Man skulle tro, at Morten Hesseldahl havde fået spænding nok for en tid. Efter at han som direktør for Bonnier Forlagene havde fået vendt skuden til at give overskud, blev foretagendet solgt til Egmont - og han selv kom til at stå uden job. Eller gjorde han? Som formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse var han tidligere på året med til at ansætte Informations adm. direktør Henrik Bo Nielsen som Henning Camres efterfølger. Og nu sidder Hesseldahl som adm. direktør på Information. Det er i sig selv en historie, der kunne findes i en samtidsroman. Men Morten Hesseldahl har altså ikke fået spænding nok. Og han har heller ikke fået nok af forlagsbranchen, som han ellers sagde, at han ikke kunne forestille sig at vende tilbage til.
Det gør han så nu - som forfatter til den politiske thriller Drager over Kabul. Morten Hesseldahl har skrevet en spændingsroman, der lægger sig tæt op ad betegnelsen samtidsroman - netop emnet i den store romankonkurrence, han selv var med til at udskrive på Bonnier. Når børnene i Kabul flyver med drager, er freden kommet (deraf titlen). Det er, hvad den danske piberygende, filosofisk anlagte og historisk velfunderede danske udenrigsminister Lars-Ole Ravn drømmer om og arbejder for. (Enhver lighed med Per Stig Møller må være mere end tilsigtet.) Disse drømme har dog lange udsigter, især fordi den afghanske præsident Hamid Karzais styre langtfra har kontrol over landet.
Han trues af krigsherrer, der får støtte fra nord, altså fra kredse i Rusland. Våben og penge. Og mulighed for at fremstille atomvåben. Men det er ikke den eneste trussel.
Karzai skal på besøg i Danmark. Der kommer melding om en trussel fra en terrorcelle i Tyskland, der vil dræbe ham for at fremme en fundamentalistisk, radikal islamistisk politik.
Genkendeligt galleri
Samtidig er den radikale feministiske islamkritiker, Mona Tariq (somalier, boende i Holland), i konstant fare for at blive myrdet på grund af sine markante politiske holdninger, som hun mildest talt ikke lægger skjul på. (Det er heller ikke her svært at få øje på den levende model).
En tysk islamistisk terrorcelle skulle planlægge et attentat under hendes besøg i Norge eller Danmark. Sikkerhedssituationen bliver noget broget for de danske myndigheder og - især - for udenrigsministeren.
Det spidser yderligere til, da præsident Karzai vil mødes med Tariq under sit besøg i Danmark. Og Ravn skal være mediator i dette dialogmøde, der skal være med til at forsikre Vesten om Karzais demokratiske hensigter. Den unge dansker Mathias Toldstrup møder i romanens optakt tilfældigt en ung smuk kvinde, Alice, da hun kører om bord på færgen til Oslo. Der følger et par hektiske, hede nætter. Men hun forsvinder sporløst fra deres hotel. Samtidig bliver en Muhamed Abu fundet dræbt uden for hotellet, hvor Mona Tariq skulle have optrådt.
Filmisk klippeteknik
Det får Mathias at vide hjemme i Danmark af Gerhard Müller fra Politiets Efterretningstjeneste. Mathias sætter sig for at løse gåden om den forsvundne Alice. Dermed er scenen sat for et kapløb mellem islamistiske fanatikere, en svoren islamisk soldat, der næsten ene mand skal forsøge at beskytte den afghanske præsident under hans besøg i det lille land mod nord, forskellige efterretningsvæsener med hver deres dagsorden og forhenværende danske soldater i Afghanistan.
Alle de væsentlige personer i romanen har på en eller anden måde forbindelser til hinanden, mere eller mindre skæbnesvangre.
Drager over Kabul er en politisk thriller, der holder sig til sin genres regler. Der er de tavse, effektive soldater, der slås med deres fortid. Der er den (uforløste?) kærlighedshistorie. Der er beslutningstagerne med den intellektuelles tvivl. Der er politikere. Der er nyttige idioter. Der er de retskafne. Der er de religiøse fanatikere. Og handlingen foregår på steder, som mange danskere er fortrolige med.
Morten Hesseldahl har valgt en fortælleform, der er tro mod mange af den moderne spændingsromans karakteristika. Mest udpræget er den hurtige, filmiske klippeteknik med konstante flashbacks. Det er kun få episoder, der får lov til at udfolde sig over mere end nogle sider. Det er en teknik, der kan virke noget anstrengende, især i bogens første tredjedel, selv om det også giver mulighed for at få tilvejebragt en fornemmelse af samtidighed. Hesseldahls styrke ligger i hans sprog, i hans gode replikbehandling - selv om der også i farten ryger nogle klicheer ud på siderne.
Godt håndværk
Morten Hesseldahl præsterer godt håndværk med denne spændingsroman, der helt i tidens ånd vil være andet og mere end blot en thriller. Den vil også - og det lykkes langt hen ad vejen - bidrage til en diskussion af politiske, etiske og religiøse spørgsmål og komme med sit svar på, hvad der er drivkraften for folk, der ser det som livets opfyldelse at dræbe dem, de anser for vantro og spottere af deres gud, deres religion. Bogens holdning er utvetydig: Motivationen er ideologisk, religiøs, og ikke udsprunget af social uretfærdighed. Drager over Kabul har sine svagheder. For det første virker eksistensen af en centralt placeret 'nyttig idiot' (jeg røber ikke hvem) mildest talt utroværdig og for meget af en kliché. Desuden kommer det samtidsdebatterende til at skygge noget for det, der kendetegner den helt gode thriller, nemlig en massivt stigende spændingskurve, der holder læseren fast. Man bliver holdt fast, men ikke i en skruestik. Disse indvendinger rokker ikke ved, at Morten Hesseldahl skriver bedre end mange af sine kolleger blandt danske spændingsforfattere i dag.
Morten Hesseldahl: Drager over Kabul. Indb., 302 sider, kr. 299. Modtryk
Nils Bjervig er chefredaktør for BogMarkedet, tidsskrift for den danske bogbranche
