Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Lir på Louisiana

Crossover-koncert var underholdningsmusik på højt niveau på tålelig bekostning af klassiske kvaliteter
Kultur
18. september 2007
De musikalske kræfter i Trio di Clarone er så stærke, at selv den dummeste musik bliver værd at høre på.

De musikalske kræfter i Trio di Clarone er så stærke, at selv den dummeste musik bliver værd at høre på.

Thilo Nass

I en anmeldelse i en lokalavis kunne man for nogen tid siden læse, at der i den lokale kirke ville komme et kor og underholde med Mozarts Requiem. Det er et meget godt eksempel på en lidt uigennemtænkt formulering, der afslører én af de største forventninger til musik. Selv sådan en dødsmesse skulle vel nok være god for lidt stimulerende musik med fede effekter.

I programmet på Louisiana torsdag og fredag blev der gjort en dyd ud af at lade musikken underholde under henvisning til, at hvis man som Mozart og co. siger det på italiensk, lyder det jo også klassisk korrekt: divertire!

Det var fire tyske klarinetter, der sammen med en franskmand havde kastet sig over et program fra den skøre tid, les années folles, som det hed i tiden efter Første Verdenskrig i Paris. Altså dengang bare bryster blev kastet på cafébordene, og synkoperne skød sig ind i musikken i en rus frem mod det økonomiske sammenbrud i 1929.

150 gram huller

Selvom invitationen til koncerten med et ordspil lokkende lød på "lir... på Louisiana", ved vi godt alle sammen, at i den klassiske verden skal men ikke forvente sig for meget af den slags, og der var ganske rigtigt hverken bare bryster eller netstrømper, men den sædvanlige samling sorte skjorter, laksko og perlekæde til damen. Fire entusiastiske tyske klarinetblæsere havde allieret sig med den franske lirekassemand Pierre Charial og stablet et helt specielt program på benene kaldet Paris Mécanique med om ikke lir, så meget poesi og underholdende mekaniske effekter.

Det usædvanlige ved arrangementet er, at det blandt andet er to sværvægtere som klarinettisterne MichaelRiessler og den legendariske Sabine Meyer, der lader sig trække rundt af Pierre med rødvinsnæsen og en energisk højre svingarm gennem fransk og tysk og amerikansk underholdningsmusik, så de får kam til håret og røde kinder. Og Pierre står bare og smiler. For Pierres musik er bare de 150 gram huller, der er hevet ud af hulkortbanen. Og miraklet er maskinen, der med næsten større og mere inciterende rytmisk sans end hele ensemblet tilsammen sætter de menneskelige anstrengelser i relief.

Og hvad med H. C. Andersens historie om den mekaniske nattergal, der aldrig når den virkelige til sokkeholderne? Også gjort helt til skamme af Charials lille mekaniske fuglepar i bur, der fik lov både at indlede og afslutte koncerten.

Crossover

Paris Mécanique er en cross-overkoncert mellem 'klassiske' komponister som Stravinskij og Poulenc og mere diverterende komponister som Scott Joplin og Leroy Anderson (ham, der har skrevet "Sleigh Ride" og "The Typewriter" og mange andre kompositioner, du kender uden at vide det).

De musikalske kræfter, Riessler, Meyer og Charial, er så stærke, at selv den dummeste musik bliver værd at høre på. Til gengæld stod den klassiske side ikke spor godt med elforstærkning og accelereret tempo. Poulencs arkaisk smukke andante i Sonate for to klarinetter led af fartblindhed og mangel på klassisk koncentration, om man må være så kedelig, og Stravinskijs 3 stykker for klarinet solo stod som underlige tuttifruttisemikolonner puttet ind mellem eksotiske dansesuiter. Så kunne man i stedet give sig hen i Riesslers fængslende basklarinetspil i hans egne improviserende kompositioner, der placerede sig perfekt mellem rytmisk effekt og klanglig fordybelse.

Hele programmet fås også indspillet på cd udgivet på Marsyas Records, men det er selvfølgelig intet mod oplevelsen live at se og høre hulkortene flyde fra lirekasserne i lange, nostalgiske baner, mens de små mekaniske fugle synger sekvenser fra en svunden drøm og flagermusene, de ægte, flimrer rundt i tusmørket ude foran koncertsalens vinduer på Louisiana, mens sommeren går voldsomt på hæld.

Paris Mécanique. Trio di Clarone/Michael Riessler/Pierre Charial. Louisiana i fredags

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her