Læsetid: 3 min.

Fodnoter fra skriverværkstedet

9. oktober 2007

Der er noget uimodståeligt ved Dag Solstads forhold til læseren. I sine romaner, især de to seneste, den med hans fødselsdato som titel: 16.7.41, og nu Armand V., der netop er oversat til dansk, hvor han ikke lægger skjul på, at han er i færd med at skrive en roman, som ikke vil makke ret. Den er 'uudgravet' og lever sit hemmelige liv 'deroppe', mens hans skriveri består af fodnoter, i alt 99, hvor han undersøger sine personer og deres handlinger og tegner billeder af deres miljøer og relationer, kommenterer og reflekterer og lader os andre gætte, hvorfor f.eks. denne Armand bliver skilt fra sin kone nummer to. I den uskrevne roman bliver det vel forklaret. Her i noterne bliver ægteskabet bare opløst, siger han.

Ellers sparer han ikke på forklaringer med sin egenartet pedantiske dynamik, i langsomme, ikke mindst satiriske orgier. Han vender og drejer et sceneri i kredsende gentagelser, presser komikkens boblende dråber frem, tilmed uhyrligt, bogstaveligt i et højdepunkt mod slutningen, hvor Armand under en celeber fest i London står broderligt side om side med den amerikanske ambassadør ved urinalet på herretoilettet.

Han får for sig, at hans kødfulde kollega har et grisehoved. Det bliver en besættelse, og over 10 sider udmales hans væmmelse ved dette syn, hvor han bliver bragt ud af balance. En litterær tour de force, der samtidig er tegn for den moralske kuldsejling af hans tilsyneladende perfekte karriere som facil diplomat, der aldrig står inde for sig selv.

Studenterliv

Han er en spaltet person, uden egentlig identitet, svigter sin gamle barndoms- og studiekammerat, realiserer ikke sit kærlighedsliv, og værst: Han forstod ikke sin fædrene opgave, da hans søn valgte at tage til Afghanistan som elitesoldat, hvor han har mistet synet. Nu bruger han tid på ydre komfort for den blinde, unge mand ...

Den dekonstruerede roman er let læselig, engagerende ved sin humor, sin leg med fiktionen, den intensive skildring af studenter- og kantinelivet i 1960'erne på Blindern, Oslos universitetscampus, med de traditionelle klasseskel mellem humanister og matematikere, hvor livsambitionerne måles med decimaler. Armand V. løfter sig over den lumre småborgerlighed ved en strålende, men menneskeligt set tom karriere i diplomatiet, repræsentant for det lille Norge, der underlægger sig det mægtige USA's magtsfære. Tag ikke fejl af, at det også er en politisk roman, om end uudgravet.

Den moralske anfægtelse dominerer hos Dag Solstad, der gang på gang har Henrik Ibsen som reference. Her om manden, som intet er fuldt og helt, men kun stykkevis og delt. Et modstykke til Brand i det episke drama. Som ham søger Armand til slut op på højfjeldet, hvor hans første, lidenskabelige elskerinde holder et pensionat. Hun er tvillingsøster til hans første kone. Tvilling-motivet er vigtigt, understreger fortælleren. Et identitetssignal hos manden, der ikke vælger, ikke træder i karakter. Dér på fjeldet fører de fortrolige, men indholdsløse samtaler. Han omkommer ikke som Brand under et gudestyret sneskred, men fortsætter sit liv i tristesse, travende ensom i Oslos vestkvarter, der, som norsk forfatterskik er, opmåles med topografisk nøjagtighed.

Fader-søn motivet, der før har optaget forfatteren, vejer tungt, alle romanens veje fører hen mod det, endda helt konkret, siden vi både først og sidst ser Armand på vej fra Majorstua station til sønnens lejede værelse - hos en ond værtinde. Den vigtigste rute for den vidt berejste diplomat.

Dag Solstad: Armand V. Fodnoter til en uudgravet roman. Oversat af Camilla Christensen. 224 s., 249 kr. Rosinante. ISBN 978-87-638-0631-2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu