Læsetid: 5 min.

Bill Clintons valgkamp

Bill Clinton har skrevet en sympatisk bog, der handler om at give. Han er som bekendt også gift med en præsidentkandidat, og da han besøgte København i tirsdags, var det svært ikke at se ham i rollen som den perfekte 'førstedamekandidat'
Tror Bill Clinton virkelig, at vi tror på, at hans bog, tv-optræden hos Oprah Winfrey og bogturneen ikke er et led i hans kones valgkamp?

Tror Bill Clinton virkelig, at vi tror på, at hans bog, tv-optræden hos Oprah Winfrey og bogturneen ikke er et led i hans kones valgkamp?

Thorkild Amdi

4. oktober 2007

Da Hillary Clinton i 2003 udgav sine noget tandløse erindringer, Levende Historie, tog hun ud på en lang bogturné. Og den, altså turneen, er der udbredt enighed om, var første stop i den valgkamp, der nu er i fuld sving.

I dag farer Hillary så rundt til de vigtigste primærstater, mens hendes mand, eks-præsidenten Bill Clinton, pudsigt nok er på bogturné. Han har nemlig lige udgivet At give, der bærer undertitlen Sådan kan vi hver især ændre verden, mens der på flappen står, at "Dette er Bill Clintons opfordring til at gøre noget".

I indledningen gør forfatteren det hurtigt klart, at når det gælder om at give, så er hustruen Hillary hans forbillede. Ifølge sin mand har hun nemlig altid været engageret i frivilligt socialt arbejde, og da de giftede sig i Arkansas, og Bill blev statsadvokat og guvernør, var Hillary på en gang fuldtidsbeskæftiget karriereadvokat, aktiv i den lokale kirke, engageret i datteren Chelseas skole og fritidsaktiviteter og samtidig hårdt arbejdende for at bringe bedre sundhedspleje til indbyggerne i sydstatens mindre byer og landdistrikter.

Og det er bare et par af punkterne på den lange liste over fruens gode gerninger: "Min kone var min første rollemodel for det at være offentligt ansat uden offentligt embede. Hun gjorde de ting, fordi hun ville gøre en forskel," som Bill Clinton skriver.

I amerikansk valgkamp fungerer præsidentkandidatens hustru gerne som både dedikeret heppekor og et vindue til husbondens bløde side. Bill Clinton klarer begge roller fortrinligt.

En sympatisk bog

Men måske er det tarveligt bare at reducere At give til en kampagnepjece, og dens forfatter til vedhæng og ivrigt logrende kampagnemaskot. For Bill Clinton er jo sin egen, og bogen tager blandt andet udgangspunkt i det hårde arbejde, han via sin fond har udført for blandt andet at nedbringe priserne på aids/hiv-medicin i Afrika.

At give er i det hele taget en meget sympatisk bog med et meget sympatisk budskab: Kort sagt har vi alle muligheden for at gøre andres liv bedre ved at give enten tid, penge eller færdigheder. Og det gælder rig som mindre rig, ekspræsidenter og helt almindelige borgere.

Men Bill Clinton understreger, at det klæder de rige at gå forrest, når det gælder gavmildhed og fremhæver i den sammenhæng Bill Gates og hans hustru Melinda samt Amerikas næstrigeste mand, Warren Buffett: Han donerede hovedparten af sin formue, det vil sige rundt regnet 30 milliarder dollar, til Gates Foundation. At give handler også om bæredygtighed:

"Selvom vi nok ikke opfatter det som det at give i ordets almindelige betydning, er organisering og udvidelse af markeder til gavn for almenvellet vigtige måder at give på, som både kan gavne og engagere millioner af mennesker til at gøre noget for et godt formål," som ekspræsidenten lidt knudret skriver, mens han giver næstenpræsidenten Al Gore et ordentligt skulderklap.

Endelig bruger Bill Clinton også flere sider på at diskutere regeringernes rolle:

"Regeringer betyder noget (...) Det er derfor, at en af de vigtigste måder at give tid, penge, viden og færdigheder på kan ligge i bestræbelserne for at ændre, forbedre og beskytte en regerings politik."

Bill Clinton nævner i den sammenhæng nødvendigheden af en reform af det amerikanske sundhedsvæsen. At give er en alvorlig og flere steder formanende bog, og da den blev lanceret i New York, noterede pressen da også, at de fremmødte fik serveret paneldiskussion i stedet for hvidvin og kanapeer.

Men At Give er også morsom, selvom det vist er ufrivilligt, i hvert fald et sted: På den side, hvor Bill Clinton fortæller om, hvordan han flere gange om året gennemgår sine golfkøller og sender dem, han ikke bruger eller "ikke er følelsesmæsigt knyttet til", til et sted, hvor de er til glæde og gavn.

Bills besøg

I tirsdags slog Bill Clinton så vejen forbi København og Brøndby. Golfkøllerne var ingen steder at se, men smilet var bredt og det lyserøde slips, well, lyserødt. I Arnold Busck signerede ekspræsidenten sin bog og vakte i det hele taget vild jubel: Kødranden af mennesker på Købmagergade hujede og klappede, mobiltelefonkameraerne løftede sig over mængden, mens der blev knipset, og en lys kvindestemme sagde "ja, ja, ja!" på den henførte måde. Flere af de mandlige fans virkede til gengæld lidt forlegne ved at være der.

Senere på eftermiddagen var Bill Clinton at finde i Brøndbyhallen sammen med den tidligere FN-diplomat Hans Blix og under overskriften Once in a Lifetime.

Spydige typer vil nok mene, at sportshallen ved siden af Brøndby Stadion var en passende scene for de to verdensmænd, hvis storhedstid, ligesom Brøndby IF's, ligger bag dem. Men publikum, og her var både Aqua-Lene og Brøndbys tidligere borgmester Keld Rasmussen blandt de fremmødte, virkede altså begejstrede, og som havde de at gøre med to mænd, der var værd at lytte til. Publikum klappede i hvert fald ihærdigt, og da Bill Clinton kom på, var flere af de sæder, der stod tomme under Blix' foredrag, fyldte.

Han gentog sin bogs budskab, roste det grønne Danmark og bekymrede sig over integrationen eller rettere konsekvenserne af den udeblevne integration af muslimer rundt om i Europa. Og da han var færdig med sit foredrag og Poul Erik Skammelsen interviewede ham i de smukke bløde danske møbler, udtalte Bill Clinton sig også med bekymring om Darfur og med sorg over, han ikke havde grebet tidligere ind over for folkemordet i Rwanda.

Til allersidst kom så endelig spørgsmålet om en ganske særlig kandidat til præsidentvalget i 2008. Og alt imens Bill Clinton talte velartikuleret og dedikeret om alt det forrige, så fik hans stemme nu en anden glød.

Den gamle præsident, der er berømt og berygtet for sine formidable valgkampevner, kan svært skjule, at han er spændt. For Hillary Clinton er den bedste kandidat, han har haft mulighed for at stemme på i løbet af sine 40 år som vælger. Men, formanede han, ro på nu: Der er stadig ikke en eneste amerikaner, der har afgivet sin stemme. Bill Clinton tilføjede også, at han jo ikke kan hjælpe hende på samme måde, som de andre kandidaters ægtefæller kan. Og det er altså på grund af hans gamle job: Vælgerne skal jo vide, at det er Hillary Clinton og ikke ham, der stiller op. Men helt ærligt. Tror han virkelig, at vi tror på, at hans bog, tv-optræden hos blandt andre Oprah Winfrey og bogturneen ikke er et led i hans kones valgkamp?

I 1992 lovede Bill Clinton de amerikanske vælgere to for ens pris og altså Hillary Clinton med i købet, hvis de stemte på ham. I 2007-08 kunne sloganet være to mod en, altså Bill og Hillary mod Barack Obama, der er hendes tætteste konkurrent i kampen om den demokratiske nominering.

Bliver Hillary Clinton kandidat, er spørgsmålet selvfølgelig, om de amerikanske vælgere sådan i det hele taget finder slagtilbuddet uimodståeligt. Spørger man danskerne, ville de til gengæld nok give 'Billary', som den amerikanske klummeskribent Maureen Dowd kalder dem, et rungende ja tak. I hvert fald at dømme ud fra stemningen på Købmagergade og i Brøndbyhallen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu