Der gik en chokbølge gennem det danske reggae- og dancehall-miljø, da nyheden om, at den 32-årige Natasja Saad - også kendt som Little T - var død i en bilulykke på sit elskede Jamaica den 24. juni i år, begyndte at cirkulere. Man kunne ikke undgå at blive berørt af hendes bortgang, hvis man blot en enkelt gang havde oplevet hende på en scene - jeg husker således et uforglemmeligt show med hendes oprindelige band, No Name Requested, ude i Den Grå Hal engang i de stadigt fjernere 90'ere - men på pladefronten gjorde hendes til dato eneste udgivelse, Release fra 2005, ikke det store indtryk på i hvert fald denne lytter.
Den var fin nok som visitkort til spillestederne og som garant for en aften med gang i den, men decideret uforglemmelig var den ikke. Afsunget/toastet på jamaicansk patois var den kompetent udført og produceret, men ikke mere. Og det var ikke, fordi sproget var en hindring, Natasja kunne snildt have passeret som indfødt, og hun mestrede til fulde kunsten at toaste - det jamaicanske modsvar til rap - men pladen krøb ikke seriøst ind under huden på lytteren.
Det var først, da hun i 2006 fik hul igennem på DR-radio med "Mon de Reggae", en mundret fordanskning af Rihannas "Pon De Replay", at jeg spidsede øren og tænkte, det her kan gå hen og blive rigtig godt.
Og begejstringen voksede, da hun fik endnu et radiohit med "Op med ho'det" - og det siger vel en del om de småborgerlige og bagstræberiske tider, vi lever i, at hendes karske kommentar til tidsånden og det røvsygt reaktionære regime, vi vånder os under, det hæsblæsende "Gi' mig Danmark tilbage", ikke blev playlistet (ja, det hedder det på radiodansk!): "Hej Danmark - hvad sker der? - så tag lidt luft - kom til fornuft/ og prøv at fat det, at Staden den var fin og de vil aldrig ku' erstat' den/ hele folket blev til grin fra den dag de besat' den/ nu er det værre end det Vilde Vest, det ku' vi ha' fortalt dem/ så gi'r de Undgomshuset væk til en fanatisk sekt/ med et kors i røven, hvor er det frækt/ gi' mig mit land tilbage ligesom i de gamle dage/ gi' mig frisindet igen, det lurer under byens tage -" osv. affyret i et forrykt tempo til et simpelt, men hamrende effektivt rockabilly-riff. Man bliver forpustet, men også glad over endelig at høre nogen kalde en spade for en spade og sige det, som det er.
Musikalsk adrenalin
Og glad bliver man også over i den grad at kunne påstå, at det posthumt udgivne album, I Danmark er jeg født, er blevet godt. Rigtig godt, endda.
Alt det, der gjorde Natasja til en inspirerende personlighed, folder sig ud for fulde gardiner her: En kvinde med sine meningers mod, hele vejen igennem på underhundenes side, fuld af lidenskab, holdninger, humor og protest går hun lige i lytteren med træsko på. Det river, og det rusker, det dingler, og det dasker, det swinger, og det synger på alle 11 skæringer her - inklusive både "Gi' mig Danmark tilbage" og "Op med ho'det", men desværre minus "Mon de Reggae" - så man må sig forbarme, energien er fuldstændig balstyrig, og hvis ikke De får lyst til at danse under lytningen, kan De vist lige så godt bestille en rustvogn, for så er chancen for, at De er uddød, faktisk temmelig stor!
Det er dancehall på dansk, ikke ulig den utæmmelige kernekraft, vi mødte hos pionererne Bikstok Røgsystem - på hvis største hit, "Cigar", Natasja leverede en uforglemmelig gæsteindsats - og Pharfar fra dette enestående ensemble har da også produceret, mixet og arrangeret over halvdelen af sporene på albummet her. Det høres! På den fede måde.
Og så krydrer forskellige gæstesolister - udover Pharfar på det indledende opråb, "Ildebrand i byen", høres stemmer som Yepha, Bukki Blæs, Eaggerman, hjerteveninden Miss Mukupa og Luluu Soul - de medrivende tracks med forbilledlige indsatser. Okay, jeg er ikke syg med duetten "Gør det", men så er jeg jo også lidt af en snerpe, men ellers går albummet fra vinder til vinder - med den indfølte tolkning af Anne Linnets vidunderlige "Smuk og dejlig" som en superpositiv overraskelse. Men hele pladen er et stort ja til livet, til musikken, til ganja og sex, til de udsatte og de udskudte - ja, alt i alt en lang auditiv saltvandsindsprøjtning, et effektivt skud musikalsk adrenalin til krop og sjæl.
Savnet og husket
Det er sjældent, jeg sidder og bliver ked af det, mens jeg skriver, men jeg må indrømme, at det simpelthen er så ufedt, det her - at sådan et livstykke er blevet revet bort, under optakten til hvad der kunne være blevet en succesfuld karriere. Noget tyder dog på, at Natasjas korte liv trods alt var en succes, hvad angik både kærlighed og kunst, thi hun var oprigtigt elsket af mange, og der skal ikke herske tvivl om, at rigtig mange af de fremragende og vildt dynamiske skæringer på I Danmark er jeg født vil vise sig at besidde den nødvendige slidstyrke til at kunne inspirere ikke kun her og nu - hvad den i de grad gør; det er længe siden, en gemen cd i den grad har virket så både manende og opmuntrende på mig - men også kommende generationer. For nu lige at citere kunstneren selv: "Meget skal man høre/ Gud bevare mit humør -"
Check evt. www.myspace.com/tasjamusic, som er stedet, hvor Natasja mindes af rigtig mange fra nær og fjern - og glem ikke at høre det superfunky "Calabria", den velsiddende protestsang "Gi' mig Danmark tilbage", eller den skægge "1 Spliff a Day" (med linjen "Denmark are freezing"; bemærk den 'skæve' brug af pluralis!), når De nu er derinde - ingen af dem er at finde på Release, hvilket egentlig er en skam.
Sådan, Little T - du vil blive savnet. Og husket. R.I.P.
Natasja: 'I Danmark er jeg født' (Playground) En del af indtægterne fra salget går til Natasjas Mindefond. Udkommer mandag
Læs også Refleks side 18-19
