Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Det rå kød underneden

Når yngre danske hiphoppere definerer sig selv som outsidere, så er det både i samfundsrevselsens og den grumme fiktions form
Kultur
6. oktober 2007

"Jeg kan mærke en stigende trang til at flå huden af og vende lortet på vrangen," lyder det fra Suspekt.

Helt klart. Lad os få hamret fornægtelserne i stykker og blottet hykleriet og mørket, der gemmer sig bag enhver borgerlig facade.

"Bevar staden så er alle glade/Vi er enige så hvorfor diskutere midt i maden/der så meget der er flot på papiret men/'det handling der tæller så fuck hvad I siger'," lyder det fra Revoltage.

Helt sikkert. Lad os gøre noget i stedet for at være enige om at være enige over en bajer.

Suspekt og Revoltage er unge. De er indignerede, og de har intelligensen til at fremrappe det med hæderlig skrue på det danske sprog. Ikke deroppe, hvor det kan udløse Maarums sproglegat, men ude fra selvudnævnt marginaliserede positioner, som kaster i hvert fald galde og malurt og piskesmæld af sig. Men, manner, hvor de bruger deres selverklærede outsider-status med forskelligartede resultater.

En brugsanvisning

Suspekt. Kvartet oprindelig fra Albertslund, nu København. Emil Simonsen alias Orgi-E, Andreas Bai Duelund alias Bai-D, Rune Rask og Troels Nielsen alias Troo.l.s. Deres tredje album hedder Prima Nocte, og det er ligesom forgængerne ikke for sarte sjæle. Men er der egentlig flere tilbage af dem i disse pornoficerede terroristiske tider? I hvert fald virker en sang som "Sut den op fra slap" faktisk nærmest bare som en ærlig brugsanvisning i tilfredsstillelse af jeg-fortælleren - som vi kan lære det i Sexskolen på TV3. Det er jo vigtigt, at vi taler sammen. Okay, måske med lidt mere sæbeskurede gloser end dem, Suspekt finder nydelse i. Men alligevel.

Nå, men albummet begynder med en bekendelse fra en svunden dansk film. Djævelen har taget en ung piges sjæl, erfarer vi, og den hornedes tradition har Suspekt tænkt sig at videreføre. De skidte karle kræver på det efterfølgende track den første nat med alle piger. "En enkelt nat og din pige er en kvinde". Og det er musikalsk med gotiske slagskygger og samplede munkekor, et cinematisk mørke så at sige, som de da også helt bevidst opsøger. Det handler ikke bare om druk og hor, rapper de, men undersøgelse af skyggesiderne.

Det er ikke Dante det her, men underverden er det da i perioder, mens kvartetten også ryger op i civilisationens dagslys og ind og ud af selviscenesættelserne. Morbid maskerade. F.eks. på voyeur-nummeret "Klam fyr", hvor mere eller mindre prosaiske voyeur-lyster blotlægges:

"Jeg elsker piger, der ikke ved at de ikke er alene. Og det er sent, og du står i stuen og skifter bind". Eller "Stikkeren er et kamera", hvor d'herrer minsandten forsøger sig som revsere af overvågningssamfundet. Eller "Den største fan" om en romantisk besættelse af en skidt dame, som glider vores protagonist af hænde, endda til en medrapper. Eller er alt dette bare yderligere selviscenesættelser efter de kinesiske æskers systemer? Rent kvalitativt er det lige meget, for disse liderlige, indignerede og romantiske tirader er genuint inderlige. Og det er alt rigeligt.

Prima Nocte dunker med et godt bonet og alligevel knubbet mix af horrorcore, g-funk, en smule crunk og en del strygere, der fremmaner en gotisk/barok stemning. Produktionerne er effektive, selvsikre, elegant surfende over inspirationskilder med det personlige løft som skummet på bølgetoppene. Om det så er kirkeklokker, kvindekor, spinet, klaver (glitchende), strygere (en del af dem) i den klassiske ende, eller den konkretmusikalske brug af kvindestøn, pistolskud, pøbel eller - som på "Klam fyr" - blitz-opladere i fabelagtige dueller.

Brandtaler

Og så er der Revoltage. Trio oprindeligt fra Skårup, Sydfyn, nu København. Sven alias Opiden, Esben alias Es, Mikkel alias Profile. Debutalbummet hedder Kaos i myldretiden.

Ikke lige så sofistikeret hiphop som Suspekt. Ret så håndspillet: Guitar, bas, strygere, scratch. En mere bredmåset, moderat funky og jovial rock-fortolkning af den ærværdige hiphop. Ikke voldsomt ophidsende, bestemt ikke nyt eller anderledes, men med en sund energi, der kaster både lidt spyttende indignation og spiddende sing-a-long af sig.

Humanismen gløder i teksterne - eller brandtalerne - hvor der bliver taget fat om ondets rødder: Mobning, materialisme, passivitet, Fogh, Mærsk, Peter Norvig, Irak und so weiter. "Livsforsikring" og "Alle har ret til at få et fedt køkken" handler f.eks. om angstindustri og ja, du ved, magelighed. Det får mig til at tænke på Magtens korridorer og deres friværdi - bare rappet og med spraymalet banner.

Jeg er da gennemsnitligt enig med det, jeg har fanget, af de d'herrers tekster, og det er jo hyggeligt. Jeg har bare lidt svært ved at se, hvor meget større forskel, der er på at sidde og snakke om problemerne og så udgive en plade, hvor man siger alle disse - for et almindeligt socialt indigneret og kulturkritisk individ - indlysende sandheder.

Hvad er chancen for at ramme dem, man er uenige med? Måske håber trioen på at komme på P3 og dermed infiltrere arbejdsmoralen og bilkøkulturen? Det er selvfølgelig en mulighed. "Vi unge og vrede, tager kunsten til gaden", lover Revoltage i hvert fald. Og jeg lover at klappe med, når de gør. Så længe det ikke skal være i takt.

Mens Revoltages selvforståelse tilhører samfundsrevseren, oprøreren, der vil ændre og gå i dialog med lytteren, så antager Suspekts album mere form af en firmundet monolog fra forkullede sjæle og kuldsejlede mestre i buksebillard og groupieknald.

Der er undtagelser som "Stikkeren er et kamera" og de socialrealistiske hjemstavnsvers på "Proletar (Hvor jeg står)", men langt til den politiske korrektheds sikre kyster: "Losser til dem der ligger ned, for at se dem lide", lover de på en af de grumme fiktioner. Herude i den forræderiske sump er der både værre og bedre end i Revoltages klippefaste borg, sådan rent tekstligt.

Kontrapunktisk lys

Suspekt svinger også pisken, men ikke over korruption og andet arvæv, men for at pille huden af og nyde det rå kød underneden. Sadistisk? Forkasteligt? Ja da. Men der er også kontrapunktisk lys i albummets mere humane øjeblikke. Og så vil enhver freudianer vide, at det er sundt at være i dialog med sine mørke sider - og i Suspekts tilfælde endda diskutere dem i fuld offentlighed. At kvartetten så ikke kan lade være med at svælge i dem, markedsføre dem og forme dem i sing-a-long-linjer for masserne, ja, det kan man så enten kalde kunst eller kalkule, alt efter hvor højt man vurderer Suspekts kreative talenter.

Jeg vurderer dem højt, især på det musikalske felt, hvor de er blandt de bedste her til lands - og i øvrigt med internationale muligheder. Prima Nocte er musikalsk befolket af roterende knive, skumle faldlemme, skjulte rum, harmonisk professionalisme, varierede strygere og verbalt opvarmet af dekadente stoddere med hang til perversion og undergravende virksomhed. Men også af og til med smag for opstigninger til civilisationen og fornuften, som vel antyder, at Suspekt bliver stadig mere modne.

De skal være velkomne også heroppe i dagslyset, som for en tid brænder underbevidstheden væk. Men jeg kommer dem også gerne i møde i mørket, under huden, i det blottede kød.

Suspekt: Prima Nocte (Tabu Records/Playground). Udkommer mandag.

Revoltage: Kaos i myldretiden (Warner Music Denmark).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her