Læsetid: 4 min.

Tornerose som politisk dynamit

Den moderne kulturanalyses bibel, 'Passageværket',af Walter Benjamin foreligger nu på dansk. Omsider
Den moderne kulturanalyses bibel, 'Passageværket',af Walter Benjamin foreligger nu på dansk. Omsider
13. september 2007

"En generations ungdomserfaring har meget til fælles med drømmeerfaringen", skriver Walter Benjamin i sin store citat-montage af et værk, Passageværket.

Dette værk var en vigtig del af min ungdomserfaring, og rent faktisk drømte jeg mig igennem meget af det. Noterne fra de forelæsninger, jeg fulgte om Benjamin, skrider med jævne mellemrum ud i lange pennestreger, der ender ved papirets kant: spor efter blyanten, der gled ud af min hånd, hver gang jeg faldt i søvn.

Og det var ikke fordi det var kedeligt, det var snarere fordi det var overvældende. En kaskade af tanker så massiv, at jeg næsten ikke kunne rumme det, og så sivede den alligevel ind i mig og blev et grundvand.

Når jeg nu, 20 år senere, igen læser i Passageværket, må jeg spørge mig selv, om jeg nogensinde siden har tænkt eller mødt en ny tanke, eller om alle senere tanker på min vej ikke har været langsomme udfoldelser, forsinkede forståelser af værkets passager. En gradvis opvågning fra og dermed tilegnelse af det, jeg dengang drømte mig igennem.

Hen over sine godt 1.000 sider, nedfældet mellem 1927 og 1940, består Passageværket mestendels af citater: af Marx, af Proust, af Baudelaire, men også af langt mindre kendte ånder fra det 19. århundrede: litterære, historiske, journalistiske, filosofiske, teoretiske.

Da Benjamin tog sit eget liv i Pyrenæerne i 1940 på flugt fra nazismen, var værket ikke færdigt, men efterladt i en bunke konvolutter, ordnet efter emne.

I udgivelsen er hver konvolut blevet til et kapitel, og værket kan altså mest af alt betragtes som en montage eller et arkiv. I eksposeerne fra henholdsvis 1935 og 1939, hvor Benjamin skitserer en mulig disposition af værket, inddeler han det i afsnit, hvis titler alle kobler en person og et fænomen fra det 19. århundredes Paris: "Fourier eller passagerne", "Daguerre eller panoramaerne", "Grandville eller Verdensudstillingerne", "Louis Philippe eller interiøret", "Baudelaire eller gaderne i Paris", "Haussmann eller barrikaderne".

Opvågning

Én stemme vækkede mig allerede i min ungdom momentant af min slummer, og det var den amerikanske Benjamin-forsker Susan Buck-Morss, der kom til København med blond løvemanke og blændende smil og spurgte os studerende, om vi ikke kendte den lykkefølelse, man kunne få af et par nye jeans: "Don't you know that feeling?"

Og jo, det gjorde den unge studine. Og forstod at forskellen på Benjamin og en mere puritansk kapitalismekritik var den, at hos Benjamin var lykken ved et par nye jeans ikke bare falsk bevidsthed, ikke bare konsumets sløvende opium, men en gnist af den lykkelængsel, som ville kunne tranformeres til revolutionær energi.

Benjamin elskede tingene, Benjamin så dem som udtryk for menneskers drømme, Benjamin var materialist, i mere end én betydning.

Nu er Benjamins pointe i Passageværket ikke, at man skal drømme (eller jeans-shoppe) sig til erkendelse, men netop at drømmeerfaringen først bliver til erkendelse i opvågningen, ligesom ungdomserfaringen først bliver til erkendelse i erindringen, og shopperens erfaring først bliver til erkendelse i analysen.

Og dette gælder ikke bare individets drøm, individets erfaring, men hele den kollektive og sociale erfaring, som individet for så vidt er et symptom på. Det er "det drømmende kollektiv" værket vil analysere, det vil sige de drømme der gennemsyrer et samfund i en bestemt historisk tid, og som kommer til udtryk i periodens konkrete visuelle fremtoninger: arkitekturen, moden, udstillingsvinduerne, mennesketyperne, populærkulturen.

Med Passageværket forsøger Benjamin at vække det 19. århundrede fra sin drømmesøvn ved at analysere dets drømme, ved at tolke bybilledet i 'det 19. århundredes hovedstad', Paris, som ét stort katalog af drømmebilleder, der både siger noget om varesamfundets fantasi og om dets mangel på fantasi, dets manglende evne til at opfinde nye former (både forstået som design og som samfundsformer) til sine nye materialer og tekniske muligheder.

Det nye byggemateriale, jernet, blev f.eks. formgivet som antikke søjler og brugt til at bygge banegårde der lignede gamle slotte.

Det gamle i det nye

Benjamins drømmebilleder, som han også kalder dialektiske billeder (dvs. dialektiske bliver de først i opvågningen, i analysen) er billeder af anakronisme: billeder hvor det nye er gennemtrængt af det gamle, det moderne af det mytiske.

Digteriske billeder som Baudelaires, hvor Paris bliver et mytisk landskab. Tegninger som Grandvilles, hvor moderne jernbroer fører fra den ene planet til den anden. Arkitektoniske og kommercielle fantasier som passagerne, hvor det kunstgjorte landskab helt har fortrængt naturens. Ved at vise sådanne billeder, sådanne dobbelteksponeringer af urban modernitet og urgamle drømme, viser Benjamin både, hvordan modernitetens fremskridtsforestilling er en illusion, og hvordan urhistoriske drømme overleveres til os gennem historien og skriger på en forløsning, som vi måske først nu har de materielle og teknologiske muligheder for at give dem.

At lade det nye gennemtrænge af det gamle kan både være en sløvende slummer (en drømmetilstand) og en forløsning af det gamle (en opvågningstilstand).

Benjamins Passageværket har stadig karakter af et wake up call til en konsumkultur, der drives af modens tidslighed: det bestandigt nye som en evig genkomst.

Men det er ikke et puritansk vækkeur, der ringer og beder os forsage drømmens og reklamens søde billeder og populærkulturens opium. Det er ikke en bevidstgørelse, der vil have os til at skamme os over lysten ved et par nye jeans.

Det er en opvågning så dvælende som ved prinsens kys, eller som Benjamin selv betegnede Passageværket i arbejdets første fase: "En dialektisk eventyrscene".

Walter Benjamin: Passageværket
- Oversat af Henning Goldbæk
-1.264 sider
-748 kr
-Forlaget Politisk Revy
-ISBN 978-87-7378-279-8. -Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu