Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Verden vil bedrages

Richard Gere stråler i rollen som mytomanen og selvbedrageren Clifford Irving, der i Lasse Hallströms fascinerende karakterstudie 'En sand løgn' påstår at være den excentriske milliardær Howard Hughes' officielle biograf
Løgn på løgn. Clifford Irving (en fantastisk Richard Gere) lyver for sin kone om forholdet til Nina van Pallandt (Julie Delpy) og skaber i stedet sin egen version af virkeligheden, som han efterhånden selv begynder at tro på.

Løgn på løgn. Clifford Irving (en fantastisk Richard Gere) lyver for sin kone om forholdet til Nina van Pallandt (Julie Delpy) og skaber i stedet sin egen version af virkeligheden, som han efterhånden selv begynder at tro på.

Kultur
7. september 2007

Hvis blot løgnen er stor og fantastisk nok, køber folk den gerne, fordi dét er der simpelthen bare ikke nogen, der kan finde på. Det er historien fuld af eksempler på, og det oplever forfatteren og mytomanen Clifford Irving (Richard Gere), hovedpersonen i Lasse Hallströms tankevækkende En sand løgn, da han i desperation over en opsagt forlagskontrakt udnævner sig selv til den mildest talt excentriske, menneskesky milliardær Howard Hughes' officielle biograf.

Man forstår forlagets begejstring over udsigten til denne bog, selv om de til at begynde med naturligvis udviser en vis forsigtighed, over for Irvings bedrag, der efterhånden udvikler sig til et selvbedrag: Historien om Hughes er alle forfatteres store drøm, ikke mindst i begyndelsen af 1970'erne, hvor filmen foregår, og Hughes stadig var i live, men sjældent lod sig se og aldrig lod sig interviewe.

En mørk side

Sammen med sin gode ven og researcher Dick Susskind (Alfred Molina) begynder Irving at grave i Hughes' affærer, kontakter milliardærens gamle samarbejdspartnere og smugler papirer ud fra CIA's hovedkvarter. De fabrikerer breve fra Hughes til Irving for at bevise, at der skam er kontakt mellem de to, og Irving indtaler spolebånd med Hughes' stemme, som Susskind så skriver ud.

Det handler ikke om penge for Clifford Irving, men om den magt, som kommer med mange penge og gør Hughes i stand til både at skabe og ødelægge præsidenter. Irving bilder sig selv ind, at milliardæren sidder og trækker i trådene og faktisk hjælper ham med bogen ved at give ham følsomme oplysninger om blandt andet præsident Nixon, som Hughes gerne vil af med. I sin egen selvforståelse bliver Irving således magtfuld, og han får gjort sig selv og sin bog til vigtige medvirkende i Watergate-skandalen, som i 1974 endte med Nixons afgang.

Irving er en mester i at bruge ting, han har oplevet, til at skabe sin egen version af virkeligheden, og efterhånden som løgnen griber om sig, mister han sin realitetssans. Han tror selv på alle de løgne, han fortæller sine venner og sin uendeligt forstående kone, kunstneren Edith (Marcia Gay Harden), der mere end én gang har tilgivet hans utroskab med den smukke Nina van Pallandt (Julie Delpy).

Richard Gere, der sjældent er set bedre, gør Irving til en rastløs, men også charmerende og overbevisende fantast, der har store ambitioner og endnu større drømme. Gere lader os dog ane, at der også findes en anden og mørkere side af Irving, hvor vanviddet lurer side om side med frygten for afsløring og nederlag.

Labber det i sig

En sand løgn er baseret på Irvings egen bog om begivenhederne dengang, og fordi Lasse Hallström så dygtigt manipulerer med sit publikum - ligesom Irving manipulerer med den amerikanske offentlighed - ved man aldrig helt, heller ikke da filmen er slut, hvem man kan stole på, eller hvad der er sandhed og løgn i den medrivende drama-dokumentar, Irving skabte med sig selv og Howard Hughes i hovedrollerne.

Filmen er et morsomt, tragisk og dybt fascinerende karakterstudie og den svenske instruktørs bedste amerikanske film i meget lang tid. Ikke siden det skæve drama Hva' så, Gilbert Grape? (1993) og John Irving-filmatiseringen Æblemostreglementet (1999) har Hallström haft så godt et greb om både historie, stemning og personer, og det ligner et regulært comeback for en mand, der aldrig rigtig har været væk, men som gennem mange år - paradoksalt nok ganske frivilligt - er blevet trynet af mainstream-Hollywoods metervarefabrik.

Det er Gere, der med sin maniske energi og skælmske mimik dominerer En sand løgn - der er ikke mange øjeblikke, hvor han ikke er med - men også Molina er perfekt i rollen som den nervøst anlagte Susskind, der har det med at tale over sig på de mest uheldige tidspunkter: Det gør løgnen større og mere usandsynlig, men får blot folk til at tro mere på den. Der er en kostelig scene i filmen, hvor forlagsredaktørerne andægtigt lytter til Irving og Susskinds historie om dengang, Hughes gav Dick en sveske, og de labber det i sig med anerkendende smil og nik.

Verden vil bare bedrages.

En sand løgn. Instruktion: Lasse Hallström. Manuskript: William Wheeler. Amerikansk (Dagmar, Falkoner og Grand i København og en håndfuld biografer i resten af landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her