Michael Claytons moralske kompas virker ikke, og det illustreres tidligte i Tony Gilroys film om den 40-årige advokat og såkaldt fixer for et magtfuldt advokatfirma i New York: Den livstrætte Clayton, en tidligere statsanklager, der spilles med afdæmpet bravur af George Clooney, kan ikke få sin GPS til at virke, og selv om han slår til den et par gange, flimrer skærmen bare lystigt og gør det umuligt at se, hvor Clayton er, og hvor han er på vej hen. Det viser sig, at der også er andre og mere livstruende grunde til, at GPS'en ikke fungerer - der er en bombe i Claytons bil - men symbolværdien er ikke til at tage fejl af.
Det er Michael Claytons blændende dygtige, men mentalt ustabile kollega Arthur Edens (Tom Wilkinson), der får hans øjne op for de amoralske aspekter af deres arbejde. Hvor Edens sørger for, at store firmaer som kemikaliefabrikanten U/North kan indgå fordelagtige forlig, er Clayton manden, som leverer damagecontrol og rydder op efter advokatfirmaets uforsigtige klienter. Men Arthur holder op med at tage sin medicin og får et særdeles ubelejligt nervesammenbrud midt i forligsforhandlingerne. Hans samvittighed kan simpelthen ikke holde til mere, og stadig mere delirisk prøver han at afsløre U/North, der, har han opdaget, har handlet i ond tro i forhold til de skadelige virkninger af et af deres produkter.
På ordre af sin øverste chef, Marty Bach (Sydney Pollack), går den gældsplagede, fraskilte og desillusionerede Michael Clayton i gang med at inddæmme skaderne. Han er afhængig af sin løn og sin arbejdsgiver, men efterhånden begynder Arthurs vanvidssnak at give mening, og Claytons indre GPS slår til igen. Mistanken om urent trav får yderligere næring, da han møder U/Norths ambitiøse og på overfladen iskolde, kvindelige chef, Karen Crowder (Tilda Swinton), der i smug ikke er bleg for at tage brutale metoder i brug for at sikre sin og U/Norths overlevelse.
Crowder er i Swintons androgyne skikkelse et fascinerende menneske. Før hver offentlig optræden, øver hun sig i detaljer på, hvad hun skal sige, og hvordan hun skal sige det. Men selv om hun gør det nødvendige for at vise, at hun har tingene under kontrol, har hun alligevel ikke mave til det, og hun er flere gange tæt på at bryde sammen. Michael Clayton og Karen Crowder er en slags spejlinger af hinanden: Begge gør de, hvad de bliver betalt for. Men det er kun Clayton, der er menneske nok til at sige fra og følge sin samvittighed - selv om det næsten er for sent, og han må betale en høj pris.
Karakterstudie
Den debuterende instruktør bag Michael Clayton, amerikaneren Tony Gilroy, har tidligere skrevet manuskripterne til de tre Bourne-film, der også har politiske undertoner. I det hele taget er Gilroys ujævne, men ikke uinteressante værk præget af en for en Hollywood-spiller sjælden social og samfundsmæssig bevidsthed, og således er instruktørdebuten kun et naturligt skridt videre i den retning og det foreløbige højdepunkt i hans karriere. Filmen er i højere grad et intenst og underspillet karakterstudie - men den vil også gøre os opmærksom på de forbrydelser, store som små, som magthavere, storkapital og deres velbetalte håndlangere alt for ofte slipper af sted med i en verden, hvor det ikke burde være umuligt.
I en tid, hvor private sikkerhedsfirmaer på skammelig vis undgår retsforfølgelse for deres mildest talt uetiske opførsel i Irak - og den amerikanske præsident kvier sig ved at ændre på loven - er det en morale, det er værd at huske på.
Michael Clayton. Instruktion og manuskript: Tony Gilroy. Amerikansk (Adskillige biografer landet over)
