Læsetid: 4 min.

Et råb om frihed

if.... Pigen (Christine Noonan) og Mick Travis (Malcolm McDowell) demonstrerer deres utilfredshed med verdens tilstand i Lindsay Andersons satiriske samtidsskildring -if....- (1968), der er et frontalangreb på et stivnet, ufølsomt klassesamfund.

if.... Pigen (Christine Noonan) og Mick Travis (Malcolm McDowell) demonstrerer deres utilfredshed med verdens tilstand i Lindsay Andersons satiriske samtidsskildring -if....- (1968), der er et frontalangreb på et stivnet, ufølsomt klassesamfund.

19. oktober 2007

Det er ikke svært at forestille sig, hvilken opsigt Lindsay Andersons if.... må have vakt, da den havde premiere i 1968, midt under ungdomsoprøret. Filmen var - og er - et frontalangreb på det hensygnende britiske imperium, en besk og vittig kritik af et traditionsbundet, hierarkisk, klassedelt og ufølsomt samfund og et næsten revolutionsromantisk råb om frihed fra en generation af vrede, unge mænd, der ikke ville finde sig i mere.

Malcolm McDowell spiller hovedrollen som Mick Travis, elev på en af Englands finere kostskoler og lidt af en rebel, når det kommer til det århundreder gamle, stivnede system med fysisk afstraffelse, benhård disciplin, skrækindjagende prædikener og sadistiske præfekter. Sammen med sine to nærmeste venner, Johnny (David Wood) og Wallace (Richard Warwick), fordriver Mick tiden med at drikke, ryge, jagte damer og drømme om frihed og om at gøre oprør mod undertrykkerne.

Skyder med skarpt

Med sin vrængende mund, det skiftevis uskyldige og dæmoniske ansigt, de klare, blå øjne og en drævende stemme var 25-årige McDowell som født til rollen som den revolutionære Mick, og if.... var blot den første af en lille håndfuld fantastiske film, som skuespilleren lavede sammen med Lindsay Anderson.

To af de øvrige, O Lucky Man! (1973) og Britannia Hospital (1982), er en slags selvstændige fortsættelser til if..., hvor man følger Mick Travis' videre færd ud i det britiske samfund, hvilket naturligvis giver Anderson flere muligheder for at skyde med skarpt mod systemet.

Samarbejdet og det tætte forhold til instruktøren - som døde i 1994 - fortæller McDowell i øvrigt om i den underholdende film Never Apologize (2007), der havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes i maj, og hvor denne signatur sad lige bag McDowell under visningen.

I filmen fortæller han om, hvordan han fik rollen som Mick Travis, og om hvordan han så meget frem til at optage scenen, hvor Mick og Pigen (Christine Noonan) skulle rulle nøgne rundt på gulvet og slås. Det var nemlig McDowell selv, der havde foreslået Anderson, at han og Noonan skulle være nøgne - han ville gerne være kærester med hende, men hun blev ved med at afvise ham. Anderson sagde ja - det gjorde Noonan også - men det var slet ikke så sexet, som McDowell havde håbet på, og han var ved at få kolde fødder, da scenen endelig skulle optages. Som han siger, så er det trods alt nemmere at se på en mand, hvis han bliver opstemt, end det er på en kvinde, hvis hun bliver det.

Scenen, hvor de to første gang mødes og nærmer sig hinanden, som var de vilde dyr, er blot en af mange sekvenser i if...., hvor Anderson blander virkelighed og fantasi, ligesom han med stor effekt blander farvefilm og sort/hvide billeder og i stigende grad gør publikum usikre på, hvad der mon nu kommer til at ske.

Blinde hyklere

Der er langt fra if.... til andre, mere nostalgiske, engelske kostskolefilm som f.eks. Harry Potter. Skolen i Lindsay Andersons film har tilsyneladende ikke forandret sig i de 1.000 år, den har eksisteret, og den bliver et billede på det britiske samfund - ligheden med et fængsel og præfekterne som fangevogtere er i øvrigt slående - og if.... er fyldt med sigende tableauer og sorthumoristiske situationer, hvor autoriteternes mangel på forståelse for de nye tider og de unges verden udstilles.

Mod slutningen, lige inden den brutale finale, hvor skolens fødselsdag fejres, prædiker en aldrende general - og tidligere elev - ufortrødent videre, mens røgen breder sig i lokalet, og tilhørerne, både elever, forældre og kongelige, flygter hostende ud. Nej, det engang så glorværdige imperium er så sandelig ikke, hvad det har været, og samtlige øvrighedspersoner, officerer, lærere, præster, er i Andersons optik en samling nedladende hyklere, som har overlevet sig selv og blindt forsvarer oldgamle dyder og traditioner.

Indfanger tidsånden

if.... er udkommet på dvd i USA fra selskabet Criterion, der som sædvanlig har gjort et fornemt stykke arbejde med både at restaurere lyd- og billedside og med at forsyne dvd'en med en masse ekstramateriale, der både belyser filmens tilblivelse og fortæller om menneskene bag, ikke mindst Lindsay Anderson.

I et essay, der er trykt i en medfølgende booklet, skriver filmkritikeren David Ehrenstein om if...., at "der er ikke noget som et kunstværk, der indfanger ånden fra den tid, den er lavet i, mens denne er på sit højeste. Og mere end nogen anden film fra den tid fanger if.... 60'erne. Enhver, der levede i disse tumultariske tider, kan berette, at det var et årti, hvor frisindede utopier, rastløse billedstorme og svimle, stoffremkaldte drømmerier i rigt mål blev udtrykt filmisk. Men hvor film så forskellige som Bonnie and Clyde (1967), Blow-Up (1966), Easy Rider (1969 og Rumrejsen år 2001 (1968) alle inkarnerer 60'erne i tone og udseende, rummer ingen af dem Andersons sorthumoristiske komiske dramas følelsesmæssige og intellektuelle intensitet."

if.... fremstår mere som en tidløs film, der fortæller en universel historie om det evige ungdomsoprør og tidspunktet, hvor barndommen ophører og voksenlivet begynder. Samtidig er det også en film om venskabet mellem Mick og Johnny og Wallace, og som drister sig til mere end at antyde homoseksuelle forbindelser mellem flere af drengene på kostskolen. Anderson var selv homoseksuel, og i filmen er der en på én gang meget uskyldig, men også erotisk scene, hvor en af de unge elever betragter Wallace, mens han øver sig i barren.

if.... Instruktion: Lindsay Anderson. Manuskript: David Sherwin og John Howlett. Engelsk. Region 1. Criterion. Kan købes via www.amazon.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Scenen, hvor de to første gang mødes og nærmer sig hinanden, som var de vilde dyr, er blot en af mange sekvenser i if...., hvor Anderson blander virkelighed og fantasi, ligesom han med stor effekt blander farvefilm og sort/hvide billeder og i stigende grad gør publikum usikre på, hvad der mon nu kommer til at ske."

Sidste del af ovenstående citat er desværre noget vrøvl. Det med skiften mellem farvefilm og sort/hvidt skete fordi, ifølge Anderson selv, at de ikke havde penge nok til at bruge farve på alle optagelserne (farvefilm var relativt dyr dengang i forhold til i dag). Derfor er den "effekt" det skulle have på publikum tilfældigt.

"if.... fremstår mere som en tidløs film..."

Måske for en dansk tilskuer fyrre år senere. Jeg er englænder, og gik på sådan en kostskole sidst i halvtredserne og begyndelsen af tresserne. Jeg så filmen da den udkom første gang i i 1968, og mente dengang bl.a., at den var en temmelig god skildring af de mere negative aspekter af sådanne kostskoler, selv om min egen skole ikke var lige så barbarisk som den i filmen. Men jeg har også set den to gange for nyligt, og må sige, at nu forekommer den mig meget forældet, og definitivt en film af sin epoke.