Læsetid 2 min.

Stålsatte Staalesen

Metaltrætheden endnu ikke indfundet sig, 30 år efter Gunnar Staalesen første gang sendte Varg Veum ned ad Bergens våde gader og ud for at opklare krimigåder
27. september 2007

For 30 år siden sendte Gunnar Staalesen første gang sin norske adaption af noir-genrens private eye, Varg Veum, ned ad Bergens regnvåde mean streets.

Siden har Staalesen stålsat holdt fast i den durkdrevne detektiv med hang til smukke kvinder, rappe replikker og norsk akvavit. Og metaltrætheden har endnu ikke indfundet sig. Det nyeste bind i serien, Forfulgt af død, er en intelligent udtænkt og stilsikkert udført krimi.

Forfulgt af død er organiseret omkring et suspense. Den starter i nutiden, som er sat til 1995. Her får Veum nys om, at en ung mand med det herligt corny navn Jan Elvis Olsen har besluttet at slå ham ihjel. Uvist hvorfor.

Veum prøver naturligvis at finde årsagen til sin dødsdom. Han tænker sig tilbage i tiden, og vi følger ham til 1970, hvor han første gang mødte Janne-drengen, som Jan Elvis Olsen bliver kaldt.

Herefter arbejder han sig langsomt fremad i tiden igen, og først sidst i bogen når han tilbage til nutiden, hvor truslen jo lurer lige om hjørnet.
I første del af 1970’erne arbejder Veum for børneværnet. Her er han med til at tvangsfjerne Jannedrengen fra en mor, der er forsvundet ud i narkomisbrugets tætte tåger.

Fastholdt som taber
Barnet bliver anbragt i en plejefamilie, men fire år senere falder plejefaren ned ad en trappe og omkommer. Måske er det Jannedrengen, der har skubbet ham. Måske er det ikke. Han bliver i hvert fald sendt videre i systemet og havner hos et barnløst par på en bondegård i de norske fjelde.

Men 10 år senere bliver de nye plejeforældre brutalt myrdet. Og meget peger i retning af Jannedrengen, der går for at være en utilpasset særling. Det mener i hvert fald politiet, som fra start har udset sig den sociale taber som gerningsmand. Men Veum, der på det tidspunkt er blevet privatdetektiv, er ikke så sikker i sin sag. Han har et sagnomspundet mord i tankerne, der blev begået på egnen tilbage i 1800-tallet. Dengang blev en ung mand dømt for et mord, han næppe havde begået.

Og for at det ikke skal ske igen, begynder Veum at undersøge sagen på egen hånd.

Socialt engageret
Men som det atså senere skal vise sig, har Jannedrengen langt fra sat pris på hans indblanding.

Som typisk for Staalesen er Forfulgt af død en stærkt socialt engageret krimi.

Den er en fortælling om, hvad omsorgssvigt kan gøre ved mennesker. Men også en fortælling om, hvordan mennesker, der er blevet udråbt til sociale tabere, fastholdes i den rolle, man har tildelt dem. Og hvordan de udnyttes af stærkere kræfter.

Heldigvis har Forfulgt af død dog også sine mere muntre sider. Særlig er jeg vild med Staalesens udpræget genrebevidste, prosaisk konstaterende one-liners, som da Veum støder ind i en sorthåret kvinde: »Hun kunne have været sigøjner, men hårfarven kom fra en flaske, og dialekten fra bøhlandet«.

Eller – nu da vi er ved kvinderne – hvad med denne her beskrivelse af en ivrig ung kollega, der netop har fået job i børneværnet: »Der fandtes ikke nej i hendes mund, i hvert fald ikke i faglige sammenhænge. Privat havde jeg endnu ikke prøvet hende af«.

Det er en selvlysende pastiche på Hammett og Chandler. Med et glimt i øjet. Og det fungerer rigtig godt, synes jeg. Fremragende faktisk. Så fortsæt bare 30 år endnu, Staalesen.

kultur@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu