Læsetid: 4 min.

Djævlens værk

Sværvægteren Norman Mailer sender djævlens håndlanger i ringen mod den unge Hitler. Resultatet er læseværdigt, men det endelige knockout savnes
Sværvægteren Norman Mailer sender djævlens håndlanger i ringen mod den unge Hitler. Resultatet er læseværdigt, men det endelige knockout savnes
5. november 2007

10 år efter at have udgivet en roman om Guds søn vender Norman Mailer – USA’s på én gang mest selvglade og usikre forfatter og af samme grund en af de mest interessante – blikket mod Djævlens værk.

I hvert fald er Slottet i skoven fortalt af en af djævlens håndlangere, nemlig en veltalende guttermand ved navn Dieter, der nyder sit job, og som i 1938 – i skikkelse af en SS-officer – på opfordring fra Heinrich Himmler bliver sat til at foretage en undersøgelse af Førerens barndom og opvækst.

Spørgsmålet for Himmler er, om Hitler har jødiske aner, som rygterne fortæller. Spørgsmålet for Norman Mailer og læserne er, hvor Hitlers ondskab kommer fra; resultatet af Dieters anstrengelser er en gennemført mailersk roman – modig, pompøs og ikke helt vellykket.

Pivskid
Historien er som bekendt allerede oprullet i Mein Kampf (1924), hvori Hitler selv fortæller, hvordan han voksede op med en streng men kærlig far og med vilje dumpede sine eksaminer, således at han blev fri for at gå i dennes fodspor som tjenestemand.

Da faren oven i købet gik hen og døde, stod det frit for det unge geni Adolf at forfølge sin drøm om at blive kunstner, hvilket han gjorde med sin kærlige mors velsignelser.

Naturligvis løgn og latin det meste, i hvert fald ifølge Mailer, der i sit forfatterskab aldrig har lagt skjul på, at fiktionen er mindst lige så god til at stille skarpt på den historiske sandhed som historiebøgerne.

En af forfatterens bedste bøger, den Pulitzerpris-vindende The Armies of the Night (1968), hvori Mailer i tredjeperson beretter om sin deltagelse i protestmarchen i 1968 mod Vietnam-krigen, bærer ligefrem undertitlen »history as novel, the novel as history«.

Mailers bud på, hvornår og hvordan djævlen tog ved Adolf Hitler og udviklede ham til en af det sidste århundredes største monstre, er da også mindst lige så troværdig, som dem vi tidligere har fået – og lige så banal.

For det første slås alle rygterne om incest, og om at Adolf kun havde en testikel og en jødisk bedstefar, fast. For det andet er lille Adi fra sin tidligste barndom en jaloux og manipulerende pivskid, der stinker fælt og opfører sig som en rigtig skarnsknægt, når han kniber sin lillesøster i kinden, til hun græder, eller kysser sin lillebror, så denne får mæslinger og dør ...

Østrigsk præmieko
Adolf fatter også interesse for tysk historie og religiøse hagekors, og han misunder sine jævnaldrendes mensur-ar og lærer at kontrollere sin gråd, når han får stryg af sin far. Det sidste lægger fortælleren Dieter vægt på:

»Det er let at forstå mennesker, der er svagere end os selv, men det er ikke så enkelt at være forberedt på de stærkes sande følelser,« siger han i Svend Ranilds træfsikre oversættelse. Til slut da Adolf er 16 år gammel og så småt på vej til Wien – der på det tidspunkt sprudlede af nye politiske, humane, filosofiske og kunstneriske ideer, som Hitler på forbavsende vis undgik – må Dieter for så vidt også erkende, at han endnu ikke helt har forstået djævlens plan med Adolf Hitler, eller hvorfra den unge mand har sine stærke følelser.

Det samme må læseren erkende. Vi kommer aldrig under huden på Adi, der egentlig ikke er synderligt satanisk eller djævelsk, men blot, ja, banal, lidt ondskabsfuld, ensom og ynkelig, hvilket vel egentlig ikke kommer som den helt store overraskelse.

Så er der mere kød på Adolfs far, der i den grad lever op til Mailers gamle motto om, at »in motion a man has a chance«; det gælder med andre ord om at være på farten både mentalt og fysisk, og det er lige, hvad fantasten og machomanden Alois er, når han investerer sin pension i en gård, der ikke giver afgrøder, siden kaster sig over biavl, så det halve kunne være mere end nok for både familien og læserne, og i øvrigt livet igennem spreder sin sæd til højre og venstre som en østrigsk præmieko.

Man kan kun beklage, at Hitlers far ikke er med i de to næste bind i den trilogi, Mailer har planlagt om Adolf Hitler – til gengæld må man formode, at vor hovedperson træder i karakter!

Så ja da, den i dag 84-årige Norman Mailer, der udover den nævnte The Gospel According to Jesus (1997) har skrevet bøger om Marilyn Monroe, Muhammed Ali, Lee Harvey Oswald og JFK, skal atter roses for at kaste sit poetiske blik på en person fra en fortid, der ikke vil dø – og for at stille spørgsmål, han selv er usikker på overhovedet kan besvares.

Slottet i skoven er en læseværdig og underholdende præstation fra en litterær sværvægter, der nok burde have gået en vægtklasse ned for en del år siden, men trods alt stadig har både teknik og snilde til at gå tiden ud med de bedste.

Indimellem får han oven i købet sat en lige venstre ind.

Norman Mailer: Slottet i skoven. Oversat af Svend Ranild. 545 sider. 349 kr. Borgen. ISBN978-87-02914-2.a

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer