Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

To penne- og perlevenner

H.C. Andersen i fri udfoldelse med veninde
Kultur
20. september 2007

H.C. Andersen forventede altid breve fra sine talrige korrespondenter. Nu er 415 breve mellem Andersen og den melchiorske familie samlet i et mønstergyldigt bogværk.

Budtz Müller

I 1871 gav H.C. Andersen 66 år gammel endelig efter for Bjørnsons bestræbelser for at få ham til Norge, og han tiltrådte et mageligt triumftog med ophold undervejs, bl.a. i Jönköping, hvor han som sædvanlig forventede breve fra sine talrige korrespondenter. En af de allervigtigste i denne sene fase af hans liv, den hovedrige forretningsmand og skibsreder Moritz G. Melchiors entusiastiske frue, Dorothea, fik nærmest ordre til at sørge for, at der lå brev til ham i Göteborg tre dage senere. Men nej, hverken den dag eller næste morgen fik han tilfredsstillet sit ustyrlige kontaktbehov, og det fik de to en del følgende breve undervejs en del tid til at finde forklaring på. Hun havde bl.a. haft ondt i skulderen.

Det kan ikke undre en nutidig læser ved konfrontationen med den uendelige brevflid og brevhunger fra de to parter, der siden hendes ærbødige tilnærmelse i 1859 udvekslede 5-600 breve, mange af anselig længde.

Paralleleventyr

De 415 bevarede breve mellem Andersen og den melchiorske familie står nu at læse i en mønstergyldig udgave ved Niels Oxenvad, mangeårig direktør for Andersen-Museet i Odense. Godt halvdelen er siden 1924 kendt i forkortet skikkelse i Elith Reumerts H.C. Andersen og det Melchiorske Hjem, som får strenge ord med på vejen i den nye videnskabeligt gennemkontrollerede og rundeligt kommenterede udgave, der med sine registre og oversigter hjælper den søgende sjæl. Et grundigt forord og diverse billedtekster giver god vejledning til dette oplevet næsten parallelt løbende livseventyr som endnu en dagbog fra årene, som et nærmest ubegribeligt, konstant udtryksbehov hos digteren, der tegner sig for de fleste breve, i betragtning af, hvad der i øvrigt flød fra pennen. Ved siden af findes f.eks. endnu flere breve til familien Collin: 700 i samme periode. Færre dog til familien Henriques, som på en måde afleverede digteren til den nært beslægtede Dorothea. Men alle dog holdt fast i den feterede og udøvende berømthed, der gik på ugentlig middagsomgang.

Nærkontakt

Skønt man således var i nærkontakt inden for voldene, var alle parter i ustandselig bevægelse på lange rejser eller udflytning i skønne ferieboliger. Var Andersen ikke i udlandet, slog han sig ned på herregårdene, Glorup, Frijsenborg, Basnæs og Holsteinborg. Og postvæsenet var virkelig effektivt og hurtigt, synes det, trods hans stadige utålmodighed og irritation.

Og hvad havde de ikke at skrive om, hektisk optagne af kulturlivet, musik, billedkunst, digtning, teater, et imponerende konsum hjemme og ude, dertil en endeløs selskabelighed og en holden styr på families, venners, de kendtes gøren og laden, deres bryllupper og fødselsdage, børnefødsler, rejser, helbred og gebrækkeligheder. Af dem havde Andersen som bekendt kroppen og pennen parat til at diske op med.

Den travle fru Dorothea har en letløbende pen, der kommer i aktivitet også ud på natten, når det store hjem på Højbro Plads og landsstedet Rolighed var beskikket, to vigtige pusterum for Andersen, der sammenlagt boede næsten to år dér på Østerbro ved Sundet, når han ikke logerede i deres lejlighed. På Rolighed samledes den store vennekreds, og Andersen modtog gæster fra udlandet. Der voksede et smukt, hjertevarmt forhold op mellem de skrivende, stimuleret af hendes grænseløse beundring og hengivenhed for herr professor Andersen, for Etatsråd Andersen, som går tværs igennem høflighedsfraser, baslemaner og brevkonventioner, kun brudt ganske få gange til sidst med 'Min kære Andersen'.

Hun bider dog hovedet af al ydmyghed og selvkritik som brevskriver og fortæller løs om alle hverdagslivets detaljer og måler skæppen fuld. Naturindtryk fra de mange rejser, ikke mindst et langvarigt ophold i Algier for datteren Annas helbreds skyld. Her rulles morsomt farverige billeder ud af arabisk fest- og folkeliv. Animeret af Digterens egen velkendte beskrivergejst. Mageløst! siger de til hinanden med deres yndlingsadjektiv om alt det forunderlige, de oplever. Digteren overgår langt sin korrespondent i livfuld impressionisme og selvfølelse. Og i febrilsk brevmængde.

Uden at man kommer ret langt ned i tilværelsens dybder gennem denne tankeudveksling, får man dog forærende et stærkt indtryk af de års højborgerlige og land-adelige kulturliv, hvor politik ud over de fædrelandske bekymringer kun strejfes, og den ny farlige, måske giftige romanlitteratur lige nævnes samt lidt om årsdagen for det berømte slag på Fælleden mod socialisterne.

Andersen nød Verdensudstillingen i Paris og nød fremskridtet. Visse fremskridt. Det moderne stod for døren, her nærmest bag døren. Der er kun et sagte åndepust af Georg Brandes at spore. Men at roligheden er ved at ebbe ud, er tydeligt. Den sølvklingende guldalder har hektisk karakter, mens digterens stemme bliver tavs og til sidst kun lyder i dagbogen fra Rolighed, mens den fylder i den utrætteligt voksende Andersen-litteratur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her