Læsetid: 3 min.

Falske penge og ægte gru

'Forfalskerne' er et fortættet og tankevækkende drama om et af Anden Verdenskrigs mindre belyste kapitler
Falskmøntnerne. Filmen er først og fremmest en historie om, hvor langt man vil gå for at redde sit liv.

Falskmøntnerne. Filmen er først og fremmest en historie om, hvor langt man vil gå for at redde sit liv.

5. oktober 2007

Stefan Ruzowitzky har med Forfalskerne - der var i hovedkonkurrence på den just afviklede Copenhagen International Film Festival - skabt en medrivende film. Man fristes til at sige, at det også lige skulle passe andet. Historiens grundsubstans er nemlig bristefærdig af det, som stort drama og gode historier er gjort af:

Operation Bernhard var verdenshistoriens største falskmønteoperation. Den blev iværksat af nazisterne i midten af Anden Verdenskrig og havde til formål at smadre den britiske og den amerikanske økonomi ved at oversvømme dem med falsk valuta. Til at fremstille sedlerne - særlig tricky var dollar - kunne kun de allerbedste falskmøntnere bruges.

Med- eller modarbejde?

En af dem var jødiske Salomon Sorowitsch (Karl Markovics), der i 1930'ernes Berlin levede det søde forbryderliv med champagne og kvinder. Efter at være blevet pågrebet og sendt i kz-lejr, må han i krigens første år holde sultedøden på afstand ved at tegne portrætter af tyske soldater (komplet med diskret eliminering af de dobbelthager, der ikke helt harmonerer med forestillingen om det ariske übermensch).

I 1944 overflyttes Sorowitsch og en række andre jøder med lignende færdigheder til kz-lejren Sachsenhausen. Her tilbydes de rimelig kost og tålelige leveforhold, men er kun adskilt fra torturen og myrderierne af en tynd trævæg. Og så sættes de ellers til at skabe tro kopier af fjendens møntfod. Til at begynde med har Sorowitsch kun egen overlevelse på dagsorden, men mødet med den stolte unge idealist Burger - på hvis erindringer, filmen er baseret - bliver også et møde med tvivlen. Har han en moralsk forpligtelse til at sabotere projektet indefra og dermed stikke en kæp i nazisternes allerede slingrende hjul?

Forfalskerne handler altså i høj grad om, hvor langt man vil gå for at redde sit eget liv. Og hvor langt man bør gå. Det er i forvejen fortættet konfliktstof, som her sættes på spidsen, fordi netop indsatte i en kz-lejr er de sidste, man har lyst til at bebrejde, at de hytter deres eget skind. Samtidig kan man godt se, at det moralsk rigtige vil være at yde modstand via falsk inkompetence - med de betragtelige risici det måtte indebære.

Markovics gør det glimrende i hovedrollen og August Diehl lyser stærkt og klart som Burger, der opfører sig, som man håber, man selv ville have mod og format til under samme omstændigheder.

Latter som straf

Alligevel er det filmens skurk, som truer med at stjæle billedet. Devid Striesow spiller lejrkommandanten Herzog, som leder Operation Bernhard, men samtidig er i færd med at planlægge, hvorledes han personligt skal sno sig uden om det forestående nederlag. Herzog er blevet nazist af bekvemmelighed , og hæver indsatsen i Sorowitschs indre spil om egen sjæl, da han siger, at de har det tilfælles, at de giver pokker i ideologier og den slags, og bare gør, hvad der er bedst for dem selv.

Ruzowitzky bruger med stort held humor til at levere indblik i Herzogs psykologi; som belønning for veludført arbejde forærer han slavearbejderne et bordtennisbord, og virker oprigtigt forbløffet, da den store begejstring udebliver. Det står tydeligvis ikke klart for ham, hvad det gør ved et menneske konstant at leve med truslen om udryddelse over hovedet. I en anden scene hævder Herzog, at jøder besidder et medfødt talent for lusk og fusk. Da en af de tvangsindlagte falskmøntnere harmdirrende påpeger udsagnets hårrejsende hykleri - "Jeg var en lovlydig borger, indtil I gjorde mig til det modsatte" - straffes den opsætsige ikke med et nakkeskud, men med et latterbrøl og et underforstået "du er ikke bedre værd."

Fremhæves skal også filmens flotte fotografering. Og selvom der hen i mod slutningen sniger sig et par falske toner ind - en konfrontation mellem Sorowitsch og Herzog virker konstrueret og befrielsen af lejren er noget nødtørftigt skildret - er Forfalskerne stadig en stærkt seværdig film.

Forfalskerne. Instruktion og manuskript: Stefan Ruzowitzky. Tysk-østrigsk (Grand, Dagmar og Falkoner i København samt fire biografer i provinsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu