Læsetid: 3 min.

Tror du ikke på mirakler?

Så gå ind og se Mikael Focks fænomenale teaterforestilling på Kaleidoskop. Du behøver ikke 3D-briller. Men husk lige en graviditetstest!
Frank Thiels præst bliver omringet af tegn fra andre religioners alfabeter, mens han tvivler rundt i jagten på et ægte mirakel.

Frank Thiels præst bliver omringet af tegn fra andre religioners alfabeter, mens han tvivler rundt i jagten på et ægte mirakel.

Laura Stamer

11. september 2007

Så er miraklet sket: Teatersæsonen er nemlig blevet åbnet af Kasper Hoffs Miraklet på Kaleidoskop i en blændende Mikael Fock-fusion af skuespillere og video.

Miraklet er mere levende og aktuel end CNN News. Og så er forestillingen tilmed munter. Egentlig er den bare en gak beretning om en mand, der bliver gravid; en katolsk præst, for at det ikke skal være løgn. Men forestillingen er først og fremmest et snapshot af en bekymret verden lige nu: Af mennesker splittet mellem drømme om gud og retfærdighed - og om genteknologi og evig sundhed. Her kan man godt glemme alt om politikerne. I Hoff & Focks genspejling af virkeligheden er der kun to giganter i kampen om verden: Religionerne og medicinalfabrikanterne.

Alligevel leger Fock ubekymret. Ikke mindst med video og en særlig spejlingsteknik, som får stykkets katolske præst til at løbe vild i gamle kældre med mareridtsagtig forfølgelsespuls - og som får stykkets genteknologisk direktør til at kravle hen over vor roterende, satellitfotograferede jordklode. Højt flyvende over scenegulvet. Live!

Focks eyeliner

Princippet med denne 'Eyeliner'-projektionsteknik udviklede Fock allerede sammen med Rikke Juellund og Peter Løgstrup i 2004; med en besnærende Waage Sandøs frit-flyvende-oplæsning af H.C. Andersens Tinsoldaten. Her oplevedes billederne som i 3D, men helt uden brug af 3D-briller. Og under navnet Vision4 har teamet nu videreudviklet teknikken.

Så når Frank Thiels katolske præst i Miraklet løber sur i sin tro, så jagter lange bogstavhaler med kristne kors og islamiske halvmånetegn ham fra hver sin side, mens tegnrækkerne er truende tæt på tilskuerens næse.

Forestillingen har dermed mange lighedspunkter med åbningsforestillingen ved Århus Festuge sidste fredag, altså Klaus Obermaiers Sacre, hvor en kvinde blev projiceret live ind i en forudproduceret video med levendegjorte tegn. Focks Eyeliner-system er blot mere elegant og mere umiddelbart uigennemskueligt. Også takket være Andreas Buhls smukke skyggelyssætning og den komplekse lydkulisse, som Mogens Laursen har fyldt med alt fra regnvejrsdryppen til nyhedsjingler og åndedrætsangst. Internationale teateropkøbere kan godt gøre korsets tegn!

Owes humbug

Men ingen mirakler uden skuespillere. Frank Thiel fra Hjem Kære Hjem er her trukket i præstekjole med sin påfaldende jordnærhed og sunde fornuft. Han er udset til at notere bevisbare mirakler for Baard Owes dæmonisk skruppelløse kardinal, men hvad hjælper det, når Thiel hele tiden kan bevise, at miraklerne bare er humbug?

Owe skaber et spydigt pavesupporter-portræt med de rødeste knaphuller, der grangiveligt vil give ham visumproblemer hos Sankt Peter. Og Owes parallelle portræt af en liderlig ældre kvinde med impotent husbond gør ikke hans saldo bedre. Det er helgenskønt skuespil!

Thiel har til gengæld en charmerende skeptisk blødhed over sig - og en stemme, der bevarer realismen, når alt andet bliver absurd.

Præstens ærkefjende bliver imidlertid Jannie Faurschous medicinaldirektrice, der med blondinepræcision retter sin manicurefinger mod Thiels opsvulmede mave. Faurschou samler tilsyneladende verdens kvindelige lederes opsparede selvretfærdighed i sin spinkle krop, mens ærgerrigheden stråler ud af hendes determinerede blik. Helle, go home!

Arcels desinfektion

Alligevel er det Nastja Arcel, der bliver tilskuerens egentlige identifikationsperson. En læge med logikken i medicinskabet og illusionerne sendt til desinfektion. Denne kvinde har ikke brug for mirakler; hun vil bare gerne slippe for et liv med løgn og selvbedrag. Derfor rammer det selvfølgelig allerstærkest, da hun selv oplever det uforklarlige: Kærligheden...

Arcel kan spille med en hold-dig-væk-fra-mig-træthed, der er fuldkommen uimodståelig. Og så er hun stærk-smuk så sårbart, at historien bliver bevægende midt i alt det groteske.

Forestillingen skulle nok strammes 15 minutter, men de forsvinder vel mirakuløst af sig selv. Hvorom alt er: Miraklet er en bragende sæsonåbning for Kaleidoskop. Og den sætter niveauet for denne spændende sæson, hvor det københavnske teaterbillede vil forandre sig totalt med nye profiler for Østre Gasværk og Nørrebros Teater og et spritnyt Camp X - og fra februar med et nyt, kongeligt skuespilhus.

Hvor alt dette mirakuløse foregår? Tjae. Gå ind på Google Maps og zoom ind på Vatikanet, Jerusalem eller Øster Fælled Torv. Så vil scenografen Rikke Juellund eller kommentatoren Torsten Jansen nok stå et sted op ad en gammel gudindestatue. Men se dig godt for. Juellund og marmorgudinden kan sagtens finde på at række ud med armen efter dig - og hive dig med ind i andre verdener. Også selv om du ikke tror på mirakler.

MirakletTekst: Kasper Hoff. Idé og instruktion: Mikael Fock. Design: Rikke Juellund. Lys: Andreas Buhl. Lyd: Mogens Laursen. Vision 3 på K2, Kanonhallen, til 6. okt.www.kaleidoskop.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu