Man skal aldrig vende tilbage til en fuser, men er det klogere at vende tilbage til en succes? Det spørgsmål må man stille sig efter at have set Shekhar Kapurs Elizabeth - The Golden Age, der er en efterfølger til instruktørens egen, næsten 10 år gamle Elizabeth, der også havde Cate Blanchett i hovedrollen som jomfrudronningen af England.
Og man må konstatere, at den nye film ikke kan leve op til de forventninger, den første, mere stringente og brutale film har skabt, men at den bestemt ikke er uden sine seværdige momenter.
Året er 1585, Paven har erklæret hellig krig, og det protestantiske England er truet af Spaniens katolske kong Philip. Han ser det som sin hellige pligt at vælte Elizabeth af tronen og indsætte den ligeledes katolske, skotske dronning, Mary Stuart (Samantha Morton), der er i husarrest på kusine Elizabeths befaling, men tålmodigt lurer på sin chance.
Forenkling
Elizabeth er i Kapurs udlægning den tolerante, liberale dronning, der ikke vil katolikkerne det ondt, Mary Stuart, fanatikeren, der gerne ser Elizabeth død, og det er nærliggende at se Elizabeth - The Golden Age som en i vor tid yderst relevant lignelse om, hvordan religiøs fanatisme i alle dens afskygninger er af det onde.
Man kan også, hvis man vil, opfatte den mørklødede, psykopatiske kong Philip som et symbol på den 'muslimske trussel', især højreorienterede europæere taler om, og Elizabeth som den vestlige verden under belejring. Det giver dog filmen en noget mere problematisk undertone, hvorfor jeg vælger at lade tvivlen komme britisk-indiske Kapur til gode.
Elizabeth er et komplekst menneske, og i Blanchetts spændstige skikkelse fuld af både lidenskab og karakterstyrke. Hun er en klog kvinde og dronning, fuldt og helt klar over sit ansvar, ikke som kvinde, men som dronning, ugift og derfor uden herre, og barnløs moder for sit folk. Men bag det stoiske ydre og en bevidsthed om, at hun er dronning af Guds nåde, banker også et varmt og længselsfuldt hjerte. Hun falder for den charmerende eventyrer Walter Raleigh (Clive Owen), som også er tiltrukket af hende, men det er en romance, der ikke kan fuldbyrdes.
Med bred pensel
Det er disse to historier - Elizabeth og kærligheden og Elizabeth og pligten i form af den katolske trussel - som Shekhar Kapur forsøger at jonglere med i sin kulørte og visuelt overvældende film, og et langt stykke ad vejen er det faktisk spændende at følge med i alle intrigerne ved hoffet og katolikkernes rænkespil og forsøg på at myrde Elizabeth og rane tronen med hjælp fra Philips gigantiske flåde.
Men Elizabeth - The Golden Age er også en meget bombastisk og glorificerende film, der entydigt gør en helt ud af både Elizabeth og Raleigh, og som virkelig maler med den brede pensel, når det kommer til de onde katolikker, ikke mindst Philip og Mary Stuart. Der er tale om både en stilmæssig og psykologisk forenkling, som ikke klæder en film, der netop gør så meget ud af at skildre en sammensat kvinde.
Elizabeth - The Golden Years er vel ikke ligefrem en fuser - den er af og til ret underholdende - men den får også én til at tvivle på det fornuftige i at gå tilbage til en succes, og man skal i hvert fald ikke opfatte den som historisk dokument.
Elizabeth - The Golden Age. Instruktion: Shekhar Kapur. Manuskript: William Nicholson og Michael Hirst. Engelsk (Adskillige biografer landet over)
