På omslaget til den amerikanskfødte forfatter William Gibsons nye bog, Spook Country, kan man læse en definition af titlen: "Stedet, hvor vi alle er landet, få af os frivilligt. Stedet, hvor vi alle er ved at lære at leve."
Gibson sigter til en verden og ikke mindst et USA, som i høj grad har ændret sig efter den 11. september 2001, og hvor magten tilhører dem, der lever i skyggen, har adgang til informationerne og carte blanche til at gøre med alle os andre, hvad de lyster.
Det er efterretningsagenterne, også kaldet spooks - spøgelser - som tjener penge ved at indgå i uhellige alliancer med embedsmænd, politikere og de industrier, der leverer materiel og teknologi til genopbygningen af Irak og til brug i krigen mod terror.
For de er verdens egentlige terrorister, mener Gibson, der i Spook Country fortæller en sindrigt konstrueret og foruroligende historie om, hvordan amerikanerne bliver manipuleret af en umoden regering i en grad, så selv tidligere tiders efterretningsfolk - mænd af ære og Smileys rette støbning, der havde deres virke under Den Kolde Krig - har fået nok og er begyndt at reagere.
Broget skare
En mystisk fragtcontainer, der efterhånden har rejst verden rundt med skib nogle gange, fordi det er for farligt og vanskeligt at lade den komme i land, er omdrejningspunktet for hovedpersonerne i Spook Country: Den tidligere rockstjerne Hollis Henry ernærer sig som journalist og har sagt ja til at løse en opgave for et endnu ikke udkommet, Wired-agtigt teknologi-kulturmagasin, Node. Milgrim er afhængig af beroligende piller og bliver taget som en slags gidsel af den labile Brown, en slags regeringsagent, der tilsyneladende leder en operation af en vis størrelse og vigtighed. Bl.a. overvåger Brown og den russisktalende Milgrim bogens tredje hovedperson, Tito, en ung, cubansk-født mand, der er ud af en familie af usædvanlige og meget talentfulde forbrydere.
William Gibson væver dygtigt deres historier tættere og tættere sammen, mens de på hver deres måde kommer nærmere på sandheden bag den mystiske container og et angst overvågningssamfund fuld af fortabte, rodløse eksistenser.
Omkring dem har Gibson placeret en broget skare af bipersoner - og med den mættede prosa, han altid har formået at male de mest fantastiske og stemningsfulde billeder med, får forfatteren dem alle til at fremstå lyslevende, tænkende og tvivlende, som alle os andre.
William Gibson, der begyndte sin karriere som genredefinerende scifi-forfatter og opfandt udtrykket cyberspace, har altid brugt sine unikke fremtidsvisioner til at sige meget om den tid, vi lever i. Med Spook Country og sin forrige bog, Mønstergenkendelse (2003), har han valgt at lægge fremtiden bag sig og i stedet bevæge sig rundt i nutiden, hvilket kun giver hans præcise udæskninger af tidsånd og politiske og kulturelle strømninger yderligere vægt.
Det interessante ved Spook Country er, at hvor Gibsons fremtidsskildringer - blandt andet Neuromancer (1984), Mona Lisa Overdrive (1988) og Idoru (1996) - er mærkeligt genkendelige, fordi han har baseret dem på det, vi kender, er hans samtidsskildring omvendt underlig fremmed forstået på den måde, at han blander det velkendte med ting, vi ikke tror er mulige eller endnu har fået øjnene op for. Som hovedpersonen i sin forrige roman, Mønstergenkendelse har Gibson selv en uhyggelig evne til at fange og beskrive tendenser i tiden, både nu og i morgen.
Med en Patrick Batemansk sans for, ja, næsten besættelse af, mærkevarer, design, kunst og arkitektur lader han sine hovedpersoner færdes i et upersonligt univers af navne og stilarter, der står i skærende kontrast til deres søgen efter en mening med det hele. En mening, som bestemt ikke skal findes i en svævende magnetseng eller en hotelfoyer designet af Philippe Starck, selv om begge dele har en stærk fascinationskraft.
Vittigt og skarpt
Teknologisk er Gibson helt fremme på beatet - den temmelig spændende, såkaldte locative art, en innovativ blanding af virtual reality, installationskunst, populærkultur og avanceret GPS-teknologi, som Hollis skal skrive om for Node, er vist endnu ikke nået helt dertil, hvor Gibson fører den, men understøtter kun hans tanker om, at virkeligheden ikke altid er, hvad vi tror, den er - især ikke i en tid fuld af spooks - og at den virtuelle virkelighed bliver sværere og sværere at skelne fra den virkelige virkelighed.
Spook Country ligner til forveksling en spændingsroman, og den er også ret medrivende sine steder, men det er tydeligt, at det ikke så meget er genren, som det er samfundskritikken, der interesserer William Gibson. Vittigt og skarpt fortæller han om et land, USA, hvor demokratiet mere eller mindre er sat ud af kraft af en frygtsom, grådig og magtsyg regering. Som Milgrim på et tidspunkt siger til Brown:
"En nation udgøres af sine love. En nation udgøres ikke af dens situation på et bestemt tidspunkt. Hvis et individs moralbegreber er afhængige af en given situation, er dette individ uden moralbegreber. Hvis en nations love er afhængige af en given situation, har denne nation ingen love og er snart ikke længere en nation."
Siden lader han Hollis længes efter en tid, hvor det "stadig var voksne mennesker, der styrede tingene."
Det gør vi vel alle.
William Gibson: Spook Country. Putnam. 371 s. 159 kr. i Politikens Boghal, er kun udkommet på engelsk
