Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Forskning i ægteskabets undergrund

Det ulykkelige ægteskab er det monomane tema i Amos Oz' suveræne forfatterskab, også i romanen 'Min Michael' fra 1968,som nu endelig foreligger på dansk
Kultur
8. november 2007
Det ulykkelige ægteskab indfanges af en lige så smertelig som præcis metafor: -Vi var som to rejsende, der ved skæbnens ugunst skulle dele sæde på en lang togrejse. Uden for togvinduet ligger landskabet trist og fladt: en afsveden slette og lavt krat.-

Det ulykkelige ægteskab indfanges af en lige så smertelig som præcis metafor: -Vi var som to rejsende, der ved skæbnens ugunst skulle dele sæde på en lang togrejse. Uden for togvinduet ligger landskabet trist og fladt: en afsveden slette og lavt krat.-

Ida Balslev-Olesen

Når den israelske forfatter Amos Oz (f. 1939) med ét ord skal sige, hvad hans forfatterskab handler om, siger han "families". Hvis han får to ord, siger han "unhappy families".

Igen og igen skriver han om den lige så naturlige som groteske sociale mikro-organisme, vores samfund bygger på: far, mor, barn. Igen og igen gennemspiller han dette tema, med stor kunstnerisk kraft, som en litteraturens Ingmar Bergman. Og modbeviser dermed den forkrampede tanke, som længe var et dogme i dansk litteratur: At en kunstner ikke må trække på sin 'hovedstol', sin barndom, sin familiehistorie.

Hos Oz drives der, som hos Bergman, uhæmmet rovdrift på hovedstolen, og heraf udvindes stor kunst.

Undergrund

Amos Oz' grundfigur er denne: en depressiv, drømmende kvinde, en rationel, pligtopfyldende mand og derimellem et barn.

I hans fantastiske erindringsbog, En fortælling om kærlighed og mørke (2005) serveres denne figur i erklæret selvbiografisk form, som historien om Oz' egne forældre, men også forfatterens tidligere romaner er på den ene eller anden måde variationer over dette tema.

Det gælder helt indlysende Min Michael (1968), hvor historien ganske vist, i forhold til Oz' egen familie-historie, er skudt et par årtier frem i tiden, men det ændrer ikke ved grundfigurerne. Romanen er skrevet fra den depressive, drømmende kvindes perspektiv, som erindringer fra et ægteskab: erindringer af møder, gåture, samtaler, men også af læsninger og drømme, af hele det fantasiunivers mellem ønskedrøm og mareridt, som kvinden Hannah spinder sig ind i for at flygte fra sit liv som husmor i en to-værelseslejlighed i et Jerusalem, der med poetisk suggestion frem-manes som noget af det tristeste, man kan tænke sig; som en slags kronisk eksil, selv for de hjemmefødte.

Hannahs tanker kredser om Tidens ubønhørlighed, og hendes fantasier kredser om brutale mænd, der tager hende med vold, i modsætning til hendes pæne geolog Michael, som meget symptomatisk forsker i jordens overflade frem for dens undergrund, men hvis geologiske fagsprog alligevel ophidser ord-elskeren Hannah: "Michaels håndskrift var pæn og rund som en gymnasiepiges. Men ordene fik mig til at skælve: Udvinding af mineralske aflejringer. Vulkanske kræfter, der presser udefter. Størknet lava. Basalt. [-] Endnu en gang blev jeg forskrækket over de ord. Jeg fik en kodet meddelelse. Mit liv afhang af den. Men jeg kunne ikke dechifrere den."

Mødets mulighed

Min Michael, denne titel og den henvendelse, der ligger i den, er romanens stærke og smertelige kerne. For der er ingen tvivl om, at Hannah og Michael (og den perifere søn Yahir) danner en unhappy family, men der er heller ingen tvivl om, at kærlighedens mulighed ligger og vrider sig som en udtørret spire midt i misèren. Der er ingen tvivl om, at der i Hannahs henvendelse ved siden af foragten og resignationen, også ligger en ømhed og et insisterende, aggressivt ønske om at nå sin Michael.

Også inde i romanen glider den tilbageskuende beretning, erindringen om et ægteskab, indimellem over i direkte henvendelse: "Måske er det heller ikke for sent at fortælle dig, at jeg holder meget af dine fingre. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle dig, at jeg så gerne vil være din hustru. Rigtig gerne."

Her følges skiftet til den direkte henvendelse med det skift til præsens, som lige-ledes er karakteristisk for beretningen, der ellers er holdt i datid. Disse isprængte små momenter af direkte henvendelse og af nutid giver en følelse af øjeblikke, som stadig er nærværende, både ømme og dystre øjeblikke, men under alle omstændigheder øjeblikke mellem to mennesker, som kunne have været hinandens frelse, men blev hinandens undergang.

Romanen starter med at beskrive Hannahs og Michael første møde, på universitetet i Jerusalem. En blå strikkjole, et fald på en trappe, en støttende mandehånd, en forvredet ankel: "Han sagde, at han holdt af ordet 'ankel'".

Og jeg får den tanke, at kærlighedens begivenhed altid rummer potentialer til både forløsning og katastrofe. For det er faktisk et meget bevægende møde, vi hører om: strikkjolen, mandehånden, ordet 'ankel'. Og det sidder som en smerte gennem hele læsningen, at dette møde ikke bliver forløst.

Fra mødets mulighed glider vi umærkeligt over i det ulykkelige ægteskab, som indfanges af en lige så smertelig som præcis metafor: "Vi var som to rejsende, der ved skæbnens ugunst skulle dele sæde på en lang togrejse. Vi skulle vise omtanke for hinanden, være høflige over for hinanden, forsigtige, ikke trænge os på eller forstyrre hinanden, ikke trække for store veksler på hinanden. [-] Men uden for togvinduet ligger landskabet trist og fladt: en afsveden slette og lavt krat."

Sønnen

Da hun møder Michael, læser Hannah litteratur ved universitetet. Og går til forelæsninger, hvor professoren gerne perspektiverer et værk til forfatterens "følelsesmæssige problemer": "Dengang mente forskerne stadig, at forfattere var tæt forbundet med deres bøger."

Det er svært i denne kommentar at overhøre et ironisk hip til anti-biografismen, til den holdning, at forfatterne ikke skulle være 'tæt forbundne' med deres værker. Med selvbiografien fra 2005 som nøgle kan vi i hvert fald uden tøven konstatere, at Amos Oz er tæt og biografisk forbundet med den ægteskabshistorie, han fremskriver i Min Michael. Og at han, sønnen (som i romanen, fra moderens perspektiv, er en fjern og fremmed figur) måske er den, der kommer tættest på at forløse det uforløste kærlighedsmøde ved at foretage den forskning i den ægteskabelige undergrund, som begge forældrene forsømmer: Moderen ved at trække sig ind i sin egen undergrund, faderen ved at holde sig på det stræbsomme livs pæne overflade. Ægteskabsforskning forfattet i en suveræn, litterær prosa (smukt transponeret til dansk af Hanne Friis), hvor drømmeri og klarsyn, sløret bevidsthed og skarpe konturer, suggestive metaforer og nøgterne iagttagelser ikke er uforenelige modsætninger, men arbejder side om side.

Amos Oz: Min Michael, på dansk ved Hanne Friis, 272 sider, 299kr., Gyldendal, ISBN 978-87-02-05904-5

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her