Læsetid: 4 min.

Det hændte en nat

Det nygifte par i Ian McEwans lille intense Booker-favorit, 'Ved Chesil Beach', kom for tidligt til at opleve 60'ernes seksuelle revolution
Det sexforskrækkede, nygifte par Florence og Edward, hovedpersonerne i Ian McEwans nye roman, -Ved Chesil Beach-, bliver gift i 1962. Få år efter er ungdommen høje af miniskørter, beatmusik, p-piller, The Beatles, Mary Quant, Terence Stamp og Swinging London.

Det sexforskrækkede, nygifte par Florence og Edward, hovedpersonerne i Ian McEwans nye roman, -Ved Chesil Beach-, bliver gift i 1962. Få år efter er ungdommen høje af miniskørter, beatmusik, p-piller, The Beatles, Mary Quant, Terence Stamp og Swinging London.

Jerry Mosey

16. oktober 2007

Dagen efter at George Orwell blev begravet i januar 1965 skrev avisen The Observer, at "dette er sidste gang, at London er hele verdens hovedstad. Sorgen gælder Storbritanniens fortid som imperium. Dette markerer den sidste akt i Englands storhedstid."

Ikke langt fra Westminster Abbey, hvor folk stod i kø i timevis for at sige farvel til statslederen, var ungdommen høje af miniskørter, beatmusik og p-piller, og hverken The Beatles, Mary Quant, Terence Stamp eller resten af Swinging London synes at se bekymre sig om et England, der var udmattet efter Anden Verdenskrig og Suez-krisen og af samme grund stædigt forsøgte at holde de gamle victorianske dyder i hævd.

Nationen var med andre ord midt i en brydningstid, hvilket i den grad afspejler sig i skildringen af det 22-årige nygifte par i Ian McEwans nye roman, Ved Chesil Beach, der udspiller sig i sommeren 1962 på en lille kro ved den engelske kyst.

Bange for sex

Spændingerne mellem Florence og Edward, som de hedder, slås fast allerede i første sætning, der i Jan Hansens sikre oversættelse lyder:

"De var unge, veluddannede og begge jomfruer denne aften, på deres bryllupsnat, og de levede i en tid, hvor det simpelthen var umuligt at tale sammen om seksuelle besværligheder."

Det er er det ellers god grund til. Edward frygter, at han ikke evner, hvad der kræves af ham, men "selv om hans frygt for fiasko var stor, så var hans iver - efter at føle denne salighedsrus, denne udløsning - endnu større."

Florence er derimod ikke i tvivl om, hvad hun føler: Hun er rædselsslagen ved tanken om, hvad der skal ske, efter at hun har konsulteret en "progressiv håndbog, der var blevet udgivet som hjælpemiddel for en ung brud."

Her er hun stødt på ord som slimhinde og penetrere, som hun ikke bryder sig om, hvorfor hun er overbevist om, at "sex med Edward ville ikke blive højdepunktet af hendes kærlighed til ham, men den pris hun måtte betale."

Flere gange under forlovelsen har de nærmet sig hinanden, blandt en aften, hvor de så En duft af honning, indtil hun havde strejfet hans inderlår og i forskrækkelse over, hvad hun havde fået fat i, var styrtet ud af biografen.

Hvordan det hele ender, skal naturligvis ikke røbes her, men det viser sig ikke overraskende, at den puritanske idé om at lukke øjnene og tænke på Gud, Dronning og Fædreland kræver mere end en godt gennemstegt oksesteg med dertilhørende udkogte grønsager og fransk vin for at gennemføre for Florence.

Chatterley og Beatles

Udover at skildre den forbandede kollision mellem uskyld og modenhed - og indirekte hylde den seksuelle frigørelse - løfter Ian McEwan som indledningsvis antydet sin historie til at handle om en hel nations skæbne, som den foldede sig ud på et skelsættende tidspunkt i historien.

Parrets naivitet understreger forfatteren - måske lidt unuanceret - ved at lade Florence holde fast ved den overbevisning om "Østblokken som en positiv kraft i verden," som hun havde, da hun mødte sin kommende mand ved en demonstration mod brintbomber.

Også hos svigerfamilien, der bor i et elegant victoriansk hus, tales der om "britisk erhvervslivs forfald, magtkampe med fagforeningerne og det tåbelige i at give selvstændighed til alle de mange afrikanske kolonier," ligesom samtalen senere, da Florence og Edward begynder at skændes på stranden, drejes bort fra sagens kerne - sex, følelser, frygt - og hen mod penge og det klasseskel, der også efter brylluppet dirrer mellem det umage par.

Scenen på stranden skriver sig i øvrigt elegant ind på listen over de mange højdepunkter i McEwans blændende forfatterskab - små, umiddelbart diskrete og meget intime øjeblikke, der får verden til at skælve og skæbnen til at ændre kurs, som tilfældet eksempelvis er i hovedværket Soning, hvor den yngste datter misforstår situationen, da storesøsteren og tjenestepigens søn endelig forfører hinanden i biblioteket, hvorefter datteren tager affære med tragiske konsekvenser -

Der flere af den slags intense øjeblikke i Ved Chesil Beach - ved middagen, i sengen, efter et slagsmål på et gadehjørne i Soho - hvori forfatteren også fortsætter sin studie i, hvordan ellers ganske fornuftige mennesker forvalter følelser og forhold, og ikke mindst sin litterære udvikling hen mod et mere modent og dæmpet udtryk, end det han lagde ud med i sine tidlige smågroteske værker.

Slutningen, hvori Mc-Ewan fraviger sit show, don't tell-dogme, slingrer lidt, men ellers er resultatet en yderst vellykket og nøjsomt struktureret roman, der båret af en mild nostalgisk tone griber læseren om hjertet med sin tragiske historie om et forelsket par, der aldrig har elsket - og sit levende portræt af den tid, Philip Larkin så rammende fanger i digtet 'Annus Mirabilis':

"Sexual intercourse began/In nineteen sixty-three/ (which was rather late for me)/Between the end of the Chatterley ban/And the Beatles' first LP."

Oversat af Jan Hansen. 144 sider. 179 kr. Gyldendal. ISBN 9-788702-057430

Ian McEwan: Ved Chesil Beach.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At du i din indledning forveksler George Orwell med Winston Churchill, fik mig til at grine så meget, at jeg ikke fik meget ud af resten af anmeldelsen :-)