Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Forkvaklet fransk familie

Kultur
12. oktober 2007

Det handler om en mor, som elsker sin cirka 13-årige søn Julien alt for højt og på en helt forkert måde. Incest er det ikke, men derimod en kærlighed, der udarter til mentalt og fysisk tyranni - tæsk og ydmygelse i lige store doser. Det driver til sidst sønnen helt derud, hvor kun selvmord eller moderdrab synes at være løsningen.

Vi er i et såkaldt pænt hjem, hvor faderen er en arbejdsnarkotisk universitetslærer, storesøsteren på vej væk til videre uddannelse og moderen går hjemme og polerer den nydelige facade. Hun kan have det sjovt med Julien, men kun på egne betingelser, og kan ikke acceptere, at han er ved at blive selvstændig og har fået sig en kæreste. Hun kan hverken respektere hans grænser eller anerkende hans udfoldelsesmuligheder.

Her oprulles et forkvaklet familieliv, der ikke giver menagen i Kunsten at græde i kor meget efter. Men hvor den danske film bruger galgenhumoren som forløsende element, tager den franske en kold dissektionskniv i brug, som metodisk borer i såret.

Som moderen leverer fransk films forhenværende søde pige Nathalie Baye et isnende underspillet portræt af borgerlig normalvanvid; men egentlig er Olivier Gourmets vatpik af en far det mest uhyggelige familiemedlem, et fuldstændigt tilintetgørende studie i nærsynet egoisme uden en dråbe ondt blod.

Den tørre stil, med mange billeder af familien indrammet af dør- og vindueskarme, skaber desværre en afstand, som gør det svært at engagere sig for alvor i den noget ensporede historie om moder-uhyret og hendes stakkels søn. Men dygtigt og konsekvent gennemført er den.

Min søn. Instruktion: Martial Fougeron. Manuskript: Martial Fougeron og Florence Eliakim. Fransk (Gloria, Vester Vov Vov og Øst for Paradis)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her