har man hørt om den 38-årige datamatiker, Mikkel Birkegaard, med hang til at skrive, som i fem samfulde år har arbejdet på at skrive bogen, omskrive den og modtage afslag fra en række velanskrevne forlag, indtil Aschehoug spottede bogens potentiale.

Det med de fem år er angiveligt vigtigt for forlaget at fremhæve for at skærme forfatteren (og forlaget) mod anklager for ekko-agtigt medløb på den internationale fantasy-bølge.

Med fra første side

Men når man nu vifter al salgsgassen og foromtalen til side, hvad er det så for en bog, man har mellem hænderne?

Libri di Luca er en basalt spændende roman om kampen om magten i en hemmelig organisation af læsere - såkaldte Lettorer - der har ekstraordinære evner for at lade, dreje og modtage betydningen i bøger og tekster.

Mikkel Birkegaard har sin læser med fra første side, hvor man bliver præsenteret for Luca Campelli, en behagelig og indsigtsfuld antikvarboghandler med forretning på Vesterbro i København. Bekendtskabet bliver kun få sider kort, for under en intensiv læsning af en af antikvariatets mest udsøgte bøger knækker Luca sammen i noget, der ligner et voldsomt hjerteanfald. Herfra ruller bogens begivenheder. Lucas død passer rigtig dårligt ind i hans succesfulde søn Jons overfyldte advokat-kalender. Han har lige overtaget en vigtig selskabstømmersag, hvor han skal være forsvarer for den hemmelighedsfulde forretningsmand Remer.

At Jon er enearving til Lucas antikvariat og farens udsøgte bogsamling, berører ham ikke nævneværdigt. Ikke før farens betroede medarbejdere, Iversen og Katherina, begynder at indvie Jon i farens - og dermed hans egen - centrale rolle som tronarving i den hemmelige sammenslutning af Lettorer, mennesker der har særlige evner til at sætte sig i forbindelse med bøger og til at oplade og aflade bøgernes indhold og betydning. Evner, som kan gøre meget godt, hvis de bruges forsigtigt og med etikken i behold, men som også kan forvolde meget ondt, hvis de misbruges.

En indædt magtkamp mellem de gode og de onde kræfter er i gang. Mellem de altruistiske, litteraturelskende humanister og de skruppelløse, magtsyge kynikere.

Kort mellem snapsene

Mikkel Birkegaards sprog er klart og letflydende, og den debuterende forfatter har et imponerende greb om fortællingen i Libri di Luca, der så afgjort har spændingskurver af internationalt snit. Rent skåret og kort mellem snapsene. Tju-hep, tju-hep!

Efterhånden som boghandlersønnen bliver sat ind i sin fars arbejde og tætte forbindelse til Lettore-selskabet, lægger han det hårdtslebne advokatliv bag sig og kaster sig ud i opklaringen af de mystiske selvmord, brandattentater m.m., der hjemsøger Jons nye kreds af Lettore-venner.

Hvad der videre sker, kan man dårligt komme ind på uden at løfte sløret for nogle af de dramatiske højdepunkter hen mod slutningen. Så de læsere, der vil have slutningen for sig selv, kan stige af her. For min afsluttende kritik og ankepunkter koncentrerer sig især om den sidste tredjedel af bogen -

Knagen i fugerne

Da Jon i selskab med den stadigt mere elskelige Katherina har fulgt en række farefulde spor i opklaringen af Lucas død, bliver de klar over, at der findes en skyggeorganisation, der har Lettorernes evner og bruger dem i det ondes tjeneste. Og undervejs er Jons suveræne evner som læser og oplader af bøger blevet aktiveret med et sitrende brag. Ingen har nogensinde set mage.

Skyggeselskabet viser sig - ikke så overraskende - at have forbindelse til den mystiske forretningsmand Remer, som Jon i sit tidligere liv som advokat skulle være forsvarer for.

Herfra eksploderer den fint tegnede, personnære fortælling via et tørrehjelmslignende apparat til at måle hjerneaktivitet gennem en skummel skolebygning ud i den helt store internationalt orienterede konspirationsteori med hovedsæde i bogelskernes ur-by: Alexandria. Her knager Mikkel Birkegaards fantastiske roman-univers i fugerne, hvis ikke man ligefrem kan tale om, at den lider af 'Frøken Smilla-syndromet'. Dvs. at fortællingen - ligesom Peter Høegs internationale succesroman Frøken Smillas fornemmelser for sne - knækker to-tredjedele inde i romanen, fordi den udvider rammen til en størrelse, den ikke har format til at udfylde.

Afslutningsscenen i Libri di Luca kammer over med en enorm forsamling af kutteklædte Lettorer, der slår gnister og krydser klinger, mens de springer op og ned i bevidsthedsniveauer, der har forbindelse til de tekster, de læser. Den tykke, Hollywood-agtige afslutning klæder ikke de første 2-300 stilrene og yderst velfortalte sider i romanen. Men man kan jo næsten kun holde af en bog, der er bygget op om læsningens glæder og farer. Dem kender vi jo! Og kritikken af slutningen ændrer ikke på, at Libri di Luca fortjener mange læsere og en solid plads i rækken af populære fantasy-bøger.

Mikkel Birkegaard: Libri di Luca. Roman. Aschehoug. 448 sider, 299 kr. ISBN: 978-87-11-31158-5. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu